Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

or-dǽle

Entry preview:

Ordǽle expers (periculi ), An. Ox. 3286. Add

palm-dæg

(n.)
Entry preview:

Palm Sunday On þám symbeldæge þe wé palmdæg gewunelíce nemnað, Hml. S. 23 b, 140

resten-dæg

Entry preview:

On restendæge sabbato, Scint. 30, 6. Add

rihtfæsten-dæg

Entry preview:

Ordél and áðas syndon tócwedene freólsdagum and rihtfæstendagum, Ll. Th. i. 172, 10: 370, 3. Add

sum-dǽl

(n.; adv.)
Entry preview:

somewhat, some portion Gelamp hit ꝥ Scotta sumdǽl gewát of Ybernian on Brittene and þes landes sumdǽl geeódan, Chr. pref.; P. 3, 18-5, 1. In þám glæsfæte wæs gesewen sumdǽl (hwæthwega lytel dǽl, v.l.) eles tó láfe in vase vitreo parum olei remansisse

Wódnes-dæg

Entry preview:

On Wodnesdæg, þe byð caput ieiunii, bisceopas áscádað út of cyrican . . . þá þe on openlican synnan hý sylfe forgyltan, Wlfst. 104, 9. Add

yfel-dǽd

Entry preview:

Hé wearð álýsed fram þæs drýes bendum . . . and arn tó ðám apostole bysmrigende þæs drýes yfeldǽdum, Hml. Th. ii. 414, 26. Add

ymbren-dæg

Entry preview:

Add:

feórþan-dǽl

Entry preview:

On feówer feórþandǽlas tódǽlde per quadra quatuor partiti, Gr. D. 87, 4. In l. 5 after 30 add: cf. Se feórða dǽl byð quadrans gecíged, 335, 24. Add

dǽd-bétere

(n.)
Entry preview:

After dǽdbéterum insert: (poenitentibus), and for Nap. 16 l. Chrd. 80, 24

dæg-red

Entry preview:

On dægredum in matutinis, Ps. Rdr. 62, 7. On dægeredum, 100, 8. Add

dǽl-niman

Entry preview:

Add: ptcpl. used substantively Twégen dǽlnimende duo pdrticipia, Ælfc. Gr. Z. 144, 7

Candelmæsse-dæg

(n.)
Entry preview:

Candelmasday On ðám feówerteogoðan dæge fram his ácennednesse þe wé cweþað Candelmæssedæg, Nap. 12

resten-dæg

(n.)
Grammar
resten-dæg, es; ;m.;

A day of rest, Sabbath

Entry preview:

; A day of rest, Sabbath; Ðæt þridde bebod is 'Beó ðú gemyndig ðæt ðú ðone restendag gehálgige' . . . Se Sæternesdæg wæs geháten restendæg... on ðam dæge læg Cristes líc on byrigene, and hé árás of deáþe on ðam Sunnandæge, and se dæg is cristenra manna

sceaþ-dǽd

(n.)
Grammar
sceaþ-dǽd, e; f.

A misdeed, crime

Entry preview:

A misdeed, crime Scsæþdǽd facinus, Wrt. Voc. i. 21, 27. Sceþdǽd, ii. 39, 33. [Þat he hine awreke a þan awarriede uolke, þa hine isend hafden mid heore, scaðededen, Laym. 29578.]

Linked entry: sceþ-dǽd

weá-dǽd

(n.)
Grammar
weá-dǽd, e ; f.

A deed of woe an ill-deed

Entry preview:

A deed of woe, an ill-deed Hé ( Stephen ) bæd þrymcyning ðæt hé him ða weádǽd tó wræce ne sette (cf. Domine, ne statuas illis hoc peccatum, Acts 7, 60), Elen. Kmbl. 987; El. 495. Árísaþ weádǽda, Fins. Th. 15 ; Fin. 8

Linked entry: weá

wel-dǽd

(n.)
Grammar
wel-dǽd, e; f.

a good deeda benefitfavourkindnessan officeservice

Entry preview:

a good deed Wé sceolon on úrum weldǽdum blissian mid sóðre eádmódnysse, and úrum Drihtne ðancian his gife, ðæt hé ús geúðe, ðæt wé móston his willan gewyrcan þurh sume weldǽde. Ne mæg nán man náht tó góde gedón búton Godes gife Homl. Th. ii. 432, 6-10

ælmes-dǽd

(n.)
Grammar
ælmes-dǽd, e; f.

An alms-deed, a charitable action

Entry preview:

An alms-deed, a charitable action Ðá ðing ðe God bebeád, ðæt is . . . ælmesdǽda, Hml. Th. ii. 22, 10: 602, 10. Nis nán ðearfa fram ælmesdǽdum áscyred, 106, 8. Hé on ælmesdǽdum áwunode in eleemosynis permansit, Bd. 5, 19; S. 636, 28. Gif se mon áhefð

ǽr-dæg

Entry preview:

Add Se cyning ne gemunde ðára monigra teónena ðe hiora ǽgðer óþrum on ǽrdagum dudum gedyde, Ors. 1, 12; S. 52, 23. Ðá burg, seó wæs on ǽrdagum heora ieldrena éðel urbem, auctorem originis suae, 4, 5; S. 168, 10

win-dæg

Linked entry: gewin-dæg