Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

un-gemilt

(adj.)
Grammar
un-gemilt, adj.

Undigested

Entry preview:

., for ðan ðe se ungemylta mete him wyrcð mycel yfel, Lchdm. ii. 284, 4

Linked entry: ge-miltan

weorold-gálness

(n.)
Grammar
weorold-gálness, e; f.
Entry preview:

Desire for worldly pleasures Ðara bócera ðe nellaþ godspel sæcgan Godes folce for hiora gémeleáste and for weoruld-gálnesse, Wulfst. 219, 14

weorc-wísung

(n.)
Grammar
weorc-wísung, e; f.
Entry preview:

The direction of work Bisceopes dæg-weorc . . . weorcwísung be ðam ðe hit neód sý, L. I. P. 8; Th. ii. 314, 22

wiþer-talu

(n.)
Grammar
wiþer-talu, e; f.

Replydefence

Entry preview:

Reply, defence Hé ðǽrrihte ádumbode, for ðan ðe æt Godes dóme ne bið nán beládung ne wiþertalu, Homl. Th. i. 530, 6

wynlíce

(adv.)
Grammar
wynlíce, adv.

Pleasantlydelightfully

Entry preview:

Pleasantly, delightfully Ðæt ic wynlíce on psalterio ðé singan móte, Ps. Th. 107, 2: 149, 4: Exon. Th. 82, 30; Cri. 1346

flít

Entry preview:

Ðá friðgeorne, ðá ðe heá búta éghuoelcum flíta behaldan paciflci, Mt. L. 5, 9. Fram flítom a contentionibus, Kent. Gl. 728. Add

fisc-cynn

Entry preview:

Ic ðé secge vi and xx, Sal. K. p. 190, 20: 204, 9. Add

scunian

(v.)
Entry preview:

Add Ðegnum bebeád ðá ðá ðe líchoma ácuellas ne scyniga discipulis praecepit eos qui corpus occidunt non metuere, Lk. p. 7, 12

wíf-gemǽdla

(n.)
Grammar
wíf-gemǽdla, an; m.

A woman's fury

Entry preview:

A woman's fury Wiþ wífgemǽdlan; geberge on neaht radices moran, ðý dæge ne mæg ðe se gemǽdla sceþþan, Lchdm. ii. 342, 10

ge-andweard

(adj.)
Grammar
ge-andweard, (?); adj.

Present, in the presence

Entry preview:

Present, in the presence of a person Þás míne dohtor þe ic beforan ðé, Diana, geandweard (= geandweardod ?) hæbbe, Ap. Th. 24, 21

Linked entry: and-weard

hǽmed-ceorl

(n.)
Grammar
hǽmed-ceorl, es; m.

A married man

Entry preview:

A married man Hwæðer hé sig hægsteald ðe hǽmedceorl utrum cælebs sit an uxoratus, L. Ecg. C. 1; Th. ii. 132, 28

ofer-sceatt

(n.)
Grammar
ofer-sceatt, es; m.

Money in excess (of a loan), interest

Entry preview:

Money in excess (of a loan), interest Ic onfénge ðæt ðe mín is mid ofersceatta cum usura Mt. Kmbl. Rush. 25, 27

ofer-wlencu (o)

(n.)
Grammar
ofer-wlencu (o), f.

Ostentation, superabundant means

Entry preview:

Ostentation, superabundant means Ða ðe hyra lífes þurh lust brúcan ídelum ǽhtum and oferwlencum, gierelum gielplícum, Exon. Th. 127, 21; Gú. 389

of-spyrian

(v.)

to find out by inquiry or search

Entry preview:

to find out by inquiry or search Se ðe hit ofspyraþ, hê âh ðæt meldfeoh, L. In. 17; Th. i. 114, 4

tintreg-líc

(adj.)
Grammar
tintreg-líc, adj.

Tormentingtorturing,of hell

Entry preview:

B.) wítes de horrore poenae gehennalis, Bd. 4, 24; S. 598, 16

for-swerian

(v.)
Grammar
for-swerian, p. -swór, pl. -swóron; pp. -sworen

To FORSWEARto swear falselyperjureejūrārepējĕrāre

Entry preview:

Gyf gehádod man forswerige oððe forlicge, gebéte ðæt be ðæm ðe seó dǽd sý if a man in orders swear falsely or fornicate, let him make amends for it according as the deed may be, L. E. G. 3; Th. i. 168, 5.

mægden

(n.)
Grammar
mægden, mǽden, es; n.

A maidengirlvirgin

Entry preview:

Nis ðis mǽden ná deád ac heó slǽpþ. . . Hé nam ðæs mǽdenes módor, Mk. Skt. 5, 39-40. Ðú nú sceáwa ðínes mæg(d)enes (the Virgin Mary) eáþmódnesse, Blickl. Homl. 159, 4. Ðá wearþ ðæs mægdnes mód miclum geblissad, Exon. 74b; Th. 279, 3; Jul. 608.

Linked entry: mǽden

wyrd

Grammar
wyrd, <b>. IV</b> 2.
Entry preview:

Add Hé nerede hý of wyrde heora eripuit eos de interitu eorum, Ps. Rdr. 106, 20

willian

(v.)
Grammar
willian, p. ode.

to willto desire,with a genitivewith infinitivewith gerundial infin.with a clauseabsolute

Entry preview:

Wer se ðe in bibodum his willaþ (cupiet), Ps. Surt. II, i

lǽce-wyrt

(n.)
Grammar
lǽce-wyrt, e; f.
Entry preview:

Ðeós wyrt ðe man lichanis stefanice and óðrum naman lǽcewyrt nemneþ this plant which is named λύχνιs στεφανική and by another name leechwort [Cockayne Lchdm. ii. 396, col. 2 suggests campions or ragged robin or one of that kindred as the plant here meant