ge-hýþigian
Entry preview:
distress Fruman gecyrredra geswǽsum gehýðiggende synd gemetum primordia conuersorum blandis refovenda sunt modis, Scint. 61, 10. Gehýþegode expedita, Germ. 391, 31
Linked entries: ge-hýðegod -hýþegian ge-hyðegod
ge-iéwan
This might be a link to, a part of or a variant of another entry.
ge-ildan
Entry preview:
to delay, defer, put off Gehylde distulit, Ps. Spl. 77, 15. Þe bið geeld qui differtur, Kent. Gl. 443. Wæs geelded protelaretur, Wrt. Voc. ii. 67, 43. Geylded tricabatur, 88, 17. Geyld dilatum, 140, 34
ge-impian
Entry preview:
To engraft; fig. to introduce into, mingle in Ðonne hwelc æfter hálgum háde hine selfne fæstlíce geimpað on eorðlicum weorcum cum quilibet post sanctitatis habitum terrenis se actibus inserit, Past. 133, 25. Lóca nú hú se hálega wer sé ðe suá fæsðlíce
Linked entry: impian
ge-inbúan
Entry preview:
to inhabit In Jacob giinbýa in Jacob inhabita, Rtl. 65, 17
Linked entry: in-búan
ge-inseglian
Entry preview:
Hé þæt fæt myd hys hringe geinseglode, Hml. A. 190, 253. Hí ðá ðrúh geinnseglodon ( signanles lapidem, Mt. 27, 66), Hml. Th. ii. 262, 11. Seó teág wæs geinsæglod mid twám sylfrenan insæglan, Hml. S. 23, 756. Geinseigled armatam, i. signatam, An. Ox. 752
ge-ísned
Entry preview:
Furnished with iron Geísnedum ferrato (clypec ), An. Ox. 4232
Linked entry: ísenian
ge-íþrian
Entry preview:
to become easier, suffer less, get better Seóc raþe geéþrað, Lch. iii. 196, 16. to make easier, make less laborious Ꝥ God for his mildheortnesse eów geéðrað ꝥ gewinn swá earfoþlices weges, Gr. D. 113, 8
ge-lácian
Entry preview:
Add: to accompany with gifts Crístes móder, Godes beboda gemyndig, eóde tó Godes húse mid láce, and gebróhte þæt cild þe heó ácende gelácod ( she brought the child and gifts along with it; cf. hí sceoldon bringan ánes geáres lamb mid heora cylde Gode
ge-lád
Entry preview:
Add: a lode, water-course Vicum qui nu[ncupatur] Æt Euulangeládæ, C. D. B. i. 297, 10. Æt Eánflǽde geláde, C. D. v. 402, 2. Norð út onefen þæt gelád, and swá eástweardes þæt hit cymeð eft wiðnioðan þæt gelád on Sæferne, ii. 150, 12-14
ge-lǽcan
Entry preview:
to compete Gelǽcende emula, Germ. 391, 27
ge-læccendlic
This might be a link to, a part of or a variant of another entry.
ge-lǽfan
Entry preview:
Add: to leave Somnias ðá ðe hiá gelǽfdon ðá screádunga colligite quae superauerunt fragmentorum, Jn. L. 6, 12. Ginómun ðæt gilǽfed (ofer gelǽfed, L.) wæs ł ꝥ tó láfe wæs of ðǽm screádungum sustulerunt quod superauerat de fragmentis, Mk. R. 8, 8. to be
ge-lǽr
Entry preview:
Add: in a physical sense Gif hwá ofer gemet þigþ mete, þæs mon tilað þe eáþelícor þe mon raþor gedó ꝥ hé spíwe and gelǽr sié, Lch. ii. 240, 18. Þonne se geohsa of þǽre ídlan wambe cymð and of þǽre gelǽran, 62, 1. Þonne findest þú þá blǽdran gelǽre, 250
ge-lǽred
Entry preview:
Add: of persons. instructed, skilled, wise Gelǽred oferswíþestre docta victrix, Wrt. Voc. ii. 141, 68. Sé ðe gemetegað . . . geléred [is] qui moderatur [sermones suos], doctus [et prudens est ], Kent. Gl. 622. Hond bið gelǽred, wís and gewealden . .
ge-lǽredlíce
Similar entry: un-gelǽredlíce