Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

sólsece

(n.)
Grammar
sólsece, sólosece, an; f.
Entry preview:

Heliotrope Sólsece vel sigelhwerfe solsequium vel heliotropium, Wrt. Voc. i. 30, 30. Sólsæce solsequium, 79, 15. Ðás wyrte ðe man solate and óðrum naman sólosece nemneþ, Lchdm. i. 178, 21. Cf. sólesege solata, iii. 305, col. 1. Halliwell gives solsekille

Linked entries: solate sunn-folgend

sige-þeód

(n.)
Grammar
sige-þeód, e ; f.
Entry preview:

A victorious people, a powerful people Hyne gesóhton on sigeþeóde hearde hildefrecan, Beo. Th. 4415 ; B. 2204 : Exon. 473, 23 ; Bo. 19. Sigeþeóda ( the victorious Goths ), Met. 1, 4. Secgeaþ his wuldor geond sigeþeóde ( inter gentes ), Ps. Th. 95, 3

un-fulfremed

(adj.)
Grammar
un-fulfremed, adj.

Imperfect

Entry preview:

Imperfect Praeteritum imperfectum, ðæt is unfulfremed forðgewiten, Ælfc. Gr. 20; Zup. 124, 3. Ðæt hí didon unfulfremed ( inperfectum ) forlǽtende, R. Ben. lnterl. 24, 1. Ða ðing ðe hé unfullfremed gemétte ea quae minus perfecta reperit, Bd. 4, 2; S.

un-wemmed

(adj.)
Grammar
un-wemmed, adj.

Unspottedundefiledimmaculate

Entry preview:

Unspotted, undefiled, immaculate Ðú wǽre symle fǽmne oncnáwen, and ðínne líchaman hæbbende clǽne and unwemmed (-wæmme, MS. G.), Homl. Skt. ii. 23 b, 437. On wege unwæmmedum in via immaculata, Ps. Spl. 100, 1, 7. Unuoemedo immaculatam, Rtl. 104, 18

Linked entry: un-gewemmed

un-gewisness

(n.)
Grammar
un-gewisness, e; f.

Uncertaintyignorance

Entry preview:

Uncertainty, ignorance Ða ðe ðurh ungewisnysse ( per ignorantiam) synne fremmaþ ... ða ðe him ne ondrǽdaþ witende (sciendo ) syngian, Bd. 1, 27; S. 491, 36. Swá hwæt swá on hyre unclǽnnysse ðurh ungewisnesse ( per ignorantiam ) gelumpe, 4, 9; S. 576,

wanan-beám

(n.)
Grammar
wanan-beám, es; m.
Entry preview:

A spindle-tree (v. English Plant Names. E. E. T. S. Pub., and cf; O. H. Ger. spinnel-boum fusarius) Wananbeám (uuanan-, uuonan-) fusarius, Txts. 65, 935 : Wrt. Voc. ii. 39, 5. Wanabeám fus*-*sarius, 36, 58 : fursarius, 1. 286, 3

Linked entry: wana-beám

wang-turf

(n.)
Grammar
wang-turf, gen. -tyrf; f.Turf,
Entry preview:

rf, grass-land Ðæt ic móte ðis gealdor tóðum ontýnan . . . wlitigan ðás wancgturf (cf. the beginning of the article : Hér ys seó bót hú ðú meaht ðíne æceras bétan gif hí nellaþ wel wexan, 398, 1), Lchdm. i. 400, 7

ǽr-dæg

Entry preview:

Add Se cyning ne gemunde ðára monigra teónena ðe hiora ǽgðer óþrum on ǽrdagum ( dudum ) gedyde, Ors. 1, 12; S. 52, 23. Ðá burg, seó wæs on ǽrdagum heora ieldrena éðel urbem, auctorem originis suae, 4, 5; S. 168, 10

altar

(n.)
Entry preview:

Add:, alter, altare Ðá colu ðæs alteres. Past. 51, 1. Altares, R. Ben. 103, 14. Tó þínum hálgan altare, Ps. Th. 5, 7. Ymb þínne alter, 25, 6. Uppan þone altare, R. Ben. 101, 7, 8. Altras altaria, Bl. Gl

burg-gemet

(n.)
Grammar
burg-gemet, es; n.
Entry preview:

Measure used in a town Ne sceall bisceop geþafian wóh gemet, ac hit gebyreð ꝥ be his rǽde fare ǽlc burhgemet (cf. gange án gemet swilce man on Lundenbyrig and on Wintanceastre healde, i. 270, 1), Ll. Th. ii. 312, 20

fore-wítegian

(v.)
Entry preview:

Stephanus . . . wé cweðað on Englisc, Gewuldorbeágod; for ðan ðe hé hæfð þone écan wuldorbeáh, swá swá his nama him forewítegode, Hml. Th. i. 50, 13. Heortan forewítegendra corde presago, Hy. S. 104, 1. Wæs forewítegod praefiguratur, An. Ox. 1541. Add

Linked entry: wítegian

fyll-nis

Grammar
fyll-nis, -ness.
Entry preview:

Add: completeness, abundance On Críste ánum is ealles siges fylnes þurhtogen, Bl. H. 179, 7. Of fyllnisse his alle wé onféngon uuldor de plenitudine ejus omnes accepimus gratiam, Jn. L. R. 1, 16. Fylnysse liberalitate, gratia, An. Ox. 7, 228

Linked entry: fyl-nes

ge-híwodlíce

(adv.)
Grammar
ge-híwodlíce, adv.
Entry preview:

Formally, apparently Ealle naman mǽst teóð genitivum: amicus illius his freónd . . . Hí magon eác sume beón geðeódde datiuo gehíwodlíce : amicus illi est hé is him freónd . . . Sume nimað accussatiuum gehíwodlíce: exosus bella onscuniende gefeoht, Ælfc

Linked entry: -híwodlíce

ge-bréman

Entry preview:

Substitute for the passage Drihten wolde gebréman and geweorðian þá ludéiscan æfter þǽre wísan þe on ðǽre ealdan ǽbeboden wæs, Hml. A. 152, 18. Nónsanges on ðǽre endebyrdnesse sí gebrémod gebed none eo ordine celebretur oratio, R. Ben. 1. 47, 11

healtian

(v.)
Entry preview:

Hú lange wille gé healtian on twá healfe ðus? (usquequo claudicatis in duas partes?, 1 Kings 18, 21), Hml. S. 18, 98. Gangas rihte dóð mid fótum eówrum þæt ná healtigende (claudicans) worige (Heb. 12, 13), Scint. 186, 3. Add

heáh-helm

(adj.)
Grammar
heáh-helm, adj.
Entry preview:

Having foliage high up; of a light, having far-reaching rays þone heáhhelman leóman iubar alticomum (the passage is: Modio lateat ne tecta lucerna, sed iubar alticomum Domini diffundat in aedem, Vita S. Cudbercti c. 21, 50), Hpt. 33, 238, 1

HORS

(n.)
Grammar
HORS, es; n.
Entry preview:

A HORSE Geþracan hors mannus vel brunnicus : hors of stéden vel of asrenne burdo, Ælfc. Gl. 5; Som. 56, 18, 19; Wrt. Voc. 17, 23, 24. Hors hófum wlanc, Runic pm. Kmbl. 343, 5; Rún. 19. Ne beó gé ná swylce hors nolite fteri sicut equus, Ps. Th. 31, 10

ELLES

(adv.)
Grammar
ELLES, adv.

ELSE, otherwise, in another mannerălĭter, ăliōquin, ăliunde, sĕcus

Entry preview:

ELSE, otherwise, in another manner; ălĭter, ăliōquin, ăliunde, sĕcus Elles ălĭter, Ælfc. Gr. 38; Som. 41, 7, 67. Elles næbbe ge méde mid eówrum fæder ăliōquin mercēdem non hăbēbĭtis ăpud patrem vestrum, Mt. Bos. 6, 1: Mk. Bos. 2, 21. Gif hit elles sý

Linked entry: el

hergian

(v.)
Grammar
hergian, p. ode; pp. od

To harrypillageplunderravagewastedevastatemake an incursion or a raidmake war

Entry preview:

To harry, pillage, plunder, ravage, waste, devastate, make an incursion or a raid, make war Ða Cwénas hergiaþ hwílum on ða Norþmen ofer ðone mór hwílum ða Norþmen on hý sometimes the Fins made incursions across the mountains on the Norwegians, sometimes

gildan

(v.)
Grammar
gildan, geldan, gieldan, gyldan, ic gilde, gielde, gylde, ðú giltst, gieltst, gyltst, gilst, he gildeþ, gilt, gielt, gylt, pl. gildaþ; p. geald, pl. guldon; pp. golden; v.

To yieldpayrestorerequitegiverendermake an offering serveworshipredderesolveretribuereretribuererependererestituereservicecolere

Entry preview:

a; n. To yield, pay, restore, requite, give, render, make an offering, serve, worship; reddere, solvere, tribuere, retribuere, rependere, restituere, service, colere Gafol gyldan to pay tribute, Ors. 1, 10; Bos. 32, 24, 28: Mt. Bos. 17, 24. Ic mín gehát