Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

Scot-land

(n.)
Grammar
Scot-land, es; n.
Entry preview:

Hé ( Fursetis ) férde geond eal Ýrrland and Scotland, Homl. Th. ii. 346, 29

spátl

(n.)
Grammar
spátl, es; n.
Entry preview:

Hé worhte fenn of his spátle he made clay of the spotle (Wick), Jn. Skt. 9, 6. Ðín spátl spíw on, Lchdm. ii. 322, 7: 24, 8: 36, 17. Se ná ne forbeág mid his nebbe ðara triówleásena monna spátl, Past. 36; Swt. 261, 9: Exon. Th. 88, 7; Cri. 1436.

Linked entries: spádl spǽtl

swól

(n.)
Grammar
swól, es; m. (?), n. (?)
Entry preview:

Oa swóle byrneþ þurh fýres feng fugel mid neste, 212, 23; Ph. 214. of the sun's heat Hé swá swíþe swǽtte swá hé in swóle ( caumate ) middes sumeres wǽre, Bd. 3, 19; S. 549, 30 MS.

Undalan

(n.)
Grammar
Undalan, pl.

Oundle

Entry preview:

The name which remains as Oundle, a town in Northamptonshire Férde hé forþ on his mynstre ðe hé hæfde on Undalana mǽgþe ( in provincia Undalum ), Bd. 5, 19; S. 641, 16.

up-flór

(n.)
Grammar
up-flór, a, e: -flóre, an; f.: es; m.
Entry preview:

Sume férde upp on ðone uppflóre, 1083; Erl. 217, 18

Linked entry: flór

drohtnian

(v.)
Entry preview:

férde tó Burch tó Sc̃e Petres mynstre and þǽr drohtnode .xii. geár, Chr. 1072; P. 209, 2. Drohtniende degens, i. conversans, An. Ox. 1446. Drihtelm wunode on ðæs mynstres dígelnysse stíðlíce drohtnigende, Hml. Th. ii. 354, 16. Add

Eáster-tíd

Entry preview:

Ðám mannum ðe ic nú on Eástertídum feoh sealde, C. D. ii. 115, 21

efen-micel

(adj.)
Entry preview:

Saluie, rúde be healfan þǽre saluian, fefer*-*fugian emmicel þára twégea wyrta, ii. 292, 17

ge-ríp

Entry preview:

Fela landa wuniað gyt on hǽðenscipe and úres Hǽlendes geríp mænigfeald is on mancynne, Hml. S. 29, 128.

ge-þingan

(v.)
Grammar
ge-þingan, to determine.
Entry preview:

Þæs ymbe þreó niht ... þætte hálig mónð hæleðum geþinged féreð tó folce, 164

ge-treówian

(v.)
Entry preview:

Getréuuade foederatas, 109, 1. to prove true or honest, clear from a charge of falseness Getrýwige hine fácnes sé þe hine féde, Ll. Th. i. 72, 5

ge-wýscan

Entry preview:

Hát hí swáy fele ꝥ gif ðú hwylcne wyrige, ꝥ ðú gewísce him ðæs ꝥ his líf beó gelíc þínum láðum godum. Hml. S. 8, 5-81

glíw-mann

Entry preview:

Swá hweorfað gleómen geond grunda fela . . . simle sumne gemétað gydda gleáwne, Víd. 136

hǽþen-gilda

Entry preview:

Férde sum æðelboren man fram Alexandrian byrig tó Róme byrig Polemius geháten; sé wæs hǽþengilda, Hml. S. 35, 4. Eóden þá hǽðengyldan intó heora temple clypigende tó ðám leásan gode, 4, 153. Se ealdorman wolde ðá hǽðengildan forbærnan . . .

hrǽw

Entry preview:

Hié þín feorh ne magon deáðe gedǽlan, An. 954: 1033. a dead body, corpse Eálá þú earma líchama, nú þú scealt gewurðan tó fúlan hrǽwe and wyrmum tó mete, Wlfst. 141, 1. Rǽwe (reáwe, Hpt. Gl. 441, 14) cadaueri, An. Ox. 1480.

Lunden

(n.)
Entry preview:

Innan Lundene fenn; andlang súð on Temese, 73, 20. Lundéne ware biscop, iv. 291, 33. Lundene waru griðede wið þone here, Chr. 1016 ; P. 153, 8. Tó Lundene weard, P. 148, 14: 1052; P. 179, 7. On Paules byrig binnan Lundene, C. D. iv. 290, 15.

geond

Entry preview:

Wæs úre líf geond londa fela fracuð, Az. 23. Seó treów geond bilwitra breóst áríseð, Gn.

sceótan

(v.)
Grammar
sceótan, p. sceát, pl. scuton, sceoton ; pp. scoten.
Entry preview:

Hé lét dragan up ðæne deádan Harald and hine on fen sceótan, Chr. 1040; Erl. 166, 24. <b>III a.</b> to give a person help in escaping (cf.

Linked entries: fore fore-scét

tún

(n.)
Grammar
tún, es; m.
Entry preview:

Hé wæs on ánumðæs cyninges túne nóht feor fram ðære foresprecenan byrig forðon ðe hé ðǽr hæfde áne cyricean and án resthús . . .

Linked entry: bold

fore

beforein front ofat the head ofbeforeforfromthroughbecause ofon account offorfromthroughin place ofinstead offor the sake ofon behalf ofto the honour ofofaboutbeforeinto the presence of

Entry preview:

.); tóð fore (for, v. l.) téð, honda wið honda, fét fore fét, bærning fore bærninge, Ll. Th. i. 48, 20-22.