Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

(adv.)
Grammar
wó, adv.

Wronglyperverselyunequally

Entry preview:

Wrongly, perversely, unequally Hwí sió wyrd swá wó wendan sceolde, Met. 4, 40

helle-duru

Entry preview:

Þonne wendeð Scs. Petrus fram þǽre helleduru, and hé belúceð þá helleduru, Verc. Forst. 128, 12. On helleduru gelǽded. Bd. 5, 14; Sch. 644, 21. Add

wiltan

(v.)
Grammar
wiltan, p. wilte

To roll (trans.)

Entry preview:

Hé (a cup) in healle wæs wylted and wended wloncra folmum, Exon. Th. 441, 16; Rä. 60, 19

wer-cyn

(n.)
Grammar
wer-cyn, wer-cynn, es; n.
Entry preview:

Mankind World wendeþ . . . wercyn (wen-, MS.) gewíteþ, Exon. Th. 354, 45; Reim. 61. Cf. wer-þeód

brádlinga

(adv.)
Grammar
brádlinga, adv.

Flatly

Entry preview:

Wend þú his hand brádlinga ádúne, 121, 26

Linked entry: brád

réce-leás

(adj.)
Grammar
réce-leás, adj.
Entry preview:

Hié ne wéndon ðætt ǽfre menn sceolden swǽ réceleáse (récce-, Cott. MSS.) weorðan, Past. pref. ; Swt. 5, 23. Ðú wéndest ðæt steórleáse men and réceleáse wǽron gesǽlige nequam homines alque nefarios felices arbitraris, Bt. 5, 3; Fox 14, 1.

Linked entry: récce-leás

un-geára

(adv.)
Grammar
un-geára, adv.

not long agolatelybefore longsoon

Entry preview:

Ðæt wæs ungeára, ðæt ic ǽnigra mé weána ne wénde bóte gebídan, Beo. Th. 1868; B. 932. of the future, before long, soon Ðone egesfullan dómes dæg, se cumeþ nú ungeára, Blickl. Homl. 101, 28. Ungeára nú, Cd. Th. 289, 9; Sat. 395: Beo.

fere

Grammar
fere, l. fére,

ableseaworthy

Entry preview:

and add: of persons, able, fit for service Þá beád man fyrde be fullum wíte, þæt ǽlc man þe fére wǽre forð wende, Chr. 1016; P. 147, 26. Sóna þæs hí fére wǽron, hí worhton castel æt Hæstinga port, 1066; P. 199, 25.

tó-heáwan

(v.)
Grammar
tó-heáwan, p. -heów; pp. -heáwen

To hew to pieces,cut to pieces

Entry preview:

To zenne ne ssel he wende ayeu, þaȝ me ssolde hine al toheawe, Ayenb. 178, 7

á-þráwan

to twisttwinecurlto twistgive a different direction to a moving body

Entry preview:

Ox. 2, 34. to twist, give a different direction to a moving body Seó flá wende ongeán swilce mid windes blǽde áðráwen. Hml. Th. i. 502, 19. ¶ for a proposed emendation to áþrowen in An. 1427 Similar entries v. á-dreópan in Dict

leán

Entry preview:

Þéh þe hié him leána tó þǽre dǽde wénden, Ors. 5, 2 ; S. 218, 18. Íc bidde ðæt se monn . . . ðá ilcan wísan leste . . . and ðá godcundan leán mínre sáule mid geréce, C. D. i. 316, 21. Add

on-hyscan

(v.)
Grammar
on-hyscan, p. te.

to mock, make a jest ofto reproach, abuse, speak ill ofto detest

Entry preview:

Ic wénde ðæt hí mec onhyscte illudi me a senibus existimavi, Nar. 25, 22. to reproach, abuse, speak ill of Ðonne men eów onhiscaþ ( exprobaverint ), Lk. Skt. 6, 22. Gebiddaþ for ða ðe eów onhyscaþ (-hisceaþ) pro calumniantibus vos, 6, 28.

un-treówþ

(n.)
Grammar
un-treówþ, e; f.

Bad faithperfidy

Entry preview:

Ac Umenis him wénde from Antigones hámfærelte micelra untreówða Antigonus ab obsidione discessit. Sed nec sic Eumeni spes firma aut salus certa, Ors. 3, 11; Swt. 146, 21. Adam týhð mé untryówða, Cd. Th. 36, 33; Gen. 581.

be-didrian

(v.)
Grammar
be-didrian, p. ode; pp. od

To deceivedecipere

Entry preview:

To deceive; decipere Wéndon ge, ðæt ge mihton bedidrian mínne gelícan think ye, that ye could deceive one like me? Gen. 44, 15

Linked entry: be-dyderian

for-þencan

Entry preview:

Hé fela word spraec, forþóht ðearle (cf. ormód, Bt. 1; S. 8, 4), ne wénde ǽfre cuman of ðǽm clammum, Met. 1, 82. Hwæt mæg ic, earm, forðóht, máre geðencan?, Hml. S. 23 b, 477.

-synto

(suffix)
Entry preview:

Safety, salvation Hié him nǽnigra synto (gesynta, v. l.) wéndon, Bd. 3, 15; Sch. 263, 16

ge-cwísan

(v.)
Grammar
ge-cwísan, p. de
Entry preview:

To crush Sumes þegnes cniht feóll fǽrlíce of his horse ... and swíðe wearð gecwýsed, ꝥ hí wéndon ꝥ hé þǽrrihte sceolde sweltan, Hml. S. 21, 325

Linked entry: cwísan

mersc

(n.)
Grammar
mersc, es; m.

A marsh

Entry preview:

Hé ða weaxendan wende eorþan on sealtne mersc ( in salsuginem ), Ps. Th. 106, 33: Blickl. Gl.: Cd. 160; Th. 199, 4; Exod. 333. Ne fersc ne mersc, Lchdm. iii. 286, 21.

Linked entry: merisc

ge-ǽtrian

(v.)
Grammar
ge-ǽtrian, ge-ǽttrian.

to poison

Entry preview:

Hé mid geǽttrode flán hine ofsceótan wolde, ac seó geǽttrode flá wende ongeán, Hml. Th. i. 502, 18. Geǽttrodre liuida Germ. 401, 31. Geǽttrodne hláf. Gr. D. 118, 5. Geǽtredum infectis Wrt. Voc. ii. 43, 62

Linked entry: ǽtrian

Buccinga ham-scír

(n.)
Grammar
Buccinga ham-scír, e; f.

BUCKINGHAMSHIREager Buccinghamensis

Entry preview:

BUCKINGHAMSHIRE; ager Buccinghamensis Hí wendon ðanon on Buccinga hamscíre they turned thence to Buckinghamshire, Chr. 1010; Th. 264, 11: 1011; Erl. 144, 35: 1016; Erl. 154, 6, 24