wiþer-weard
contrary ⬩ adverse ⬩ hostile ⬩ adversary ⬩ enemy ⬩ opponent ⬩ fiend ⬩ hostile to rightful authority ⬩ rebel ⬩ opposed to what is right ⬩ arrogant ⬩ perverse ⬩ depraved ⬩ reprobate ⬩ false ⬩ heretic ⬩ apocryphal ⬩ opposed to the good or pleasure of anything ⬩ unfavourable ⬩ adverse ⬩ hurtful ⬩ pernicious ⬩ disagreeable ⬩ contrary ⬩ opposite
Entry preview:
of direction, contrary Him wæs wiðerweard (-word, Lind., Rush.) wind erat ventus contrarius eis, Mk. Skt. 6, 48: Mt. Kmbl. Lind. 14, 24. Wiþerward wind ástígeþ ... ástigon wiþerwarde windas, Bd. 3, 15; S. 541, 33, 39. of hostility or conflict, adverse
Linked entries: wiþer-word wiþerweard-líc wiþerweard-ness wiþer-wierde wiþer-word
ymb-weaxan
Entry preview:
to surround Seó burh wæs ungemettan fæste mid cludum ymbweaxen saxum mirae asperitatis et altitudinis Ors. 3, 9; Swt. 132, 10
wudu-weard
A wood-keeper ⬩ forester
Entry preview:
A wood-keeper, forester Be wuduwearde. Wuduwearde gebyreþ ǽlc windfylled treów, L. R. S. 19; Th. i. 440, 9
and-weald
Entry preview:
Add: also neuter Hé hæfde þisne andweald, Hml. Th. ii. 360, 29. Andwealdu sceptra, potestates, Hpt. Gl. 414, 15: 424, 57. Andwealda, An. Ox. 2902. Andwealdum sceptris, 4046
an-weald
Entry preview:
onweald, &c. forms, q. v
an-weald
Entry preview:
Powerful Hi wuldrodon þá anwaldan and hergendlican þrynysse, Hml. S. 30, 452
an-wedd
Entry preview:
Security for a loan, recognizance Hire fæder áborgude XXX punda æt Godan and betǽht him þæt land þæs feós tó anwedde ( pro vadimonio eidem dedit terram). Cht. Th. 201, 17
be-weaxan
to overgrow
Entry preview:
Add: to grow round, surround with wood, &c. Wæs se mere eall mid wudu beweaxen stagnum erat circumdatum habun*-*danti silva, Nar. 12, 8. to overgrow, cover with a growth Sumne dǽl þæs meóses þe seó ród mid beweaxen wæs, Hml. S. 26, 37
candel-weoc
Entry preview:
and add Funalia, candela oððe candelweócan, Wrt. Voc. ii. 36, 18 (cf. funalia, i. lucernarum stuppae, 27)
ceaster-weall
Entry preview:
A city-wall Sé wæs in þǽre ceastre Augustodonensi ... clypode his módor of þám cesterwealle, Shrn. 119, 26
cú-wearm
Entry preview:
Warm from the cow (of milk) Scene fulne cú-wearmre meolce, Lch. ii. 354, 2. Mid cúwearmum [meolcum], 15. On cúwearme meolce, 358, 24
Linked entry: wearm
dor-weard
Entry preview:
A doorkeeper, porter, janitor Dorweard, ðá in aldum gecýðnise dorweardas hostiarius, qui in veteri testamento janitores, Rtl. 193, 39. Ðǽm dorworde ( janitori ) bibeódes ꝥ hé wæcce, Mk. R. L. 13, 34
duru-weard
Entry preview:
Duruweard janitor, Wrt. Voc. ii. 45, 10. Hwæt mín fæder þé gedyde þá hé wæs duruweard, Bl. H. 151, 25. Dureweard janitor, An. Ox. 5147. Ðe duruard ostiarius, Jn. L. 10, 3. Ðegn cuæð ðǽm duruuardæ (duroworde, R. ostiariae ) ... cuoeð dureweard, Jn. L.
Linked entry: dor-weard
efen-weaxan
Entry preview:
to grow together Emnweaxende (efenwexende, lxxiv, 21) concrescentes, Lch. i. lxxi, 13
eorþ-weard
Entry preview:
Substitute for 'An earth-guard,' what guards a land, a fortress, and add leóda fæsten after lígdraca
fore-weall
Entry preview:
Wíghús, foreweal propugnaculum, An. Ox. 3972. Foraeuuallum (fore-) vel tindum rostris, Txts. 92, 873. Add
fird-weard
Similar entry: fyrd-weard
fore-weard
Entry preview:
Se cyng þǽre forewarde gyrnde þe him beháten wæs, Chr. 1093; P. 227, 31. Bútan se cyng gelǽstan wolde eall þet hí on forewarde hæfdon ǽr gewroht, 1094; P. 228, 34. Hér swutelað on ðysan gewrite ðá foreward ðe Godwine worhte wið Byrhtríc, C. D. iv. 10,
Linked entries: on-foreweardan fór-weard