wit
right mind ⬩ wits ⬩ wit ⬩ intelligence ⬩ understanding ⬩ the mind
Entry preview:
Th. 1183; B. 589. the mind Ðeós gítsunc hafaþ gumena gehwelces mód ámerred, ðæt hé máran ne récð, ac hit on witte weallende byrnð, Met. 8, 45
cís-ness
Entry preview:
Wé gelýfað þæt genóh sý twá gesodene sufel for missenlicra manna untrumnesse; gif hwá for hwylcre císnesse þæs ánes brúcan ne mæge, brúce húru þæs óðres ut forte qui ex uno non potuerit edere ex alio reficiatur, R. Ben. 63, 12
efnan
Entry preview:
Ne bið swylc cwénlic þeáw idese tó efnanne, B. 1941
manna
Entry preview:
'Ne hera ðú nǽnne man on his lífe'. . . Sé ðe herian wille háligne mannan, herige hine. . . æfter his geendunge, Hml. Th. ii. 560, 18. 'Þú ácenst sunu.' Oncnáwað þurh þás word sóðne mannan ácennedne of mǽdenlicum líchaman, i. 198, 10. Add
medum-lic
Entry preview:
Ne beó gé tó creásum reáfum gefrætwode, ac medemlicum (simplici modo), 90, 13. <b>I a.</b> of middle rank. Cf. medume; <b>II a</b> :-- On medomlicere stówe loco mediocri, R. Ben. I. 101, 8
þeódan
Entry preview:
Sege úrum bróþrum ꝥ heora nǽnig hine ne þýde tó þám seócan bréþer nullus ex fratribus se ad eum morientem jungat, Gr. D. 344, 27. Utan þýdan ús tó þám úplican ríce, Verc. Först. 112, 10
wearglíce
Vilely, meanly, wretchedly
Entry preview:
Hú ne is ðæt sum dǽl ermþa, ðæt mon swá wærelíce (werelíce, v. l.) scyle culpian tó ðám ðe him gifan scyle qui praeire ceteros honore cupis, poscendi humilitate vilesces, Bt. 32, 1; Fox 114, 15
ǽ-mód
Entry preview:
Man sceal lǽwedum mannum secgan be heora andgites mǽðe, swá ðæt hí ne beón ðurh ðá deópnysse ǽmóde, Hml. Th. ii. 446, 8. Add
on-swífan
to swing, turn ⬩ to turn aside, divert
Entry preview:
Th. 5112; B. 2559. to turn aside, divert Ne mæg mon ǽfre ðý éð ǽnne his cræftes beniman, ðe mon oncerran mæg sunnan onswífan and ðisne swiftne rodor of his rihtryne, Met. 10, 40
Aríus
A presbyter of Alexandria, founder of the Arians, born in Cyrenaica, Africa, and died in A. D. 336
Entry preview:
D. 336 Ðá cwæþ Arrius ðæt Crist, Godes Sunu, ne mihte ná beón his Fæder gelíc, ne swá mihtig swá he; and cwæþ, ðæt se Fæder wǽre ǽr se Sunu, and nam býsne be mannum, hú ǽlc sunu biþ gingra ðonne se fæder on ðisum lífe....
for-leósan
To lose ⬩ let go ⬩ destroy ⬩ amittĕre ⬩ perdĕre ⬩ destruĕre
Entry preview:
Ðú náne myrhþe ne forlure, ðá ðá ðú hie forlure thou didst lose no pleasure, when thou didst lose them, Bt. 7, 1; Fox 16, 18. Ðý-læs ic mín gehát forleóse ne fĭdem mei promissi prævārĭcer, Bd. 4, 22; S. 592, 2.
Linked entry: be-leósan
fleógan
to fly ⬩ to flee ⬩ to avoid
Entry preview:
Né ic fleóge non trano, Wrt. Voc. ii. 61, 49. Hwelc seleð mé fíðru swé swé culfran and ic flígu (volabo), Ps. Srt. 54, 7. Hé ástág on þone torr, and áþenedum earmum ongan fleógan on þá lyfte, Bl. H. 187, 28. Hé geseah hine fleógendne, 189, l.
ge-metlic
Entry preview:
sufficerent ista ad exemplum miseriarum insinuata memoriae nostrae gesta per Philippum, etiamsi Alexander ei nan successisset in regnum, Ofs- 3i 7 i S. 120, I< 5. keeping due measure, not excessive Ðurh ðá gemetgunge ðæs hwǽtes is getácnod gemetlico
Linked entry: ge-métednes
CREÓPAN
To CREEP ⬩ crawl ⬩ repere ⬩ serpere
Entry preview:
Nán wilde deór, ne on fyðerfótum ne on creópendum, nis to wiðmetenne yfelum wífe no wild beast, neither among the four-footed nor the creeping, is to be compared with an evil woman Homl. Th. i. 486, 29.
hlystan
To list, ⬩ listen to, ⬩ hear, ⬩ hearken
Entry preview:
Ne hlyst ðú ná ungesceádwíses monnes worda do not listen to the words of an indiscreet man, Prov. Kmbl. 47: Nicod. 3; Thw. 2, 5. Hlyst hider hearken, Past. 49, 2; Swt. 381, 14. Sunu mín hlyste mínre láre fili mi acquiesce consiliis meis, Gen. 27, 8.
a-ídlan
To become idle ⬩ free from ⬩ vacare ⬩ To profane ⬩ profanare
Entry preview:
To become idle, free from; vacare Ðá gegyrelan from hǽlo gife ne a-ídledon indumenta a gratia curandi non vacarunt, Bd. 4, 31; S. 611, 6. v. trans.
an-hebban
To heave up ⬩ lift up ⬩ exalt ⬩ raise up ⬩ take away ⬩ remove ⬩ elevare ⬩ erigere ⬩ exaltare ⬩ sublimare ⬩ attollere ⬩ auferre
Entry preview:
To heave up, lift up, exalt, raise up, take away, remove; elevare, erigere, exaltare, sublimare, attollere, auferre Ðæt ðúðé ne anhebbe on ofermetto that thou lift not up thyself with arrogance, Bt. 6; Fox 14, 34.
Linked entry: an-hafen
ceorl-boren
Entry preview:
Country or free-born, common, low-born, opposed to þegen-boren noble-born Ne þearf he hine gyldan má, sý he þegen-boren, sý he ceorl-boren he need not pay more for him, be he born a thane, be he born a churl, L. O. D. 5; Th. i. 354, 20
fæderen-cyn
A paternal kin or race ⬩ păternum gĕnus
Entry preview:
We areccan ne mágon ðæt fædrencynn we cannot tell the paternal kin, Exon. 11 b ; Th. 16, 4 ; Cri. 248
Linked entries: fæderyn-cyn fædren-cyn
leóþian
To sing ⬩ sound
Entry preview:
To sing, sound Wóð óðer ne lythwón leóþode ðonne in lyft ástág ceargesta cirm a second cry sounded, nor weakly, when to the heavens rose the wail of the troubled spirits, Exon. 38 a; Th. 125, 32; Gú. 363.