Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

línen-werd

(adj.)
Grammar
línen-werd, adj.
Entry preview:

Dressed in linen Hé wæs línenwerd and his lendena wǽron ymbgirde he was clothed in linen, and his loins were girded, L. Ælfc. P. 17; Th. ii. 370, 11

Linked entry: -werd

þeód-weg

(n.)
Grammar
þeód-weg, es; m.
Entry preview:

On ðeódweg norð ofer ðone weg, 42, 30. [Icel. þjóð-vegr a high road.] Cf. þeód-herpaþ

wel-weorþ

(adj.)
Grammar
wel-weorþ, adj.
Entry preview:

Of high esteem, of great account Hé swá wuldor*-*fulle and Gode swá welweorþe (wel weorþe ? v. weorþ, <b>III a</b>) leóde geneósian wolde, Lchdm. iii. 432, 31

wed-lác

(n.)
Grammar
wed-lác, es; n.
Entry preview:

a pledge, security Wed vel wedlác arra*-*bona vel arrabo, Wrt. Voc. i. 20, 7. Wedlác arrabo, 50, 31. in reference to marriage, v. weddian, II, wedlock, espousals Wedlác wiðsacende pacta sponsalia refutans, Hpt. Gl. 498, 44

well-weg

(n.)
Entry preview:

Cf. wille-weg. (?)

mold-weg

(n.)
Grammar
mold-weg, es; m.

A way upon earthearth

Entry preview:

A way upon earth, earth Gif on moldwege fundne weorþen if we are found on earth, Exon. 70 b; Th. 262, 18; Jul. 334: 48 a; Th. 164, 15; Gú. 1012: Elen. Kmbl. 931; El. 467

web-beám

(n.)
Grammar
web-beám, es; m.
Entry preview:

Cf. web-sceaft

á-wár

Entry preview:

Þæt óðrum mannum forgifon, gif hí áwár ús geǽbiligdon, Hml. Th. ii. 100, 33. Add

weg-férende

(adj.)
Grammar
weg-férende, adj. (ptcpl.) Wayfaring; used subst.
Entry preview:

Se wegférenda man, se ðe nimð ðone sméðan weg, ðe hine mislǽt, Homl. Th. i. 164, 7. Ánes wegférendes mannes nýten gehǽled wæs jumentum cujusdam viantis curatum est, Bd. 3, 9; S. 533, 3. sind hér swilce wegférende menn, Homl. Th. i. 248, 15.

wel-dǽd

(n.)
Grammar
wel-dǽd, e; f.
Entry preview:

well on eallum ðínum lífe, and siððan æfter ðínum weldǽdum ðé eft genimaþ tó ús, 346, 17: i. 414, 30: Homl. Skt. i. 1, 148. Wlitige gewyrtad mid hyra weldǽdum, Exon. Th. 234, 21; Ph. 543.

wed-bryce

(n.)
Grammar
wed-bryce, , es; m.
Entry preview:

Wed*-*bricas, 130, 6

wel-getýd

(adj.)
Entry preview:

well-instructed, well-educated In eallum þingum hé bið welgetýd, E. S. xxxix. 354

wel-lícung

(n.)
Grammar
wel-lícung, e; f.
Entry preview:

Well-pleasing Wellícunga beneplaciti, Ps. Spl. T. 68, 16

weg-bráde

(n.)
Grammar
weg-bráde, -brǽde, an ; f.
Entry preview:

Ða sméþan weg*-*brǽdan, 350, 7

wel-fremming

(n.)
Grammar
wel-fremming, e; f.
Entry preview:

A well-doing, benefit, kindness Uelfremming beneficium, Rtl. 187, 39

wil-weg

(n.)
Grammar
wil-weg, es; m.
Entry preview:

A pleasant way, a desirable way Syndan nú eft ámearcode tó ðam gefeán neorxnawanges ; ne gelette ús ðæs síðes se fǽcna feónd, ne ús ne forwyrne ðæs wilweges, ne ús ða gata ne betýne, ðe us opene standaþ, Wulfst. 252, 17.

wel-gelǽred

(adj.)
Grammar
wel-gelǽred, adj.
Entry preview:

Well-instructed Larwas ł welgilǽrde Godes docibiles Dei, Jn. Skt. Rush. 6, 45

wíc-weg

(n.)
Grammar
wíc-weg, es; m.
Entry preview:

Tó ðæm midlestan wíc-wege; ondlong ðæs weges eft tó ceastergeate, Cod. Dip. Kmbl. iii. 260, 11. Cf. wíc-herpaþ

styfic-weg

(n.)
Entry preview:

Tó ðám fúlan wege, sé hátte stificweg (cf. stifincweg, iv. 66, 24), C. D. iii. 409, 13. Andlang stifigweges, v. 321, 28

wel-wyrcende

(adj.)
Entry preview:

well-doing Ic ðé hálsie, ðú árfæsta, welwilende and welwyrcende, Shrn. 169, 19. Ǽlcum welwyrcendum God myd beó midwyrhta, 179, 29. Se freódóm ðæs deófollícan onwaldes wæs seald eallum welwyrcendum, Blickl. Homl. 137, 14