Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

hors-weg

Entry preview:

On horsweg; of horswege innan gátánstíge, C. D. B. i. 417, 12. Add

hweól-weg

(n.)
Grammar
hweól-weg, es; m.
Entry preview:

A cart-road On hweogelweg, C. D. iii. 386, 4

mylen-weg

(n.)
Entry preview:

a road to a mill Andlang ðæs mylanweges on þone Lundenweg, C. D. vi. 31, 29

port-weg

(n.)
Grammar
port-weg, es; m.
Entry preview:

A road to a town, a highway Tó ðæn portwege, C. D. vi. 8, 31. [v. N. E. D. port-way.] Cf. port-herpaþ, -strǽt

sǽ-wer

(n.)
Entry preview:

(?) a weir of some kind Ðæt mynster æt Wíc, and seó híd ðæ ðǽrtó líð, and .vi. æceras and se íggað æt portes bricge and (mid?) healfe sǽwære and se mylnstede æt Mannæs bricge, C. D. iv. 96, 4. v. wer [where the instances given under (especially C. D.

styfic-weg

(n.)
Entry preview:

a road made by clearing away tree-stumps (?) Tó ðám fúlan wege, sé hátte stificweg (cf. stifincweg, iv. 66, 24), C. D. iii. 409, 13. Andlang stifigweges, v. 321, 28

syl-weg

Entry preview:

Add: a road made with logs (? cf. syll)

weá-gesiþ

Entry preview:

-Weágesýþ satelles, An. Ox. 46, 35. Add

weg-farende

(n.; adj.)
Entry preview:

Add: -farend, es; m. A wayfarer Úre dagas gewítað swá swá wegfarende menn, Hml. S. 28, 154. Hí begunnon tó áxienne æt óþrum wegfarendum, 31, 992

weg-férend

Entry preview:

Þá þá se bróþor on þone weg férde, óþer wegférend (viator) hine sylfne tó him geþeódde, Gr. D. 138, 9 : 314, 12. Add

wel-dónde

Entry preview:

God gehét good edleán ðǽm weldóndum, Solil. H. 10, 19. Add

wel-getýd

(adj.)
Entry preview:

well-instructed, well-educated In eallum þingum hé bið welgetýd, E. S. xxxix. 354

wer-reáf

(n.)
Grammar
wer-reáf, es; n.
Entry preview:

Ordinary dress as distinguished from vestments Be preósta gyrlan . . . Nimon hí heora werreáf (uestimenta) tó Sancte Martinus mæssan and oferslipas tó Eástron and heora gescý on þǽm mónðe Nouembre, Chrd. 48, 27. Preósta werreáf (uestes) and hyra gescý

wer-scipe

Entry preview:

Dele. Cf. An. Ox. 3596, where the reading is férscipe

beám-wer

(n.)
Entry preview:

a weir made of logs Beneoðan beámwer on ðone norðere steð, C. D. v. 148, 31

wæter-weg

(n.)
Grammar
wæter-weg, es; m.

A water-way, a channel connecting two pieces of water (?)

Entry preview:

A water-way, a channel connecting two pieces of water (?) -Wæterweg tramites, Wrt. Voc. i. 37, 43. Andlang burnan on wæterweg; of ðan wæterwege on wæterhammas, Cod. Dip. Kmbl. v. 374, 30. [Water-wey meatus, Parv. 518.]

weá-dǽd

(n.)
Grammar
weá-dǽd, e ; f.

A deed of woe an ill-deed

Entry preview:

A deed of woe, an ill-deed Hé ( Stephen ) bæd þrymcyning ðæt hé him ða weádǽd tó wræce ne sette (cf. Domine, ne statuas illis hoc peccatum, Acts 7, 60), Elen. Kmbl. 987; El. 495. Árísaþ weádǽda, Fins. Th. 15 ; Fin. 8

Linked entry: weá

weá-gesíþ

(n.)
Grammar
weá-gesíþ, es; m.

A companion in misery or in wickedness

Entry preview:

A companion in misery or in wickedness Tó ðam symle sittan eodon ealle his (Holofernes' )weágesíþas, Judth. Thw. 21, 13 ; Jud. 16. Hé ðone deófol on helle mid his weágesíðum ofþrihte, Wulfst. 145, 4. Ða deorcan and ða dimman stówe helle tintrego, ðe

weá-láf

(n.)
Grammar
weá-láf, e; f.

A remnant spared by calamity those who remain after evil times the survivors of calamity

Entry preview:

A remnant spared by calamity, those who remain after evil times, the survivors of calamity Land hý áwéstaþ and burga forbærnaþ and ǽhta forspillaþ and eard hý ámiriaþ. And ðonne land wurðeþ for sinnum forworden and ðæs folces duguð swíðost fordwíneþ,

weá-líc

(adj.)
Grammar
weá-líc, adj.

Miserable

Entry preview:

Miserable Sumum ðæt gegongeþ, ðæt se endestæf weálíc weorþeþ; sceal hine wulf etan, Exon. Th. 328, 4; Vy. 12

Linked entry: wá-líc