Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ele-beám

Entry preview:

Oelebeám oliva, Rtl. 65, 35. Úp tó ðám ealdan elebeáme, C. D. v. 194, 3. Tó ðám elebeáme, 297, 20. On ǽnne elebeám, 374, 21. Andlang hagan on ðone elebeám, 70, 23. Mór oelebeáma (-beómes, R.) mons oliuarum, Mk. L. 11, 1: 14, 26. On móre oelebeáma (-beóma

ele-berge

Entry preview:

Seó tíd ꝥ man sceolde eleberigean somnian colligendae olivae tempus, Gr. D. 50, 10. Eleberigan (-berian), 28. Men wrungun elebergean ( olivas ) on þǽre treddan . . . Hí náht ne geháwedon flówan þæs eles of þám elebergum, 250, 13-26. Add

ele-byt

Entry preview:

For example substitute Ǽrenu elebyt lenticula, Wrt. Voc. Ii. 50, 75

ele-drósna

(n.)
Grammar
ele-drósna, pl.
Entry preview:

Lees of oil, oil-dregs Genim þysse wyrte seáw mid eledrósnum gemencged, Lch. i. 310, 17. [O. H. Ger. oli-truosin amurca.] Cf. eles drosna under ele

ele-fæt

Entry preview:

Gé sceolan habban þreó ampullan gearuwe tó þám þrým elum, for ðan ðe wé ne durran dón hí tógædere on ánum elefate, Ll. Th. ii. 390, 8. Ampellan oððe elefæt legithum, Wrt. Voc. ii. 52, 76. Genim þysse wyrte sǽdes án elefæt ful and twégen bollan fulle wæteres

ele-greófa

(n.)
Grammar
ele-greófa, an; m.
Entry preview:

An oil-pot (v. greófa); or fibrous material saturated with oil (?) (cf. O. H. Ger. grinbo v. pfanna frixorium, cremium vel siccamina lignorum: Ger. griebe fibrous remains of lard, &c. after being fried) Elegreóuena naptarum (the passage is: incendia

Linked entry: greofa

ele-lænde

Entry preview:

Add:

ele-leást

(n.)
Grammar
ele-leást, e; f.
Entry preview:

Lack of oil For eleleáste, Gr. D. 44, 21

ele-lendisc

Entry preview:

On stówe elelendiscre in loco peregrinationis, Ps. L. 118, 54. Elelendisc extorrem, Hpt. Gl. 412, 74. Elendisc, An. Ox. 275. Æielendiscne, 11, 21. Add

ele-tredde

(n.)
Grammar
ele-tredde, an; f.
Entry preview:

An oil-press, press in which olives are crushed Wǽron feáwa eleberian . . . hét hé þá gegaderian and dón on eletreddan ( in praelo ), Gr. D. 50, 29. Of þǽre eletreddan ( ex prelo ) nǽnige gemete ǽnig dǽl eles út eóde, 251, 2

ele-treów

Entry preview:

Ne ætýwde ǽnig wæstm on þám eletreówum fructus in oleis nullus appareret, Gr. D. 50, 11. Treówcynn eletreówum gelíce arbores similes oliuae, Nar. 36, 31. Add

ele-twíg

Grammar
ele-twíg, l. -twig,
Entry preview:

and add Eletwiges oleastri, Wrt. Voc. ii. 64, 7

Élíg-mynster

(n.)
Entry preview:

the monastery of Ely Heó wearð gehádod tó abbadissan on Élígmynstre, Hml. S. 20, 38

elm-boga

Similar entry: eln-boga

emb-rin

Grammar
emb-rin, embrin (-en), æmbern

an urn

Entry preview:

an urn Embrin bothoma (the m is altered into ni, Corp. Gl. H. 25, 146), Wülck. Gl. 9, 18. Embren bothoma, 358, 19. Æmbern bothonia, 195, 20. Embrin balus, 275, 12. Substitute:

fær-eht

Similar entry: fær-riht

glæsen-eáge

(adj.)
Grammar
glæsen-eáge, adj.
Entry preview:

Grey-eyed Glæseneáge glaucus, Wrt. Voc. ii. 42, 24

eár-gebland

(n.)
Grammar
eár-gebland, Take here passage given under ár-gebland.

Linked entry: ár-gebland

eár-ýþ

(n.)
Entry preview:

Take here passage given under ár-ýþ

cú-eáge

(n.)
Grammar
cú-eáge, an; f.

A cow's eye vaccæ oculus

Entry preview:

A cow's eye; vaccæ oculus Cúeáge biþ scillinges weorþ a cow's eye is worth a skilling L. In. 59; Th. i. 140, 4, note 11

Linked entry: eáge