Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-fylce

Entry preview:

Dele Nar. 19, 22 at end, and add Gefylce commanipulares, commilitones, socii, Wrt. Voc. ii. 132, 51: An. Ox. 859. Harold cyningc and Tostig eorl and heora gefylce wǽron áfaren of scipe, Chr. 1066; P. 198, 19. Fram gefylce a manipulo, An. Ox. 2555: manipulo

ge-fylgan

Entry preview:

'Gif monn mínne noman nemneð in ǽnigre frécennisse . . ., ðonne gefylge sé ðínre mildheortnesse.' Ðá cóm stefn of heofenum . . . 'Swá hwelc swá . . . mínne naman þurh þé gecégð, ic hine gehére,' Shrn. 73, 7

ge-fyllendlic

Entry preview:

Add: that may be completed Gefyllendlicre eldo consummabilis aevi, Wrt. Voc. ii. 134, 7

Linked entry: fyllend-lic

ge-fylstend

(n.)
Grammar
ge-fylstend, es; m.
Entry preview:

A helper Gefylstend adjutor, Ps. Rdr. 17, 3: 26, 9

Linked entry: fylstend

ge-fýnd

Similar entry: ge-find

ge-fyrhþe

(n.)
Grammar
ge-fyrhþe, es; n.
Entry preview:

Wood, wooded country On accan gefyrhðe; of ðan gefyrhðe on ford, C. D. v. 376, 11

Linked entry: fyrhþ

ge-fyrnness

(n.)
Grammar
ge-fyrnness, e; f.
Entry preview:

Antiquity Be gefyrnysse háligra wæccena de uigiliarum antiquitate. . . . Be dægredsanges gefyrnysse and ealderlicnysse, Nap. 30

Linked entry: -fyrn-ness

ge-fýsan

Entry preview:

Wiga gúðe gefýsed a warrior burning for battle, 630. Sorgende folc, hearde gefýsed ( sternly urged on ), Crl. 891. Beornþreút monig farað ofestum gefýsde many a man marches on, hastening and hurrying, Pa. 52.

ge-gada

Entry preview:

Gegadan collegam, Germ. 399, 299: alumni, 398, 137. Hé læg swá deád . . . ðá wéndon his gegadan ꝥ hé wǽre gebysgod . . ., Hml. S. 7, 174. Cóm þæs geréfan suna mid his sceandlicum gegadum, 163: 19, 40. Seó myltestre began faran tó hire gegadan, Hml.

ge-gadere

Similar entry: ge-gædere

ge-gaderedness

(n.)
Grammar
ge-gaderedness, e; f.
Entry preview:

A gathering of diseased matter Wið gehwylce gegæderednyssæ, Lch. i. 322, 1 note

ge-gæde

Entry preview:

Dele

ge-gælen

Similar entry: ge-galan

ge-gaf

(n.)
Entry preview:

buffoonery, scurrility Ne geríseþ ǽnig unnytt ǽfre mid bisceopum, ne doll ne dysig . . . ne cildsung on spǽce, ne ídel gegaf on ǽnig wísan, ne æt hám, ne on síðe, ne on ǽnigre stówe, Ll. Th. ii. 314, 32

ge-gearcian

(v.)
Entry preview:

Add: to make ready. to prepare a thing for use Ic gegearcode míne gód, Hml. Th. i. 522, 6. Þǽra hálgena síðfæt is gegearcod iter sanctorum preparata est, Hml. S. 2, 62: Hml.

ge-genga

(n.)
Grammar
ge-genga, an; m.
Entry preview:

A fellow-traveller, companion Gegenga conviator, Wrt. Voc. ii. 135, 71. Gegenta pedissequis, conviator, Txts. 114, 85. Þæt éce fýr wæs deófle gegearwod and his gegengum (-gencgum, -gængum, geférum, v. ll. ) eallum, Wlfst. 184, 18

ge-gengedness

Similar entry: æfter-gegengedness

ge-gerela

Similar entry: ge-girela

ge-gifod

Entry preview:

Add:

ge-gilde

(n.)
Grammar
ge-gilde, es; n.
Entry preview:

Membership in a guild Gif gegilda his gegildan ofstleá, bere sylf wiþ mágas ꝥ hé bræc, and his gegilde eft mid eahta pundum gebycge, oþþe hé þolie á geferes and freóndscipes, Cht. Th. 612, 7

Linked entry: -gilde