Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

arodlíce

(adv.)
Grammar
arodlíce, arudlíce, ardlíce; adv.

Quicklyimmediatelycitosine mora

Entry preview:

Quickly, immediately; cito, sine mora Hí hebbaþ swíðe arodlíce ða earce up arcam sine mora elevant, Past. 22, 2; Hat. MS. 33 b, 9

Linked entries: ardlíce arudlíce

bearht-líce

(adv.)
Grammar
bearht-líce, adv.

Clearlydistinctlysplendidlyclaresplendide

Entry preview:

Clearly, distinctly, splendidly; clare, splendide Ðæt he beorhtlíce eall geseah ut clare videret omnia Mk. Bos. 8, 25 : Ps. Th. 118, 98 : 147, 7

Linked entry: briht-líce

fóster-fæder

(n.)
Grammar
fóster-fæder, féster-fæder, es; m.

A FOSTER-FATHERnourisherbringer upaltornutrītor

Entry preview:

A FOSTER-FATHER, nourisher, bringer up; altor, nutrītor,Wrt. Voc. 72, 37. Fósterfæder ălumnus, Ælfc. Gl. 86; Som. 74, 36; Wrt. Voc. 50, 18

Linked entry: féster-fæder

freðo

(n.)
Grammar
freðo, indecl. f.

Peacepax

Entry preview:

Peace; pax Gewít on freðo gangan, út of earce go forth in peace, out of the ark, Cd. 73; Th. 89, 28; Gen. 1487

myl

(n.)

dust

Entry preview:

dust Ðát ðære ylcan stówe myl wið fýre wæs freomigende ut pulvis loci illius contra ignem voluerit, Bd. 3, 10, tit.; S. 534, 16

á-loccian

(v.)
Entry preview:

Hét hé sum his folc feohtan on þæt fæsten þæt hié mid þǽm þæt folc út áloccoden, Ors. 5, 3; S. 222, 3. Add

Linked entry: loccian

ge-hǽme

(adj.)
Grammar
ge-hǽme, (?); adj.
Entry preview:

With which one is at home, familiar, to which one is accustomed Mé is swíðe gehéme saepe mihi usu uenit, Solil. H. 32, 24

Linked entries: -hǽme ge-héme

hálig-wæter

Entry preview:

Gá man mid háligdóme út and mid háligwætere, Wlfst. 173, 13. Sprænge se mæssepreóst háligwæter ofer hig ealle, Ll. Th. i. 226, 23. Add

lang-toh

(adj.)
Grammar
lang-toh, lang-tog (?), lang-togen (?); adj.
Entry preview:

Long-drawn, extensive Þæt lengtogran leahtras seócnyss lengre bærnð ut prolixiora uitia egrotatio prolixior exurat Scint. 161, 18. For double comparative cf. lang-fǽre

Linked entries: leng-togran -tog

a-sprincan

(v.)
Grammar
a-sprincan, p. -spranc, pl. -spruncon ; pp. -spruncen

To spring upariseoririexoriri

Entry preview:

To spring up, arise; oriri, exoriri Aspruncen is on þýstrum leóht exortum est in tenebris lumen, Ps. Spl. 111, 4: C. R. Ben. 7

Linked entry: a-spruncen

a-wǽstan

(v.)
Grammar
a-wǽstan, p. -wǽste ; pp. -wǽsted ; v. trans.

To wastelay wasteeat upvastarecarpere

Entry preview:

To waste, lay waste, eat up; vastare, carpere Swá swá oxa gewunaþ to awǽstenne gærs quo modo solet bos herbas carpere, Num. 22, 4

a-ýtan

(v.)
Grammar
a-ýtan, p. -ýtte; pp. -ýted [a from, ýtan = -utian to out]

To expeldrive outexpellere

Entry preview:

To expel, drive out; expellere He ðá a-ýtte ða Swegen út he then drove Sweyn out, Chr. 1047 ; Th. 304, 4, col. 2

land-gewyrpe

(n.)
Grammar
land-gewyrpe, es; n.
Entry preview:

A heap of earth thrown up[?] Andlang ðare landgewirpa, Cod. Dip. Kmbl. iii. 453, 30. On ða landgewyrpu ... andlang ðara landgewyrpa, 434, 2-4

Linked entry: ge-wyrp

Fríg-dæg

Grammar
Fríg-dæg, Fríge-dæg.
Entry preview:

Langan (-un, MS.) Frígedæges þrowunge parasceue passione, Angl. xiii. 409, 633. Þæs Friándæges (cf. O.Frs. Frigendei) sexta feria, R. Ben. I. 43, 12. Add

for-tredan

Entry preview:

Ꝥte hiá ne fortrédon (-un, R.) hine ne compremerent eum, Mk. L. 3, 9. Add

ge-giscan

(v.)
Grammar
ge-giscan, p. te, de
Entry preview:

To stop up, close Gegiscte (gigiscdæ, Ep., gescdae, Erf., gigisdae, Ld.) oppilavit, clausit, Txts. 83, 1447. Gegiscde, betýnde oppilavit, Wrt. Voc. ii. 65, 18

Linked entry: gescan

swín-haga

Entry preview:

On afene oð ðæt ðe se alda suínhaga út scióteð tó afene; ðonne be ðǽm hagan on ánne beorg, C.D. ii. 29, 10. Add

bed

(n.)
Entry preview:

a prayer Hé fylgede þám hálgan were mid gemáglicum bedum (bénum, v. l. ) ꝥ him wǽre álýfed út tó farenne, Gr. D. 156, 2

máþum-cleofa

(n.)
Grammar
máþum-cleofa, an; m.
Entry preview:

A treasure-chamber, place where treasures are placed Gán út of þám má dmcleofan (cf. l. 266; see preceding word ), Hml. A. 110, 277

sweotolian

(v.)
Grammar
sweotolian, swutelian, swytelian; p. ode.
Entry preview:

Þet hit sutelie in us hwuch was his lif, A. R. 382, 3.] to become manifest Ðín mycele miht manegum swutelaþ, Hy. 9, 32