Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-blót

Entry preview:

Bringan þone sélestan dǽl hiora gódra geara tó heora geblóte, Ors. 6, 21; S. 272, 26. Hé wæs blótende diófolgildum mid monslihtum . . .

mennisc

(adj.)
Grammar
mennisc, adj.
Entry preview:

Hé ásende mennisce sprǽce on þone heort, Hml. S. 30, 44. Englas geþafodon ǽr Drihtnes tócyme þæt mennisce men him tó feóllon, Hml. Th. i. 38, 27. Mennisce eágan hine ne mihton geseón, 598, 18.

hord-cleófa

(n.)
Grammar
hord-cleófa, -clýfa, an; m.

A treasure-chamber, treasury, store-room, closet

Entry preview:

Hí sóhton ðone behíddan mete on heora hordcleófan they sought the hidden food in their closets, Ælfc. T. 42, 14; Grn. 21, 13, Similar entries v. next word

ofer-gangan

(v.)

to crossto conquerto pass, pass off, be overto come upon

Entry preview:

Heora ǽnig óðres ne dorste mearc ofergangan, Met. 20, 71. to conquer Gé feónda gehwone ofergangaþ, Cd. Th. 213, 33; Exod. 561 [cf.

Linked entry: ofer-gán

COCER

(n.)

a quiver for arrowsa case; pharetraa swordspear; framea

Entry preview:

Hý gyrdon flána heora on cocere paraverunt sagittas suas in pharetra Ps. Spl. 10, 2.

Linked entries: cocor cocur coxre

a-fédan

(v.)
Grammar
a-fédan, p. -fédde; pp. -féded, -féd

To feednourishrearbring upnutrirecibarealerepascere

Entry preview:

To feed, nourish, rear, bring up; nutrire, cibare, alere, pascere Heó bearn afédeþ she nourishes her child, Salm. Kmbl. 746; Sal. 372 : Ps. Th. 135, 26 : 83, 3.

Linked entry: a-fǽded

in-segel

(n.)
Grammar
in-segel, es; n.

A sealsignet

Entry preview:

Swá hwæðer swá heó beó fúl swá clǽne binnan ðam insegle whether it [the hand] be foul or clean within the seal, L. Æðelst iv. 7 ; Th. i. 226, 32. Ðá sende se cyning his insegel tó ðam gemóte, Chart. Th. 288, 22

Linked entries: -segel in-sigle

irringa

(adv.)
Grammar
irringa, irrenga; adv.

Angrilyin anger

Entry preview:

Seó beó sceal losian ðonne heó hwæt yrringa stingþ the bee shall perish when she stings anything in anger, Bt. 31, 2; Fox 112, 26 : Bt. Met. Fox 18, 13; Met. 18, 7. Yrrenga, 26, 167 ; Met. 26, 84.

lustbǽr-ness

(n.)
Grammar
lustbǽr-ness, e; f.

Desirepleasurepleasantness

Entry preview:

Wé ðonne ne beóþ onǽlde mid ðære lustbǽrnesse úres módes ðonne bistilþ sió slǽwþ on ús óþ ðæt heó ús áwyrtwalaþ from ǽlcere lustbǽrnesse gódra weorca ipsa quippe mentis desidia, dum congruo fervore non accenditur, a bonorum desiderio funditus convalescente

neoþor

(adv.)
Grammar
neoþor, nioþor, niþor; adv.

Lowerin an inferior position

Entry preview:

Ðá heó ðá hié in ðæm gefeohte neoþor geségon qui dum se inferiores in bello conspicerent, Bd. 3, 18; S. 546, 16. Ðé læs ðe ðæt mód sý neoþer ðonne se líchoma, Homl. Skt. 1, 58. Nioþoror, Bt. 41. 6; Fox 254. 31.

Linked entry: niþor

ge-teohhian

(v.)
Grammar
ge-teohhian, -teohian, -tiohhian, -tihhian; p. ode, ade; pp. od, ad
Entry preview:

To appoint, determine, decree, assign; stătuĕre, decernĕre, assignāre Ðá heó Gode ánum geteohode þeówian cum Deo sōli servīre decrēvisset, Bd. 4, 23; S. 593, 7.

ge-flít

(n.)
Grammar
ge-flít, -flýt, es; n.

Contentionstrifecontestdisputediscussioncontentioliscertāmenconcertātiorixa

Entry preview:

Heó gehýrde martyra geflítu she heard of the struggle of martyrs, Nar. 40, 13. To geflítes emulously, eagerly, Apol. Th. 10, 5

Linked entry: ge-flýt

reócan

(v.)
Grammar
reócan, p.reác

To reek, send forth smoke or steam

Entry preview:

Heó ðæra máðma ne róhte ðe má ðe reócendes meoxes, Homl. Skt. i, 7, 20. Bútan rénscúrum and reócendum deáwe, 18, 57. Ðæs hreóflian líc mid reócendum stence, Homl. Th. i. 336, 33. Æt hreócendum heorðe, Wulfst. 170, 21.

Linked entries: récan hreócan

á-nídan

Entry preview:

Heó út ánýdeþ þá untrumnysse, Lch. i. 202, 8: 248, 14. Hé fram him lufa áweg ánýt ( repellit ), Scint. 28, 13. Hí fram him heortan ofermódigra áweg ánýdaþ ( repellunt ), 21, 6. Þú út ánýddest ( expulisti ) hí, Ps. Spl. 43, 3.

Linked entry: á-nýdan

belle

Entry preview:

Se deófol wearp ǽnne stán tó ðǽre bellan, þæt heó tósprang, Hml. Th. ii. 156, 4-10. Hos-tiarius. . . sceal mid bellan bícnigan þá tída. Ll. Th. ii. 346, 29. Bellan gehíran. Lch. iii. 174, 9. Bellan teón, ringan, Tech. ii. 118, 18, 20.

bósum

wombuter

Entry preview:

H. 165, 24-30 Se Hálga Gást wunode on þám æþelan innoþe and on þám betstan bósme, 105, 15. þǽre méder wæs on slǽpe ætýwed, þá heó myd þám bearne wæs, ꝥ hyre man stunge áne sýle on þone bósum Shrn. 149, 2

be-swápan

to sweepto wrap upcover up

Entry preview:

Gif hwylc sý ꝥ Rǽdwolde on mód beswápe, ꝥ hé þé náwiht lá þes ne dó si qui sit, qui Redualdo suadeat, ut nec ipse tibi aliquid male faciat, Bd. 2, 12; Sch. 156, 21. to wrap up, cover up Heó hié mid scytari besweóp caput linteo cooperuit, Bd. 3, 9 ; Sch

irþ-land

Entry preview:

Ic tówurpe ðás burh and hí gesméðige, and tó yrðlande áwende, swá þæt heó bið cornbǽre swíðor þonne mannbǽre, Hml. Th. i. 450, ii. His deácon sǽde ꝥ seó eá wǽre of hire rihtryne on þiére cyrican yrðland ( agros ) úp yrnende, Gr. D. 193, 15. Add

or-sorg

Entry preview:

Drihlen wæs hire forespeca, and heó sæt ðí orsorhgre, Hml. Th. ii. 440, 21. <b>I a.

on-búgan

(v.)
Grammar
on-búgan, p. -beáh.

to bendto bend in reverence or submission, to bowto submit, yieldto bend aside, deviate

Entry preview:

Th. 405, 16; Rä. 24, 3. to bend in reverence or submission, to bow Heó tó hyre módor cneówum onbeah, Lchdm. iii. 428, 13. Hís gebróðru onbugon tó him proni adorantes Gen. 50, 18.

Linked entries: an-búgan on-bígan