Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-merce

Similar entry: ge-mirce

ge-merian

(v.)
Grammar
ge-merian, p. ed
Entry preview:

To purify Man nime áne cuppan gemeredes huniges and healfe cuppan clǽnes gemyltes spices, Lch. iii. 76, 4. Wring þurh cláð on gemered hunig, 12, 16. Cf. á-merian

Linked entry: merian

ge-met

(adj.)
Grammar
ge-met, adj.
Entry preview:

Perhaps in the passages given here gemet is a noun used predicatively

ge-métend

(n.)
Grammar
ge-métend, es; m.
Entry preview:

One who finds out, an inventor, a discoverer Onfindend and gemétend inuentor, Germ. 391, l

Linked entry: -métend

ge-metfæstlíce

(adv.)
Entry preview:

Add: gently, meekly Drihten ꝥ ongeat, ꝥ se deófol þone Iudas lǽrde ꝥ hé hine belǽwde. Ac ꝥ hé þeahhwæþere geðyldelíce ábær and gemetfæstlíce scírde, Hml. A. 154, 68. Críst ealle þás þing for mancynnes lufan mildheortlíce ábær and gemetfæstlíce áræfnede

ge-metlǽcan

Entry preview:

For the passage substitute Ðeáh wé nú ofer úre mǽð ðencen and smeágen, ðæt we dooð for Gode; ðonne wé hit eft gemetlæcað, ðonne dóð wé ðæt for eów sive mente excedimus, Deo; sive sobrii sumus, vobis, Past. 101, 12

ge-metlicung

Entry preview:

Substitute: A making gemetlic securing the proper condition of something Tó wambe gemetlicunge, Lch. ii. 230, 6 : 164, 3

Linked entry: -metlicung

ge-métnes

Entry preview:

On ðone þryddan dæg þæs mónþes byþ mǽrsod Scé Stephanes líchoman gemétnes, Shrn. 113, 2. Add

ge-metness

Linked entry: -metness

ge-miclung

Entry preview:

Add: greatness Gemiclung ł mǽrð þín magnificentia tua, Ps. Rdr. 8, 2. Þín mǽrsunge ł gemiclunga magnitudinem tuam, Ps. L. 70, 8. a great thing, great deed Þú worhtest mǽrþa ł gemiclunga fecisti magnolia. Ps. L. Ps. Rdr. 70

ge-midleahtrian

(v.)
Grammar
ge-midleahtrian, p. ode
Entry preview:

To reproach Þe lǽs hé áfyrre þé gyfe, and hé (þé ?) sí gemidleahtrud ne forte auferat tibi gratiam, et convitietur tibi, Scint. 200, 6

Linked entry: -midleahtrian

ge-mígan

Entry preview:

Gif se útgang forseten sié oððe gemígan ne mæge, Lch. ii. 260, 10. Add

ge-mildian

(v.)
Entry preview:

to make gentle, calm; mitigare On styrenisse ýða ðú gemildgas (mitigas), Ps. Srt. 88, 10. Ðæt ðú gemildgie ut mitiges, 93, 13

ge-miltsiend

Entry preview:

Gemiltsiend miserator, Ps. Rdr. 85, 15 : III, 4. Gemildsiend, 110, 4. Add

ge-mimor

Entry preview:

Add: fixed in the memory, got by heart, thoroughly known. See next word

ge-mind

Entry preview:

Dele bracket at end

ge-mindblíðe

Entry preview:

Dele

ge-mirce

(n.)
Grammar
ge-mirce, es; n.
Entry preview:

a limit, boundary Þú const þá gecynd mínes módes mec á gewunelice healdon ł gemerce (v. Angl. i. 508) sóðes and rihtes naturam animi mei nan ignoras, solere me terminum eqaitatis custodire, Nar. 2, 23. a mark, sign: — Gimerco (gemerca, L. ) das gifylgeð

Linked entries: -mirce ge-merce

ge-mittan

Entry preview:

Add: to meet, (i) to meet that which is corning in an opposite direction Hine gemitte án man, þá hé fór fram þǽre byrig, Ors. 6, 31; Bos. 128, 34. to meet, encounter an enemy Þá gemytlon [þá men] hý of Hereforda and of Gleáweceastre, and him wið gefuhton

ge-mód

Entry preview:

Add: in agreement with others. peaceable, not at variance On óðre wísan mon sceal manian ðá ungemódan, on ððre ðá gemódan (pacati, cf. ðá geðwǽran, ðá gesibsuman used to translate the same pacati, 345, 4, 6), Past. 177, 10. united, having the same purpose