Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-gán

(v.)
Grammar
ge-gán, p. -eóde, -ióde; pp. -gán.

to gogo or pass overcome to passhappenirepræterireevenireto occupyovercomeoverrunsubdueoccuparevinceresubigereto observepractiseexerciseeffectaccomplishobservareexercereperficereefficere

Entry preview:

Swá geostran-dæg gegán wǽre sicut dies hesterna quæ præteriit, Ps. Th. 89, 4. Hú ðæt geeóde, ðæt . . . how that came to pass, that . . . Exon. 14 a; Th. 28, 7; Cri. 443.

Linked entry: ge-yde

sceaft

(n.)
Grammar
sceaft, es; m.
Entry preview:

His sceaft ætstód ætforan him, and ðæt hors hine bær forþ, swá ðæt ðæt spere him eode þurh út, Homl. Skt. i. 12, 53. Hé sceáf, mid his scylde, ðæt se sceaft tóbærst, and ðæt spere sprengde, Byrht. Th. 135, 52; By. 136.

Harold

(n.)
Grammar
Harold, Harald, es; m.
Entry preview:

Ðǽr wearþ ofslægen Harold kyng there was king Harold slain, 202, 10

tíma

Grammar
tíma, <b>. I a.</b>
Entry preview:

</b> add :-- Tó þám forewearde ðæt Eádsige hit hæbbe his lífes tíman, C.D. vi. 190, 15. <b>II b.

rúm

(adj.)
Grammar
rúm, adj.
Entry preview:

Th. 467, 16. v. rúm-heort. great, noble, august Ðære rúman a[u]guste, Wrt. Voc, ii. 5, 22. Rúmum augusto, regali, Hpt. G1. 487, 29. Þurh ðæt rúme per augustam, Wrt. Voc. ii. 65, 59. Ðæs æþelan oððe rúme fausta, 33. 76

molde

(n.)
Grammar
molde, an;

moulddustsandearthgroundearthlandearth

Entry preview:

Of ðære moldan ( pulvere) ðæs flóres monige untrume men gehǽlede wǽron. Ond heó bæd ðæt hyre man sumne dǽl ðære hálwendan moldan (pulveris ) sealde, Bd. 3, 11; S. 536, 5-8: 3, 10; S. 534, 23, 29.

tramet

(n.)
Grammar
tramet, es; &#39;m.
Entry preview:

Lá hwylc tramet ( pagina ) is, oððe hwylc sprǽc ð æs godcundan lareóudómes, áðer oðþe ðære ealdan cýðnesue oþþe ðære níwan, ðæt ne sý seó rihteste bysen úran menniscan lífes, R. Ben. 133, 2. Tramod, R. Ben. Interl. 118, 2.

Wætlinga-ceaster

(n.)
Grammar
Wætlinga-ceaster, e; f.
Entry preview:

Alban's Wæs hé ðrowigende se eádiga Albanus ðý teóþan dæge Kalendarum Iuliarum neáh ðære ceastre ðe Rómáne héton Verolamium, seó nú fram Angelðeóde Werlameceaster oþþe Wæclingaceaster (uaetlingacæstir, -cester, uetlinguacaester, Lat. versions, Txts.

mid-weg

(n.)
Grammar
mid-weg, es; m.

Mid-way

Entry preview:

Mid-way Segor stód on midwege betweox ðǽm muntum and ðǽm merscum, Past. 51, 5; Swt. 399, 13

stirninga

(adv.)
Grammar
stirninga, adv.
Entry preview:

Sternly, inexorably Ðæt wundor ðæt geond ðás woruld fareþ, styrnenga gǽþ, staðolas beáteþ, Salm. Kmbl. 565 ; Sal. 282

Linked entry: styrnenga

þeówetscipe

(n.)
Grammar
þeówetscipe, es; m.
Entry preview:

Service Hé ealle ðæs regoles bebodu and fulfremednysse ðæs munuclícan þeówtscypes geheóld, Homl. Skt. ii. 23 b, 26

eorþ-denu

(n.)
Grammar
eorþ-denu, e; f.

A valley

Entry preview:

A valley Þonne ealle eorðware úp árísað of ðǽm ealdum eorðscræfum and of ðǽm ealdum eorðdenum, Nap. 20

æle-midde

(n.)
Grammar
æle-midde, an; f.
Entry preview:

Ðǽre sunnan hǽtu wyrcð fíf dǽlas on middanearde. . . . Án ðǽra dǽla is on ælemiddan, weallende, 260, 20. Wæs óðer treów on ælemiddan paradisum, Hex. 24, 17. Agnes stód on ælemiddan gesund, Hml. S. 7, 223.

Linked entry: midde

feorh-bealo

(n.)
Grammar
feorh-bealo, -bealu; gen. -bealowes, -bealuwes; n.

Life-balemortal afflictiondeadly evilvītæ mălumlētāle mălum

Entry preview:

Ic me ðæt feorhbealo feor aswápe I sweep that deadly evil far from me, Exon. 106 b; Th. 405, 20; Rä. 24, 5: Beo, Th. 314; B. 156. Ðǽr wæs hondsció, feorhbealu fǽgum there was [his] glove, deadly evil to the fated, 4160; B. 2077: 5067; B. 2537

hearmian

(v.)
Grammar
hearmian, p. ode
Entry preview:

To harm, hurt, injure Gif preóst óðerne un-warnode lǽte ðæs ðe hé wite ðæt him hearmian wille if a priest leave another unwarned of that which he knows will harm him, L. N. P. L. 33; Th. ii. 294, 26: Lchdm. iii. 202, 33.

hlýpa

(n.)
Grammar
hlýpa, hliépa, an; m.
Entry preview:

That which helps in leaping, in leaping on or mounting a horse, a horse-block Siððan hé wæs ðæm cyninge to ðon geset óþ his lífes ende, ðæt hé sceolde swá oft stúpian swá hé tó his horse wolde, and hé ðonne se cyning hæfde his hrycg him tó hliépan hoc

Linked entry: hliépa

miscian

(v.)
Grammar
miscian, p. ode

To mixto mix in due proportion

Entry preview:

Gehwæðeres sceal mon nyttian and miscian ðæt ðone líchoman hǽle each method (treatment by hot or by cold remedies) shall be used and applied in due proportion, that the body may be cured, L. M. 1, 1; Lchdm. ii. 22, 7

munan

(v.)
Grammar
munan, (a pret. pres. verb); ic, hé man, ðú manst, wé munon; p. munde.

to rememberbe mindful ofto be careful ofto considerthink

Entry preview:

Ðæt hine God ðæs cynedómes weorþne munde, Ps. C. 50, 150; Ps. Grn. ii. 280, 150

Linked entries: a-munan ge-munan

un-earh

(adj.)
Grammar
un-earh, adj.

Undauntedintrepidfearless

Entry preview:

Ðǽr mihton geseón Winceastre leódan rancne here and unearhne, ðæt hí be hyra gate tó saé eodon, and mæte and midmas ofer .L. míla him fram sǽ fættan, Chr. 1006; Erl. 140, 26. Wendon forð wlance þegenas, unearge men, Byrht.Th. 137, 54; By. 206

cwellere

Entry preview:

Ðǽs cwelres hand . . . ðǽm cwelre syllan, 129, 9-12. Cwelres lictoris, Germ. 393, 72. Tó ðám hǽðenan cwellere, Hml. Th. ii. 424, 13. Ne bið þǽr ansýn gesewen bútan þára cwelra þe cwylmað ðá earman non nisi tortorum facies ibi cernitur ulla, Dóm.