missenlic-ness
Entry preview:
Ꝥ is án eádignes þe hí þǽr onfóþ, and ungelíc missenlicnes þæs edleánes (dispar retributionis qualitas), Gr. D. 315, 24. Seó missenlicnes (diversitas) manna líchamena . . . seó missenlicnes manna synna, 333, 23. Add
módig-ness
Entry preview:
Þæt byð módignys, þæt ǽnig man forseó Godes beboda. Seó módignyss ys ealra unþeáwa angin and ealra mægna hryre, Wlfst. 2. 19, 4-7. Ǽlc yfel cymð of módignysse, Hml. A. 40, 405. Geseoh heora módignysse and úre æádmódnysse, 107, 163. Hé on assan hricge
næced-ness
Entry preview:
Add: <b>nacod-ness :</b>— Scamfæst næcednys pudibunda nuditas, Hpt. Gl. 492, 56. Hí bútan næcednysse him bet mihton tíðian (cf. hí éðelícor hine mihton scrýdan, Hml. Th. ii. 500, 30) without stripping themselves they might t
Linked entry: nacod-ness
náwiht-ness
Entry preview:
Ignauia, þæt is ábrodennyss oððe náhtnyss, Wlfst. 58, 18 ; Angl. xi. 109, 39. Add
neód-full
Entry preview:
Nú bidde ic míne arceƀ and ealle míne leóƀ ꝥ hý ealle neódfulle beón ymbe Godes gerihta. Cht. E. 230, 14. Add
neowol-ness
Entry preview:
Add: of a deep place on earen Ofer þá stówe ufon wæs hangiende unmǽte stánclif, and eác beneoðan swíþe deóp neowelnys (niwolnys, niolnes, v.ll.) ginode in loco ingens desuper rupes eminet, et profundum subter praecipitium patet, Gr. D. 52, 18. Under
newe-seóþa
Entry preview:
Neuanseáda, naensída ilium, Txts. 68, 505. Naensood, 110, 1180. Add
Linked entry: nu-seóþa
nídþearf-ness
Entry preview:
Add Neádendre neádþea[r]fnesse tó wræcsíðiende cogente necessitate peregrinandi, An. Ox. 269. <b>I a.</b> what is unavoidable :-- Neádþear[f]nysse débitum (naturae), An. Ox. 1987. add: where there is idea of want Hí wǽron gefédde mid þaes
nyten-ness
Entry preview:
Add Ignorantia, ꝥ is nytennys, Angl. xi. 109, 40. Ꝥ hé on his ylde of ðám yfelan slǽpe his ǽrran nytennysse áríse, Hml. A. 53, 81: Hml. S. 14, 36 : 25, 788. Þý lǽs þe ǽnig ungecyrred woroldman mid his nytnesse and ungewitte regules geboda ábrǽce, Lch
orsorg-ness
Entry preview:
Add: <b>I a.</b> want of due care, carelessness Ꝥ úre folc ne wurðe losad þurh náne orsorhnesse (negligentia) bútan fulwihte and bisceopunge and predicunge, Chrd. 50, 4
rihtwís-ness
Entry preview:
Ðæt há sié gebunden tó ðǽre ryhtwiésnesse (-wís-, v. l.) (rectitudine), Past. 75, 6. Add
rúmgifol-ness
Entry preview:
Add: liberality, &c., of a person For þæs ælmihtigan Godes þǽre wundorlican rúmgeofulnesse (-gyfol-, v. l.) omnipotentis Dei mira largitate, Gr. D. 317, 22. abundance of a thing. material Manega seócnyssa metta of rúmgyfulnysse wé þolið plurimas
rúmheort-ness
Entry preview:
Rúmheo[rtnesse] munificentiam, An. Ox. 6, 181. Add
rúmmód-ness
Entry preview:
Add Þám hér byþ forgifen seó rúmmódnes and árfæstnes þára ælmæssylena and gódra weorca, Gr. D. 321, 23. Nolde hé nó ðá rúmmódnesse hátan mildheortness, ac ryhtwísnes non largitatem vocare misericordiam, sed justitiam maluit, Past. 337, 1
sceamfæst-ness
Entry preview:
modesty Sceamfestnys (but the word glosses nuditas), An. Ox. 3672
sceó-ness
Entry preview:
Ic wundrige ꝥ ǽfre mihte swá mycclum biscope beón undercropen seó deófollice scinnys miror quod subripi pontifici tanto potuerit, Gr. D. 40, 18. Undercropen beón mid scinnysse subripi, 41, 16. Gebí[gað] eów fram þæs líchoman sciónesse, Verc. Först. 145
Linked entry: scý-nes
scort-ness
Entry preview:
Add Under sceortnysse sub breuitate, Angl. xiii. 446, 1158. For sceortnysse daga, 437, 1028
singal-ness
Entry preview:
Syngalnesse tó gebidanne adsiduitatem orandi, Chrd. 105, 12. Add
slæcmód-ness
Entry preview:
Spiritlessness, melancholy lack of energy; accidia, acedia Eahta synt heafódleahtras . . . þridde is sleacmódnes and unrótnes, Verc. Först. 173. Cf. á-solcenness
sliden-ness
Entry preview:
destruction Forwyrd, sliden[nesse?] lapsum, detrimentum, An. Ox. 1467. (?)