ge-seglian
to sail ⬩ vēlĭfĭcāri ⬩ to furnish with sails ⬩ vēlis instruĕre
Entry preview:
to sail; vēlĭfĭcāri Ðyder he cwæþ, ðæt nán man ne mihte geseglian on ánum mónþe thither he said that a man could not sail in a month, Ors. 1, 1; Bos. 21, 19. to furnish with sails; vēlis instruĕre Se ðe nafaþ gesegled scip who hath not a ship furnished
stede-fæst
Entry preview:
Ne þurfon mé stedefæste hæleð wordum ætwítan, 139, 5; By. 249
under-sceótan
to move to a place beneath ⬩ to intercept ⬩ to under-prop ⬩ support
Entry preview:
R.) sunnan tó ðam swíðe ðæt heó eall áþeóstraþ, Lchdm. iii. 242, 20. to under-prop, support Hí ne beóð mid nánre sylle underscotene ðæs godcundlícan mægenes nullis fulti virtutibus, Past. 1; Swt. 27, 17. Similar entries Cf. under-stingan
un-áberendlíc
Unbearable ⬩ intolerable
Entry preview:
On ðam ne eardaþ nán eorðlíc mann for ðam unáberendlícum (unáberiendan, MS. R.) bryne, Lchdm. iii. 260, 23 note. Unáberendlíce intolerabilem, Ps. Lamb. 123, 5. Unáberendlíce broc, Bt. 39, 10; Fox 228, 4.
Linked entries: á-berendlic un-áberiende
un-álífedlíc
Not allowable ⬩ unlawful ⬩ illicit
Entry preview:
Not allowable, unlawful, illicit Unálýfedlíc þing hoc nefas, Ælfc. Gr. 9, 25; Zup. 51, 2. Swýnen flǽsc Iudéum unálýfedlíc ys tó etanne, Ps. Th. 16, 14: Homl. Th. ii. 456, 35. Hí ne móstan for him náht unálýfedlíces begangan, Shrn. 65, 11.
un-tímende
Not productive ⬩ barren
Entry preview:
Not productive, barren Sarai wæs untýmende ( sterilis ); næfde heó nán bearn, Gen. 11, 30: Jud. 13, 2: Boutr. Scrd. 22, 22.
ymb-wyrcan
Entry preview:
Byrig ðære ðe mid náne wealle ne bið ymbworht urbs absque murorum ambitu, Past. 38; Swt. 277, 21. to weave Ymbworhton bége plectentes coronam, Mt. Kmbl. Lind. 27, 29
á-gímeleásian
Entry preview:
Ðæt hié ne ágímeleásien ðæt hí hira mód gebrídligen, Past. 215, 6
be-stapan
to step ⬩ to tread
Entry preview:
Ð æt ðín fót ne bestæppe on his grinum, Hex. 52, 13. to tread, print a footstep þá lástas beóþ on þǽre ilcan onsýne þe hié þǽr on forman on þá eorþan bestapene wǽron, 61. H. 127, 21
borgian
to borrow ⬩ to lend
Entry preview:
Add: to borrow Ǽfic borgiað þá synfullan, and nǽfre ne gyldað mutuatur peccator, et non commodat, Ps. Th. 36, 20. to lend. Similar entries Cf. borgiend : Borgedan commodarent, Wrt. Voc. ii. 16, 8. to be surety, bail for.
fnora
Entry preview:
Þonne se geohsa of þǽre ídlan wambe cymð, ne bét þone se fnora, Lch. ii. 60, 27-62, l. Sé ðe gelýfð wiglungum oððe be fugelum oððe be fnorum. Hml. S. 17, 89. Add
ge-brǽdan
Entry preview:
Hié ne mót heore mearce gebrǽdan ofer þá eorþan. Bt. 21; F. 74, 28. Mid ðǽm bióð synna swíðe gebrǽdda, Past. 30, 14
mǽg-lic
Entry preview:
Ðes ðegen bæd for his þeówan hǽlðe mid sóðre lufe, for ðan ðe heó ne tóscǽt nǽnne be mǽglicere sibbe ( true love does not make distinction of person in accordance with relationship ), Hml. Th. i. 128, 2.
nyllan
Entry preview:
Hí getácniað þá ðe tela nellað, ne nellað leornian hwæt Gode leóf sý, Hml. S. 25, 51-52. Oft monn bið ðǽre earfoðnesse láreówdóme underðiéded, ðeáh hé ǽr nolde his láreówes lárum bión, Past. 35, 11.
ofer-faran
Entry preview:
II δ. add: The passage glossed is: Vastae solitudinis secreta penetrans, Ald. 51, 5, with reference to time Mihst þú swá manegra tída lencgu oferfaran ꝥ þú ne freóde þone bryne þǽre flǽsclican gehwyrfednysse?, Hml. S. 23 b, 522.
on-riht
Entry preview:
Hí ne gelýfdan onriht on Críst, Hml. S. 3, 356: 309. See, too, riht; <b>III. VI.</b>
pliht
Entry preview:
Lóce hwá þás bóc áwríte, wríte hig be þǽre bysne and for Godes lufon hí gerihte, þæt heó tó leás ne beó þám wrítere tó plihte and mé tó tále, Ælfc. T. Grn. 21, 40.
uppan
Entry preview:
II 4. add :-- Nis þé genóh ꝥ þú sylf losast, þeáh þú uppan ꝥ (insuper) óþre ne forspylle. Chrd, 74, 29. Add
wérigian
Entry preview:
Cum hider ꝥ wyt magon etan, þe lǽs þe wit wérigian (wérgien, v.l.) on þysum wege (ne lassemur in via ), 128, 14. Hé ongan him ondrǽdan and wérgian (lassescere), 36, 19. Add
wíc
Entry preview:
</b> add Þá cóm him fǽringa tó micel folc manna . . . wǽron ealle hǽdena, and þone Hǽlend ne cúþe nán man of þǽre wíc þe hí of wǽron, Hml. S. 31, 1016.