Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wíf-gemǽdla

(n.)
Grammar
wíf-gemǽdla, an; m.

A woman's fury

Entry preview:

A woman's fury Wiþ wífgemǽdlan; geberge on neaht radices moran, ðý dæge ne mæg ðe se gemǽdla sceþþan, Lchdm. ii. 342, 10

ge-ǽfenian

(v.)
Grammar
ge-ǽfenian, -ǽfnian; p. ode, ede; pp. od, ed [ǽfen evening]

To draw towards eveningbecome eveningvesperascĕreadvesperascĕre

Entry preview:

Geǽfenedan dæge advesperascente die, Prov. 7

ge-mét

(n.)
Grammar
ge-mét, es; n.

A meeting, assemblyconventus

Entry preview:

A meeting, assembly; conventus Hí hæfdon ǽlce dæge heora witena gemét they had their meeting of counsellors every day, Jud. Thw. 161, 31

hláf-sénung

(n.)
Grammar
hláf-sénung, e; f.

Blessing of bread, which took place on August first or Lammas-day

Entry preview:

Blessing of bread, which took place on August first or Lammas-day On ðam ylcan dæge [Aug. 1] æt hláfsénunga, Shrn. 112, 8

Linked entry: segnung

be-bláwan

(v.)

to blow upon

Entry preview:

Ne lǽte hine wind bebláwan þý dæge, Lch. ii. 288, 28

in-standendlíc

(adj.)
Grammar
in-standendlíc, adj.

Present

Entry preview:

Present, of to-day Hláf úre instondenlíce sel ús tó dæge give us to-day our daily bread, Mt. Kmbl. Rush. 6, 11

ge-mearcian

(v.)
Grammar
ge-mearcian, <b>; VI.</b>
Entry preview:

On þám dæge ys seó forme tíd prima geháten, on þǽre sceolon gemearcode cnihtas geornlíce tó Gode clypian, Angl. viii. 319, 42. Add

ge-cýgednes

(n.)
Grammar
ge-cýgednes, -ness, e; f.

A callingvŏcātio

Entry preview:

A calling; vŏcātio On ðam dæge ðe geneálǽhte hyre gecýgednesse of ðyssum lífe immĭnente die suæ vŏcātiōnis, Bd. 3, 8; S. 531, 31

ge-frýnd

(n.)

friends

Entry preview:

friends On ðam dæge wurdun Herodes and Pilatus ge-frýnd facti sunt amici Herodes et Pilatus in ipsa die, Lk. Bos. 23, 12

gearwung

Entry preview:

Æfter þǽm gearwunga dæge, Mt. R. 27, 62: Jn. L. 19, 31. Add

symblan

(v.)
Grammar
symblan, ede ;and symblian; ode

To feast

Entry preview:

To feast Hú mǽre ðín folc is, ǽlce dæge hit symblaþ, Ps. Th. 22, 7. Hió ofer hire suna symblaþ and blissaþ, 112, 8. Se weliga se ðe on ðæm godspelle gesǽd is ðætte ǽlce dæge symblede . . .

Linked entry: symblian

undern-rest

(n.)
Grammar
undern-rest, e; f.

Rest in the morning

Entry preview:

Rest in the morning Ðá hé árás on dæge of undernræste (postquam de meridiana quiete surrexerunt, Bede's Vita Cudbercti, c. 35), Shrn. 64, 7

for-hweorfan

(v.)
Grammar
for-hweorfan, p. -hwearf

To pass awaybe destroyed

Entry preview:

To pass away, be destroyed On þám dæge on þám fýrenan wylme sǽ forhwyrfeð (-hwirf-, v. l.) and eorðe and heofonas, Wlfst. 183, 4

weorod-líce

(adv.)
Entry preview:

Ic wundrige hú nú on wintres dæge hér lilian blóstm oþþe rosan brǽð swá wynsumlíce and swá werodlíce stincað, Hml. S. 34, 105. Add

fífteóða

(adj.)
Grammar
fífteóða, fíftéða, fíftegða, fýfteogeða; seó, ðæt fífteóðe; adj.

The FIFTEENTHquintus dĕcĭmus

Entry preview:

Under ðam fíftéðan dæge Kalendarum Octobris sub die quinta decĭma Kalendas Octobres, Bd. 4, 17; S. 585, 20. Heó leórde ðý fífteóðan dæge transīvit die quinta décíma, 4, 23; S. 592, 39. Ðý fíftegðan geáre in the fifteenth year, 4, 26; S. 602, 21

Linked entries: fíftegða fýfteógða

glæd-scipe

Entry preview:

Þæt wé magon cuman tó þám eásterlican dæge þe aa byð mid fullum glædscipe and wynsumnysse and écere blisse, Angl. viii. 323, 40. Add

ofer-micelness

(n.)
Grammar
ofer-micelness, e; f.

Over-greatness, excess

Entry preview:

Over-greatness, excess: — Náht framaþ eallum dæge lang ádreógan fæsten gif æfter ðam metta oferfylle oððe ofermicel-nysse (nimietate) sáwl byþ ofersýmed, Scint. 13

Linked entry: micel-ness

samod-tang

(adj.)
Grammar
samod-tang, adj.
Entry preview:

Continuous Ꝥ man on þyssum þrytigum dagum samodtangum ǽlce dæge geoffrige for hine diebus triginta continuis offerre pro eo sacrificium stude, Gr. D. 345, 28

Linked entries: samod-gang -tang

ge-leáfleásness

(n.)
Grammar
ge-leáfleásness, e; f.
Entry preview:

Incredulity, want of belief On þám dæge wæs þǽra Judéiscra manna geleáfleásnys gewiten fram mannum and riht geleáfa ásprang onmang Godes gelaðunge, Wlfst. 294, 2

ful-moneg

(adj.)
Grammar
ful-moneg, adj.

Full manyvery manypermultus

Entry preview:

Full many, very many; permultus To fulmonegum dæge men synt forlǽdde men are seduced for full many a day, Cd. 33; Th. 45, 17; Gen. 728