Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-hogod

(adj.)
Grammar
ge-hogod, adj.
Entry preview:

Having (such and such) thoughts Gefeorma míne sáwle, fæder moncynnes, hædre gehogode ( having anxious thoughts ) hǽl. éce God . . . Ic ymb sáwle eom forht, Hy. 4, 62. Cf. ge-hugod

on-stæl

(n.)
Grammar
on-stæl, es; m.

Arrangement, disposition

Entry preview:

Arrangement, disposition Ðá ( at the creation of man ) wæs fruma níwe ælda tudres, onstæl wynlíc, fæger and gefeálíc fæder wæs ácenned Adam ǽrest, Exon. Th. 151, 17; Gú. 796

Linked entry: on-steall

híwisc

Grammar
híwisc, l. híwisce, híwisc. For suffix cf. ídisc(e).

a familyhouse

Entry preview:

Se fæder híuuisc ł hiórodes fæder ł hígna fæder, Lk. L. 13, 25. Se fæder híuuisc (ðe fæder ðæs hiórodes, R.), 14, 21. Cuoedas gié ðǽm fæder híuuisc ł hiórodes, 22, 11.

þán

Entry preview:

Þá sealde se fæder hire þán and leóht bufan and þán and leóht beneoðan ... Seó sáwel bideð æt ðám fæder þánes landes and wǽtes 'junge irriguam (terram)'.

á-grimetian

(v.)
Grammar
á-grimetian, p. ode: -grimettan; p. te
Entry preview:

Se fæder ágrimette pater infremuit , 238, 21

médian

(v.)
Grammar
médian, p. ode
Entry preview:

To reward Þone Erminigeldum his fæder ongan lǽran and mid médum médian and mid beótum brégan quem pater et praemiis suadere et minis terrere conatus est, Gr. D. 237, 23

ge-wærlǽcan

(v.)
Grammar
ge-wærlǽcan, p. -lǽhte, -léhte; pp. -lǽht, -léht

To remindadmonishcommonefăcĕre

Entry preview:

To remind, admonish; commonefăcĕre Cain wiste his fæder forgǽgednysse, and næs þurh ðæt gewærléht Cain knew his father's transgression, and was not admonished by it, Boutr. Scrd. 20, 40

Linked entry: -wærlǽcan

heáh-engel

Entry preview:

Fæder onsende heáhengel his, 50. Heáhengla brego, Cri. 403. Þurh eall engla wered and heáhengla, Ll. Lbmn. 413, 9

under-gitan

Entry preview:

Þeán ðe se Hálga Gást ne beó swutollíce genemned tó ðám Fæder and tó ðám Suna, swá ðeáh hé byð symle ðǽrtó undergyten, Homl. Th. ii. 56, 30. Add

á-smiþian

(v.)
Entry preview:

Se fæder hét ásmiðigan of smǽtum golde hyre anlýcnysse, Hml. S. 2, 113. Scrín of seolfre ásmiþod, 26, 173. Smicere geworhte,ásmiðode fabrefactum. Wrt. Voc. ii. 33, 68. Add

Linked entry: smiðian

ildra

(n.; adj.)
Grammar
ildra, m. ildre; f. n. comp.

elderoldergrandgreatersuperior

Entry preview:

Ældra fæder avus, Wrt.Voc. ii, 101, 22. Yldra fæder avita, 78, 3.

Linked entries: eldra eldre ildest

weorold-wísdóm

(n.)
Grammar
weorold-wísdóm, es; m.
Entry preview:

His fæder and his frýnd hine befæstan tó láre tó woruldwísdóme, 3, 5. Ða ðe woldon woruldwísdóm gecneordlíce leornian, Homl. Th. i. 60, 27.

þungenness

(n.)
Grammar
þungenness, e; f.

Excellencevirtue

Entry preview:

Excellence, virtue Mid hú monigum médum mín fæder and mín móder mé [wǽron] biddende, ðæt ic forléte míne (ge-?) þungenesse ( the speaker wished to become a monk ), Shrn. 36, 26

ymb-hygd

(n.)
Grammar
ymb-hygd, f. n. : -hygdu ; f. (v. ofer-hygd)
Entry preview:

Care, anxiety Wiste úre se heofonlíca Fæder his ða leófan bearn on myclum ymbhygdum wæ-acute;ron æfter him; ðá wolde hé se Hǽlend hié áfréfran, Blickl. Homl. 131, 28

an-wedd

(n.)
Grammar
an-wedd, (and-?), es; n.
Entry preview:

Security for a loan, recognizance Hire fæder áborgude XXX punda æt Godan and betǽht him þæt land þæs feós tó anwedde ( pro vadimonio eidem dedit terram). Cht. Th. 201, 17

columne

(n.)
Grammar
columne, (-a?), an; f. (m.?)
Entry preview:

Ðæt godweb ymb mínes fæder Dauides columban hangode on ðissum temple, Sal. K. p. 152, 25

eall-swilc

(adj.)
Grammar
eall-swilc, adj.
Entry preview:

Tó eallswilcre gehýrsumnesse swá hé ǽr his fæder dyde, Chr. 1091; P. 227, 3

gedwol-bisceop

(n.)
Grammar
gedwol-bisceop, es; m.
Entry preview:

Se fæder sænde þone gedwol-biscop, II : 15

Linked entries: ge-dwol bisceop

on-lícung

(n.)
Grammar
on-lícung, e ; f.
Entry preview:

Similitude, likeness Háligra fædera anlícung and efenlǽcing similitudo patrum, Chrd. 71, 13

búta

(con.)
Grammar
búta, búte; conj.
Entry preview:

Unless; nisi Ǽnig mon wát ðone sunn búta ðe Fæder nemo novit filium nisi Pater, Mt. Lind. War. 11. 27. Búta ðes útacunda nisi hic alienigena, Lk. Lind. War. 17, 18