Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

gist-lic

(adj.)
Grammar
gist-lic, hospitable [cf. O. H. Ger. un-gastlíchi]
Entry preview:

v. gast-lic in Dict

gist-líþian

(v.)
Entry preview:

to be hospitable Gæstlíþiende hospitales, Nar. 38, 18 note

giþ-corn

Entry preview:

Giðcorn herba munda, Wrt. Voc. i. 30, 60. Giþcorn citocacia, 31, 45. Add

gíme-leás

(adj.)
Grammar
gíme-leás, adj.
Entry preview:

that does not take care or trouble, careless, negligent Wé wénað ꝥ mænige gímeleúse menn ne réccean hú heora yrfe fare, Ll. Th. i. 238, 5. Útádrǽfdum gýmeleásra preósta fýlþum ejectis negle-gentium clericorum spurcitiis, Angl. xiii. 366, 16. <b>

girn-ness

(n.)
Grammar
girn-ness, e; f.
Entry preview:

desire for something. v. girnan; Sió hæfð góde girnesse metes, Lch. ii. 220, 27. Gyrnesse voto, Wrt. Voc. ii. 95, 15. desire for action, endeavour, purpose. Cf. girnan; Gyrnessæ industria, Txts. 70, 527. Gif hwá of giernesse and gewealdes ofsleá his

Linked entry: gyrnes

hand-gift

Entry preview:

Add: — Næs þǽr gefremed firen æt giftum, ac þǽr Hálig Gást handgift sealde. [The passage seems based on Mt. i. 20: Noli timere accipere Mariam conjugem tuam; quod enim in ea natum est, de Spiritu Sancto est. The Holy Ghost, as it were in the place of

morgen-gifu

Entry preview:

Ic gean into Ǽlíg . . þára þreó landa þe wit búta geheótan Gode, ꝥ is æt rettendúne þe wes mín morgangifu . . . C. D. iii. 274, 16. Gewát Eádríc ær Ælféh cwideleás, and Ælféh féng tó his lǽne. Ðá hæfde Eádríc láfe and nán bearn. Þá geúþe Ælféh hire hire

on-gildan

Entry preview:

add: with gen. Agustus herede þá ofermétto . . . Raþe þæs Rómáne anguldon þæs wordes mid miclum hungre, Ors. 6, 1; S. 254, 15. with acc. Iúdéas gedydon him dǽda þá wirrestan ; hý ꝥ drófe onguldon, Lch. iii. 286, 14. with clause Hié mid hiera cucum

rúm-gifa

(n.)
Grammar
rúm-gifa, an; m.

A liberal giver

Entry preview:

A liberal giver Hé wæs eallum rúmgifa manu omnibus largus, Bd. 3, 14; S. 540, 8

Linked entry: rúm

ǽfen-gifl

Entry preview:

Gyf wé fæstað and ðæt underngereord tó ðám ǽfengifle healdað, ðonne ne bið ðæt nán fæsten, ac . . bið ðæt ǽfengyfel getwifealdad, Ll. Th. ii. 436, 30. Gif hý on twá mǽl etað, sý gehealden ðæs pundmǽtan hláfes se þridda dǽl tó ðám ǽfengifle, R. Ben. 63

ælmes-gifa

(n.)
Grammar
ælmes-gifa, an; m.

An almsgiver

Entry preview:

An almsgiver Sé ðe wǽre gítsiende óðra manna þinga, weorðe of his ágenan rihte begytenan ælmesgyfa (-gifa, v. l.) georne, Wlfst. 72, 4

Linked entry: gifa

hand-gift

(n.)
Grammar
hand-gift, e; f.

A wedding-gift

Entry preview:

A wedding-gift, Hy. 10, 18; Hy. Grn. ii. 293, 18

gást-gifu

(n.)
Grammar
gást-gifu, e; f.

A spiritual gift, spiritual grace

Entry preview:

A spiritual gift, spiritual grace Gástgifu vel háligu carismata, dona (cf. charismatum, divinorum donorum 75, 54), Wrt. Voc. ii. 129, 5

wil-gifa

(n.)
Grammar
wil-gifa, -giefa, -geofa, an; m.

A giver of what is desirable, a giver of goodthe giver of all good

Entry preview:

A giver of what is desirable, a giver of good, as epithet of an earthly prince Wilgeofa Wedra leóda, dryhten Geáta ( Beowulf ), Beo. Th. 5792 ; B. 2900. Ðæs wilgifan ( Constantine's ) word, Elen. Kmbl. 441; El. 221. as an epithet of the Deity, the giver

hláford-gift

(n.)

principatus

Entry preview:

principatus, Hpt. Gl. 412

symbel-gifa

(n.)
Grammar
symbel-gifa, an; m.

A feast-giver

Entry preview:

A feast-giver Sáwla symbelgifa (the Deity), Andr. Kmbl. 2833; An. 1419

synder-gifu

Similar entry: sundor-gifu

god-gim

(n.)
Grammar
god-gim, gód-gim, es; m.
Entry preview:

A heavenly [an excellent?] gem, Elen. Kmbl. 2225; El. 1114

Linked entry: gim

and-git

(n.; part.)
Grammar
and-git, -giet, -gyt, -get, [ond-, on-], es; n. [and, git = get, p. of gitan to get] .

the understandingthe intellectintellectusunderstandingknowledgecognizanceintellectuscognitioagnitiosensemeaningone of the sensessensus

Entry preview:

the understanding, the intellect; intellectus Þurh ðæt andgit, man understent ealle ða þing, ðe he gehýrþ oððe gesihþ by the understanding, man comprehends [understands] all the things, which he hears or sees, Homl. Th. i. 288, 21. Þurh ðæt andgit, seó

GYLT

(n.)
Grammar
GYLT, gilt, gelt, gielt, es; m.

Guiltcrimesinoffencefaultwrongdebtfineforfeiture

Entry preview:

Guilt, crime, sin, offence, fault, wrong, debt, fine, forfeiture Gylt facinus vel culpa, Wrt. Voc. 86, 67. Adames gylt Adam's guilt, Blickl. Homl. 9, 5: 23, 5; Exon. 61 b; Th. 226, 19; Ph.408. For ðam gylte ðe hig worhton ðæt gildene celf for the sin

Linked entry: gelt