Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-beór

Entry preview:

Add: a guest at a meal Gebeór convictor, conviva, Wrt. Voc. ii. 135, 72. Tó lytlum beóde ǽwfæste þearfan Críst gebeór( conuiuam ) beón witan, Scint. 158, 11. Wæs his gewuna ꝥ hé wolde swýþe lytel drincan, þeáh hé mid gebeórum blíðe wǽre, Vis.

ge-bild

(v.; adj.)
Grammar
ge-bild, adj.
Entry preview:

Gebeld, 2042 : 3682. Gebyld fretus .i. fiduciam habens, Wrt. Voc. ii. 150, 70. Gebyldum predito, An. Ox. 4135. Gebild freti, i. fundi, 781. to cover (?), protect (?), bind a book. [v. N. E. D. bield to protect, shelter.

ge-beót

Entry preview:

Ádwǽsc nú ðás gebeót and ðás wópas tóbrec, Shrn. 68, 9

ge-beran

(v.)
Grammar
ge-beran, he -bireþ, -byreþ, -byrþ; p. -bær, pl. -bǽron; pp. -boren [ge-, beran to bear]

To bearbring forthferrepărĕre

Entry preview:

To bear, bring forth; ferre, părĕre Ne mihton nánuht libbendes geberan they could not bring forth anything alive, Ors. 4, 1; Bos. 78, 22 : Exon. l0 b; Th. 13, 19; Cri. 205. Rachel gebær Beniamin Rachel bare Benjamin, Gen. 35, 19. Him wíf sunu gebær his

Linked entries: ge-boren ge-byreþ

ge-æt

(v.; part.)
Grammar
ge-æt, p. of ge-etan.

ate

Entry preview:

ate, Gen. 3, 6;

ge-bærd

(n.)

natural qualitynatureindŏles

Entry preview:

natural quality, nature; indŏles, Som. Ben. Lye

ge-lád

Similar entry: hlinc-gelád

ge-brec

Entry preview:

Dele: hláf-gebrec

ge-búend

Similar entry: ge-búnes

ge-beát

(n.)
Grammar
ge-beát, es; n.

A beatingblow

Entry preview:

A beating, blow Drihten worhte áne swipe of rápum, and hí ealle mid gebeáte útascynde the Lord made a scourge of ropes and hurried them all out with beating, Homl. Th. i. 406, 8

Linked entry: -beát

ge-béded

(v.; part.)
Grammar
ge-béded, = ge-bǽded; pp. of ge-bǽdan.

compelleddriven

Entry preview:

compelled, driven,Chr. 937; Erl. 112, 33

ge-bild

(adj.)
Grammar
ge-bild, adj.

Boldbraveconfidentaudaxfortisfīdens

Entry preview:

Bold, brave, confident; audax, fortis, fīdens He mid gebildum móde hine ealne gedranc he drank it all with a bold mind, Homl. Th. i. 72, 25

Linked entry: ge-byld

ge-bird

(n.)
Grammar
ge-bird, e; f.

Birthorigin

Entry preview:

Birth, origin Forðam sín ealle men ánra gebirda because all men are of one origin, L. Edg. C. 13; Th. ii. 246, 22

ge-bit

(n.; part.)
Grammar
ge-bit, -bitt, es; n. [ge-, biten, pp. of bitan to bite]

A bitingbiting togethergrindinggnashingmorsusstrīdor

Entry preview:

A biting, biting together, grinding, gnashing; morsus, strīdor Ðǽr biþ wóp and tóþa gebitt there shall be weeping and gnashing of teeth, Homl. Th. 126, 20

ge-bræd

(v.; part.)
Grammar
ge-bræd, p. of ge-bredan.

drewbrandished

Entry preview:

drew, brandished,Beo. Th. 5118; B. 2562;

ge-cíd

(n.)
Grammar
ge-cíd, es; m. n?

Strifelis

Entry preview:

Strife; lis Geciid lis, Rtl. 162, 28

Linked entry: ge-cygd

ge-cwed

(n.)
Grammar
ge-cwed, -cwid, -cwyde

a wordcommand

Entry preview:

a word, command

Linked entry: -cwed

ge-fæd

(adj.)
Grammar
ge-fæd, adj. [ge-fadian to set in order]

Orderlydispŏsĭtus

Entry preview:

Orderly; dispŏsĭtus Ðæt preósta gehwilc to sinoþe hæbbe gefædne man to cnihte that every priest at the synod have an orderly man for servant, L. Edg. C. 4; Th. ii. 244, 14

ge-feá

(n.)
Grammar
ge-feá, an; m.

Joygladnessgloryfavourgaudium

Entry preview:

Joy, gladness, glory, favour; gaudium Ðes mín gefeá is gefylled this my joy is fulfilled, Jn. Bos. 3, 29. Mid gefeán with joy; gaudio, 3, 29. Bodan cýþdon sóþne gefeán messengers announced real joy, Exon. 14 a; Th. 28, 23; Cri. 451. Se biþ gefeána fægrast

Linked entry: feá

ge-fér

(n.)
Grammar
ge-fér, es; n.

A companysocietycŏmĭtātus

Entry preview:

A company, society; cŏmĭtātus Eart ðú úres geféres ðe úre wiðerwinna noster es an adversāriōrum [?], Jos. 5, 13. Wéndon ðæt he on heora gefére wǽre existĭmantes illum esse in cŏmĭtātu, Lk. Bos. 2, 44