Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

a-swerian

(v.)
Grammar
a-swerian, p. -swór, pl. -swóron; pp. -sworen; v.a.

To swearjurare

Entry preview:

Ðæt he hine for hóle ǽr ne aswóre non frustrabitur eam, 131, 11

edring

(n.)
Grammar
edring, e; f.

A refuge, return refŭgium

Entry preview:

A refuge, return; refŭgium Dust ne mæg him edringe ǽnge gehátan the dust may not promise any refuge to him, Exon. 99 b; Th. 373, 11; Seel. 107

forþ-gebrengan

(v.)
Grammar
forþ-gebrengan, p. -gebrohte; pp. -gebroht

To bring forth or forwardmake knownedūcĕreproferre

Entry preview:

To bring forth or forward, make known; edūcĕre, proferre Hí se hlísa ne mæg forþgebrengan fame cannot bring them forward, Bt. Met. Fox 10, 124; Met. 10, 62

ge-eglan

(v.)
Grammar
ge-eglan, -eglian; p. de, ede, ode; pp. ed

To troubleinjuremŏlestāre

Entry preview:

To trouble, injure; mŏlestāre Hyra líce ne wæs ówiht geegled their bodies were not injured aught, Cd. 191; Th. 237, 27; Dan. 344 : Shrn. 99, 9 : 154, 4

unrót-mód

(adj.)
Grammar
unrót-mód, adj.

Sad at heart

Entry preview:

Sad at heart Hé for ðære geómrunga ðæs óþres deáþes leng on ðam lande gewunian ne mihte; ac hé unrótmód of his cýþþe gewát, Blickl. Homl. 113, 12

Linked entry: rót-mód

æþel-íce

Grammar
æþel-íce, æþel-líce.
Entry preview:

Swá fulfremed þæt nǽnig æþelícor ne sang, 127, 13. Add

á-gíman

(v.)
Grammar
á-gíman, p. de
Entry preview:

To regard Þám tímum þe ic hys ( eternal life ) ágýme . . . ne lufige ic nánwiht þisses andweardan lýfes ofer ꝥ Shrn. 177, 12. Ágémde curavit , Lk. p. 5, 19

Linked entry: gíman

Egipte

Entry preview:

(e)na Egiptena land, Angl. viii. 322, 3. Egiptna, Nar. 34, 34: 35, 20. Geseah ic miccle meniu Affricána and Egypta, Hml. S. 23 b, 346

ge-rádscipe

Entry preview:

Add: intelligence, understanding Nis ǽnig man þætte þæs gerádscipes swá bereáfod sié, þæt hé andsware ǽnige ne cunne findan on ferhðe, gif hé frugneu bið, Met. 22, 50

hát

Grammar
hát, heat.
Entry preview:

Nánwiht þæs hátes ne þæs cealdes, Wlfst. 184, 19. Wið wunda hátum, Lch. i. 84, 20. Add:

swaþu

Entry preview:

Gl. 510, 57] Hí ne mihton on þám fæte nǽnige swaðe findan þæs bryces, Gr. D. 97, 23

trendan

Entry preview:

Se æppel nǽfre þæs feorr ne trenddeð (trendleð?) hé cýð hwanon hé cóm pomum licet ab arbore igitur unde reuoluitur tamen prouidit unde nascitur, Angl. i. 285. Add

under-fangennes

Entry preview:

Add: reception, v. under-fón; I Seó forestæppende underfangennys (seó ǽrre feormung, v.l.) nǽs bútan gylte praecedens illa susceplio sine culpa non fuit, Gr. D. 76, 22

bríd-bletsung

(n.)
Grammar
bríd-bletsung, e; f.

A marriage-blessingnuptialis benedictio

Entry preview:

A marriage-blessing; nuptialis benedictio Man ne mót sillan him brídbletsunge they [priests] may not give them the marriage-blessing, L. Ælf. P. 43 ; Th. ii. 382, 33

Linked entry: brýd-bletsung

tó-scríðan

(v.)
Grammar
tó-scríðan, p. -scráð

To flow in different directionsbe disperse

Entry preview:

To flow in different directions, be disperse Ðæt wæter unstille ǽghwider wolde wíde tóscríþan, wác and hnesce, ne meahte hit on him selfum ǽfre gestandan, Met. 20, 93

tó-þerscan

(v.)
Grammar
tó-þerscan, p. -þærsc, pl. -þurscon

To knock to pieces

Entry preview:

To knock to pieces Ðá com him swilc wind ongeán, swilce nán mann ǽr ne gemunde, and ða scipo ealle tóbeót and tóþræsc, Chr. 1009; Erl. 142, 5

CÝLE

(n.)
Grammar
CÝLE, cíle, céle,es; m.

A cold, coldness, CHILL frīgus

Entry preview:

A cold, coldness, CHILL; frīgus Ne mæg fýres feng ne forstes cýle somod eardian the grasp of fire and chill of frost cannot dwell together, Salm. Kmbl. 708; Sal. 353. Befóran ansíne cýles ante faciem frigŏris, Ps. Spl. 147, 6.

Linked entries: céle cíle

notu

Entry preview:

Ne sceolde hé nán ðing forgýman ðe ǽfre tó note mehte, Angl. ix. 265, 7: 260, 14

tó-scirian

(v.)
Entry preview:

Först. 105, 8. to distinguish, to recognize the difference between Hí tóscyriað gód ne yfel nec bona nee mala discernunt, Chrd. 75, 1. to give distinctive marks to Wæs ǽlces hádes reáf synderlíce tóscyred habitus singulorum ordinum ab inuicem discreti

sǽ-lida

(n.)
Grammar
sǽ-lida, -leoda, an; m.

A sea-goer, sailor

Entry preview:

Ic ǽfre ne geseah ǽnigne mann ðé gelícne steóran ofer stæfnan . . Ic georne wát ðæt ic ǽfre ne geseah on sǽleodan syllicran cræft I have never seen in a seaman more wondrous skill, Andr. Kmbl. 999; An. 500.

Linked entries: lida sǽ-leoda