mistel
basil ⬩ mistletoe
Entry preview:
Genim ðás wyrte ðe man ocimum, and óðrum naman mistel nemneþ, Herb. 119, 1; Lchdm. i. 232, 11. Heó hafaþ leáf neáh swylce mistel, 137, 1; Lchdm. i. 254, 12. mistletoe Mistil viscus, Ep. Gl. 28 d, 21. Mistel, Wrt. Voc. ii. 123, 59
gift-líc
Nuptial ⬩ belonging to a marriage ⬩ nuptialis
Entry preview:
Nuptial, belonging to a marriage; nuptialis Ðá geseah he ðǽr ǽnne man ðe næs mid gyftlícum reáfe gescrýd vidit ibi hominem non vestitum veste nubtiali, Mt. Kmbl. 22, 11, 12. Ðæt gyftlíce hús the house where the marriage was, Homl Th. ii. 70, 16.
Linked entry: gift-hús
róde-hengen
Entry preview:
A cross, crucifixion Hwæt hæfþ ðes man gefremod, ðæt hé ródehengene wyrðe sý, Homl. Th. i. 596, 2. Hét hine áhón on ródehengene, 594, 29. Ðá ðá hé on ródehengene mancynn álýsde, 58, 20. On ródehengene genæglod, 82, 25.
Linked entry: hengen
ge-fulwian
To baptize
Entry preview:
Hine man gefulwade he was baptized, Blickl. Homl. 219, 1. Gefulguade baptizabat, Jn. Skt. Lind. 3, 22. Gefulwad, Blickl. Homl. 213, 14 : Elen. Kmbl. 2085; El. 1044. Gifulgwado baptizati, Rtl. 26, 9
self-líce
Entry preview:
Selflícne secg the self-satisfied man, Met. Introd. 7
strícan
Entry preview:
to stroke, smooth, rub, wipe Ne delfe hý nán man mid ísene and mid wætere ne þweá, ac stríce hý mid cláðe clǽne, Lchdm. iii. 30, 24. v. ymb-strícan. to make a stroke, v. be-strícan; strica. to go, move, run Búlon ðæm rodere ðe ðás rúman gesceaft ǽghwylce
wundel
A wound ⬩ sore
Entry preview:
.), sore Gif hwylc lǽwede man óðerne wundige, gebéte wið hine ða wunde (wundlan, wundlác, v.ll.), L. Ecg. P. iv. 22; Th. ii. 210, 25. Wið níwe wundela (wunda, v.1. ), Lchdm. i. 8, 14: 10, 9: 92, 21: 100, 1: 108, 19: 296, 6, 17.
cóþu
Entry preview:
Ǽlcne man warnian wið þás deófollican coðe, þæt is wið þás hellican unþeáwas, Wlfst. 245, 21: Angl. viii. 337, 7
feórþan-dǽl
a fourth
Entry preview:
Quadrans ys fýrðling oððe feórðandǽl; ǽlc þǽra þinga þe man mæg tódǽlan on feówer on emne se feórðandǽl byð quadrans gecíged, Angl. viii. 306, 28-30. Ǽr þon þú ágefe þone nǽhstu feórþandǽl (novissimum quadrantem), Mt. R. 5, 26
ge-hala
Entry preview:
Sege ús nú ꝥ sóðe búton ǽlcon leáse, and wé beóð þíne gehalan and þíne midspecan, ne wé nellað þé ámeldian, ac hit eall stille lǽtan, ꝥ hit nán man ne þearf geáxian búton ús sylfum, Hml. S. 23, 590
Linked entry: -hala
ge-tǽse
Entry preview:
Ne mæg se man him nánre mild*-*heortnesse wénan, se þe nú forleósað þá getǽsan tíde þǽre dǽdbóte, Archiv cxxii. 259, 45
ge-ceorfan
Entry preview:
., and add: to cut off, cut down Tré gecorfen bið ł [man] gecearfas arbor exciditur, Mt. L. 7, 19. Ðió eárliprece ðone Petrus gecurfe ( absciderat ), Lk. p. 11, 6.
Linked entry: ceorfan
ge-dyrstigan
Entry preview:
and add Gif for micelre árweorðnesse hwylc man ne gedyrstgað (-dyrstigaþ, -drystigað, þyrstgað, v. ll. praesumit) onfoon, Bd. I. 27 ; Sch. 83, 22. For hwon gedyrstigodes (-dyrstgadest, v.l., praesumsisti) þú ꝥ þú stalodest ?, Gr. D. 25, 7.
hwearf
Entry preview:
[He þer wærf makede he made an assembly there (cf. oƀarmódie man ( the chief priests and Pharisees, v. Jn. 11, 57) an iró hwarƀe gisprákun (cf. colligerunt concilium, Jn. 11, 47), Hél. 4172), Laym. 17485. (Wace has 'feste tiut')]. Add
rícetere
Entry preview:
, Wlfst. 144, 32. add: undue display of power, arrogance Wæs sum man, Leófstán geháten, ríce for worulde . . . sé rád tó þám hálgan mid rícetere swíðe, and hét him æteówian orhlíce swíðe þone hálgan sanct, Hml. S. 32, 233
þorn
Entry preview:
Add: — Man sceall áweg ádelfan mid þorne, Lch. ii. 106, 5.
safine
Savine ⬩ juniperus savina
Entry preview:
Genim ðás wyrte, ðe man sabinam, and óðrum naman wel ðam gelíc, sauinam háteþ, Lchdm. i. 190, 13 : iii. 16, 8: 58, 20. Safine, 22, 31. Lytel sauinan, 30, 15. Safinan dust, ii. 250, 27. Genim safinan, 100, 10: 294, 24: iii. 44, 5.
Linked entry: sauine
wéde-hund
A mad dog
Entry preview:
A mad dog Gif wédehund man tóslíte, Lchdm. i. 86, 13. Wið wédehundes (cf. wódes [printed woden] hundes, 4, 8) slite, 78, 17 : 92, 12 : 138, 13: 198, 8: 370, 12, 15 : ii. 144, 9.
up-lendisc
Uplandish ⬩ country (as opposed to town) ⬩ rural ⬩ rustic
Entry preview:
Eft begann sum uplendisc mann egeslíce hrýman tó ðám árleásum burhwarum ... Ð á arn se ceorl geond ealle ða strǽt hrýmende, Homl. Th. ii. 302, 4-8. Wé wyllaþ ðisne circul ámearkian, ðæt se uplendiscea preóst (cf.
Linked entry: uppe-land
el-þeódig
foreign ⬩ stranger ⬩ foreign
Entry preview:
Wé geleófað on Drihten þyses ælþeódigan mannes, Bl. H. 247, 4. Sécaþ sumne ælþeódigne man þæs nama is Andreas, 239, 33.