Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

and-gite

(n.)
Entry preview:

Gúðláce on his ondgietan engel sealde þæt him sweðraden synna lustas, Gú. 83. Gif þú his ondgitan ǽnige hæbbe, An. 1523. Add

ge-cócsian

(v.)
Grammar
ge-cócsian, p. ode
Entry preview:

To fry, cook Bán mína swá swá on cócerpannan gecócsoda ( confrixa ) synd. Ps. Rdr. 101, 4. Gecócsade, Wrt. Voc. ii. 133. 26

Linked entry: -cócsian

ælmes-weorc

(n.)
Grammar
ælmes-weorc, es; n.

Alms-deed, work of charity

Entry preview:

Alms-deed, work of charity Ðæt wé úre synna béton mid fæstenum and mid gebedum and mid ælmesweorcum, Bl. H. 25, 17

ge-tel

(n.)

a number;numerus

Entry preview:

a number; numerus Gemænigfylde hí synt ofer getele multiplicati sunt super numerum, Ps. Lamb. 39, 6: Ælfc. Gr. 13; Som. 15, 56

norþ

(adj.)
Grammar
norþ, adj.
Entry preview:

synd þonne wærteras be norðum mórum (cf. wæs se Columba se ǽresta láreów þæs Crístenan geleáfan on þám mórlandum, þá þe syndon tó norðdǽle Pehta ríces erat Columba primus doctor fides Christianae transmontanis Pictis ad aquilonem, Bd. 5, 9; Sch. 593

un-lǽred

(adj.)
Grammar
un-lǽred, adj.

Untaughtunlearnedignorant

Entry preview:

Tó ðon ðæt unlǽrede sýn gelǽrede ut indocti doceantur, Bd. 1, 27; S. 492, 24. Ðú ongytest ðæt hié syndon unlǽrede men, Blickl. Homl. 183, 7. Hwá unlǽredra ne wundraþ...? Bt. 39, 3; Fox 214, 15: Met. 28, 1

Linked entry: un-gelǽred

mín

(adj.; pronoun.)
Grammar
mín, adj. pron.

Minemy

Entry preview:

Míne fearras and míne fuglas synt ofslegene, and ealle míne þing synt gearwe, 22, 4. Mid lyre ealra þinga mínra, Coll. Monast. Th. 27, 1. Hú gelýfe gé mínum wordum, Jn. Skt. 5, 47. Grammar mín, as predicate Eall eorþe ys mín, Ex. 19, 5.

búton

(prep.)
Entry preview:

Búton synne ánum without any sin, i. 24, 35

for-létenes

(n.)
Grammar
for-létenes, -létnes, -ness, e; f.

A leavingleaving ofendintermissiorelĭquiæ

Entry preview:

A leaving, leaving of, end; intermissio, relĭquiæ Synd forlétnesse manna gesibsumum sunt relĭquiae hŏmĭni pacĭfĭco, Ps. Spl. T. 36, 39: R. Ben. interl. 15

freóls-bóc

Entry preview:

Ðis is seó freólsbóc tó Cheolcar and ealra ðáre landa ðe intó ðǽ mynechina lífe æt Wiltúne forgifene synt, C.D. iii. 117, 24. Add

un-gecwéme

Entry preview:

Add: — Eallra synna sió (æfest) is Gode láþost and ungecwémost, for þan mancynn ǽrest þurh æfeste wǽron on helle besencte, Verc. Först. 95, 3

ge-lustfulnys

(n.)
Grammar
ge-lustfulnys, -nyss, e; f.

Delight, pleasuredelectātio

Entry preview:

Delight, pleasure; delectātio Gelustfulnyssa [synd] on swíðran ðíne óþ on ende delectātiōnes [sunt] in dextĕra tua usque in fīnem, Ps. Spl. 15, 11

wuldor-geweorc

(n.)
Grammar
wuldor-geweorc, es; n.
Entry preview:

Glorious work; a glorious work Þæs eádigan Cristofurus wuldorgeworc synd nú lang tó ásecganne þe Dryhten þurh hyne geworhte, Angl. xvii. 122, 4

níþ-full

Entry preview:

Níðfulle (printed hið-) hí synd, grame hí synd odiosi sunt, molesti sunt, Scint. 3, 4. Níþfulra swicful feónda gereónung liuidorum (i. inuidorum) fraudulenta emulorum factio, An. Ox. 2240

Lamb-hýþ

Grammar
Lamb-hýþ, Lambe-hýþ, e; f.
Entry preview:

Ðis synd ða landgemǽre intó Lambehýþe, Cod. Dip. Kmbl. iv. 158, 4

ge-myndig

Grammar
ge-myndig, <b>; I a.</b>
Entry preview:

., is implied Swá wé úrra synna gemyndigran beóð ( memores sumus ), swá hí swíðor God ofergyt, Chrd. 106, 34

ge-cwealmbǽran

(v.)
Grammar
ge-cwealmbǽran, ge-cwylmbǽran.
Entry preview:

synt gecwylmbérode mortificamur, Ps. L. 43, 22

Linked entry: ge-cwelmbǽran

tó-wrítan

(v.)
Entry preview:

synd tówrite[ne] describuntur, An. Ox. 1065

Linked entry: wrítan

ge-ræfnian

(v.)
Grammar
ge-ræfnian, p. ode
Entry preview:

To suffer Hé sorgode má be þám þe þá synne fremede, þonne be him sylfum þe þone æfwyrdlan geræfnode (tolerabaf), Gr. D. 291, 10

Linked entry: ræfnian

ge-sundfullíce

(adv.)
Entry preview:

Hit is Godes wunder þæt þysum cild-geongum cynincge þus gesundfullíce eallu þing underþeódde synt on his cynelicum anwealde, Lch. iii. 436, 9. Add