ge-beard
Similar entry: un-gebeard
ge-bearo
Entry preview:
A wood On wítan stán on ðæt gebeare norðeweardne (cf. on easteweordne ácbeara, 26), C. D. v. 232, 36
ge-beát
Entry preview:
Hé hét ... þæt þá cwelleras ... hine beóton. Hé on ðám gebeáte clypode, Hml. Th. i. 424, 32. Add
ge-bégdnes
This might be a link to, a part of or a variant of another entry.
ge-belg
Entry preview:
Add: — Gif hwám fram his ealdore geboden sý to ðigene, and hé hit mid gebelge forsace (and he angrily, resentfully, refuse), R. Ben. 69, 20. Lá leófan men . . . bútan gebelge hlystað (listen without taking offence), Wlfst. 178, 30
ge-bén
Entry preview:
Lye. and add: — Waciað . . . on gebedum, and gif seó cyrce bið geopenad þurh eówre gebéna, habbað hí eów siþþan ǽfre, Hml. S. 3, 331
ge-bendan
Entry preview:
Hiene þá burgleóde gebundon . . . Ac hé fealh of þǽm bendum þe hiene mon gebende (lapsus e vinculis), Ors. 5, 11; S. 236, 13. Man þá hálgan hæfte and gebende, Hml. S. 23, 105. Gebænde, Wlfst. 14, 6. xi síðan hund þúsenda hí lǽddon gebende, 296, 26. Add
ge-benn
Entry preview:
For Cot. 79 substitute Gebennum edictis, Wrt. Voc. ii. 33, 12
ge-freólsian
Entry preview:
Ox. 1493. to free from an unpleasant condition (e. g. doubt) Þú mé hæfst gefreól-sod (-frýlsod, v.l. ) þǽre tweóunge mínes módes, Bt. 41, 3; F. 248, 25. to celebrate a festival Is heó wel wyrðe þæt hire ácennednys árwurðlíce gefreólsod sý, Hml.
ge-frettan
Entry preview:
To devour Tó flégendum ðá ðe gefrettað ðá ad volatilia quae comedunt messes, Rtl. 147, 9
ge-fricgan
Entry preview:
Gefraigende Drihtne interrognnte Domino, Mt. p. 17, 16. Add
ge-friéga
Similar entry: ge-freógan
ge-frófor
Entry preview:
consolation Ðínes gifrófo ? tuae consolationis. Rtl. 18, 35. Gifrófrum consolationibus, 39, 15
ge-frohtian
Entry preview:
Dele
ge-fullian
Entry preview:
Add:
ge-fultumend
Entry preview:
Gefultumend æt ǽlcere ðearfe adjutor in opportunitatibus, Ps. Th. 9, 10: 39, 21. Gefultumigend, Ps. L. 77, 35: fautor, Wrt. Voc. ii. 34, 36. Add
ge-funtian
Entry preview:
to baptize Sé þe gelýfd and is gefunted ( baptizatus ), Mk. 16, 16 (12th cent. MS.)
ge-fýlan
Entry preview:
Ǽlc hine sylfne on líchaman and on sáwle mid þám hǽþengylde earmlíce gefýlde, Hml. S. 23, 31. Ic þé wille biddan ꝥ deóflu . . . mínne clǽn[n]e líchaman ne gefýlan, Hml. A. 172, 65. Speccan blæccan gefýlede (saecularis) scoriae atramento foedatos, An.