Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

á-þringan

'to conceal,'

Entry preview:

Under dele 'to conceal,'and for 'Cot. 33' substitute Wrt. Voc. ii. 14, 22 (celatum=embossed),and add Hé his feorh áþrang of þám líchaman, Gr. D. 136, 2. Ic wæs út áþrungen fram eallum þám folce oððe ic ǽnlípigu oþstód, Hml. S. 23 b, 409

Linked entry: á-þrungen

be-weaxan

to overgrow

Entry preview:

Add: to grow round, surround with wood, &c. Wæs se mere eall mid wudu beweaxen stagnum erat circumdatum habun*-*danti silva, Nar. 12, 8. to overgrow, cover with a growth Sumne dǽl þæs meóses þe seó ród mid beweaxen wæs, Hml. S. 26, 37

bladesian

(v.)
Grammar
bladesian, (blat-) ; p. ode.

to flameblazebe hot

Entry preview:

to flame, blaze, be hot Bryne ł bladesige on fíre sóþ lufu flammescat igne karitas, Hy. S. 10, 14. Bladesiendum (blat-, Hpt. Gl. 464, 51) coquentibus, i. assantibus, An. Ox. 2469. to emit an odour Bladesiað redoleant, i. spirent, An. Ox. 554. Similar

Linked entries: bladesnung blatesian

canon

Entry preview:

Add: — Béte hé swá canon tǽce, Ll. Th. i. 168, 7. On sumum canone hit cwyð .xii. geár, ii. 230, 5. Hí gesetton ðone canon þæt nán mæssepreóst on his wununge wíf hádes mann næbbe, Hml. Th. i. 97, 29. Canones beódaþ, Hml. S. 36, 387

eln

Entry preview:

Eln ulna, Wrt. Voc. i. 283, 10. Cubitum fæðm betwux elboga[n] and handwyrste, palmus span vel handbred, ulna eln vel spanning betwux þúman and scitefingre, 43, 51-53. Hé geseah hí úp áhefene swá swá mannes elne fram þǽre eorðan, Hml. S. 23 b, 274. Add

fulla

(n.)
Grammar
fulla, an; m.
Entry preview:

The full, the highest stage reached by anything, the perfection, perfect specimen of a kind or class Hwæt mæg beón wóp oððe sárignys, gif þæt næs se mǽsta ǽgðres? oþþe hwæt mæg beón geómrung and wánung, gyf ꝥ næs se fulla ǽgðres?, Hml. S. 23, 104

ge-grindan

Entry preview:

Tuu wíf gegrundon on coernæ duae molentes in mola, Mt. L. 24, 41. Gegrunden fressa, i. molita, fracta, divisa, Wrt. Voc. ii. 150, 68. Faba fresa gegrunden beán s. dicta quia molata est, 146, 62: 39, 68. xxvii piporcorn[a] gegrundenra, Lch. iii. 48, 10

ge-swope

(n.)
Grammar
ge-swope, ge-swópe ?
Entry preview:

sweepings, rubbish: Gaesuope peripsima, Txts. 111, 15. Gisupop ( = suopo? the vowel being replaced by the consonant following it in the alphabet, a not unfrequent device, and o put for p to avoid three consecutive p's) peripsima superhabundans

ge-delf

Entry preview:

Add: digging, act of digging Sum underdealf þá duru mid spade . . . leát tó gedelfe, Hml. S. 32, 212. ' Geopeniað þás eorðan on þyssere stówe'. . . Æt ðam forman gedelfe swégde út ormǽte wyllspring, Hml. Th. i. 562, 14, v. marmstán-, ymb-gedelf. an excavation

ge-wirþe

(n.)
Grammar
ge-wirþe, es; n.
Entry preview:

Amount of so much. Take here <b>ge-wyrþe</b> in Dict., and add Hé gesealde twégra æcera gewirde landes concessit duo iugera ruris, C. D. vi. 207, 16. Heó on hire múð sende þreóra corna gewyrde, Hml. S. 23 b, 716

gríg

(n.)
Grammar
gríg, (?), gregg
Entry preview:

a paltry fellow, a coward Gryre sceal for greggum, græf deádum men, Gn. Ex. 149. [Cf. Icel. grey a paltry fellow. For similar correspondence between Icelandic and English forms cf. Icel. hey; W. S. híg; hegg(e) in Rushworth Gloss. Mk. 6, 39.] See next

Linked entry: gregg

leás-bregdness

Entry preview:

For 'Leo 220, 22' substitute Se sceocca eów lǽrð þyllice scíncræftas ꝥ hé eówre sáwla hæbbe ðonne gé gelýfað his leásbrǽdnysse (-brédene, v. l. ), Hml. S. 17, 107. Mercurius wæs swíðe fácenful and swicol on dǽdum, and lufode stala and leásbrédnysse,

mete-leást

Entry preview:

Þǽr onsæt mycel hungor, and seó mycele wǽdl þǽre meteleáste genyrwde ealle þá landleóde fames incubuerat, magnaque onmes alimentorum indigentia coangustabat, Gr. D. 145, 6. Hú mage wé þus feáwa feohtan ongeán þás meniu, nú wé synd gewǽhte mid gewinne

ofer-módig

Entry preview:

Betere ys on yfelum dǽdum clǽne andetnyss þænne on gódum weorcum ofermódig gylp (superba gloratio), Scint. 40, 20. Hé hæfde ánne ofermódine cniht, Gr. D. 36, 5. Róma áliésed wearð of þeówdóme þára ofermódgestana cyninga þe mon hǽt Tarcuinie, Ors. 2, 1

on-bídan

Entry preview:

Add Hé þǽr onbád sume hwíle oð ꝥ flód úp eóde, Chr. 1052; P. 180, 13. Add Þǽr his Pompeius on ánre dúne onbád, Ors. 5, 12; S. 240, 23. with clause Hé gesæt be þám swere anbídende hwæt him gelimpan scolde, Bl. H. 239, 22

prætt

Entry preview:

Be þám ꝥ preóstas hí warnien wið þá scýnlican híwinga deófla prættes (prettes, 7, 26) ( ante transformationes daemonum), Chrd. 98, 33. Cwæð se Hǽlend him tó, 'Foxas habbað holu' . . . Críst sceáwode his heortan and geseah his prættas, . . . foxunga wǽron

ridda

Entry preview:

Add Férde sum ǽrendfæst ridda be ðǽre ylcan stówe, Hml. S. 26, 221. Add Ðǽr cóm rídende sum egeful ridda (cf. There appeared an horse with a terrible rider . . . he that sat upon the horse had complete harness of gold, 2 Macc. 3, 25), Hml. 25, 773

swæþ

Entry preview:

add: — Eálá! wǽre mé gelýfed ꝥ ic móste þínum swaðum fyligan and þínes deórwyrðan andwlitan gesihðe brúcan, Hml. S. 23 b, 710. add Hé gemétte ꝥ fæt swá gehál ꝥ on him ne mihton beón fundene náne swaðu ( vestigia ) þæs bryces, Gr. D. 97, 23. v. (?) swæþ

unc

Entry preview:

Add: — Férdon mín fæder and módor út, and genámon unc and férdon tó sǽ, and út reówan. Þá wé úp cómon, þá næs úre módor mid ús, nát ic for hwí þá genam úre fæder unc, and bær ús wépende forð on his weg, Hml. S. 30

dón

(v.)
Entry preview:

Add: [Forms from the Northern Gospels and Vespasian Psalter are: ic dóam, dóem, doom, dóm, dóe, þú dóas, dóes, dóest, hé dóas, dóes, dóað, dóeð, pl. dóas, dóað; subj. dóe; infin. dóa, dóe, tó dóanne, dóenne; pp. dóen, dǽn. In a Mercian charter a subjunctive