ge-fandung
Entry preview:
Trial On nánre gefandunge (fandunge, v. l. ), R. Ben. 107, 9 note
Linked entry: fandung
ge-feá
Entry preview:
Add: joy; — Mid mycle gefeán gewuldrad, Bl. H. 139, 1. Ðám unblíðum sint tó cýðanne ðá gefeán (laeta) ðe him gehátene sindon, Past. 187, 16. Þéh þe hé úte wǽre belocen fram neorcxnawanges gefeán (gaudiis), hé gemunde þá ylcan gefeán, for þon þe hé ǽr
ge-feall
Entry preview:
A falling, fall Tungla gefeall, Wlfst. 186, 3
Linked entry: feall
ge-fégednes
Entry preview:
Add: (i) figure, shape Figura is gecweden on Englisc híw oððe gefégednyss, Ælfc. Gr. Z. 105, 20. a conjunction Polysindeton ys þæt gebed þe byð mid manegum gefégednyssum gefrætwod, Angl. viii. 332, 28
ge-féging
Entry preview:
Gefé(g)incga compages, Wrt. Voc. i. 42, 66. Add
ge-félan
Entry preview:
Add: to feel an object, perceive by the sense of touch Ne mihte nán man ꝥ swýn geseón, and swá þéh hí hit mihton gefélan Gr. D. 226, 6. to know by sense of touch or organic sensation (with clause or acc. and infin.) Ðá gefélde hé ꝥ se deáda man his
ge-féle
Entry preview:
Sensitive Wiþ þǽre gefélan heardnesse þǽre lifre, Lch. ii. 160, 28: 206, 13. On þám monnum þe habbaþ swíðe gefélne magan, 176, 8
Linked entry: -féle
ge-fellan
Entry preview:
to fell
ge-feormian
Entry preview:
Take separate from and and to these add: to entertain as a guest, v. feormian ; Se Godes wer þe Quadragesimus þǽr gefeormode (-ferm-, v.l.) vir Dei qui receptus hospitio fuerat, Gr. D. 215, 25. to entertain as an obligation, v. feormian; Hé þére cirican
ge-féra
Entry preview:
Add Geféra collega, Wrt. Voc. ii. 23, 68. a companion, associate Hé dyde suá suá ofermód geféra déð, Past. 305, 6. Wineleás mon genimeð him wulfas tó geféran . . . ful oft hine se geféra slíteþ, Gn. Ex. 148. Hwæt cunnon þás þíne geféran (socii) ?, Coll
ge-fére
Entry preview:
A companion Be Aþelbaldes gefére . . . Aþelbaldes gefére, þæs nama wæs Ecga, wæs fram þám áwyrgedan gáste unstille, Guth. 60, 9-13. Be Aþelbaldes gefére . . . cóm Æþelbaldes geféra þæs nama wæs Ova, 66, 20. Gefére comitem, Wrt. Voc. ii. 23, 42
ge-fére
Entry preview:
Add:
ge-ferian
Entry preview:
Geferedon afferebant, Mk. L. I. 32. Gefere þæne mannan on swíðe fæstne cleofan, Lch. ii. 280, 10. Hám geferian, bringan tó bolde, Sae. 148. Hé wæs gefered excipitur, An. Ox. 4698. Geferod vectus, Wülck. Gl. 254, 10. Gefered wæs heáfod his in disc allatum
ge-férlǽcan
Entry preview:
Add: trans. Geférlǽhton consocierunt, conjunxerunt, Wrt. Voc. ii. 134, 21. Geférlǽht sociata, 132, 33. of relation between persons Stuntne mid witum ná geférlǽc fatuum cum sapieniibus non socies, Scint. 97, 18. Hyra nán wið cuman (cumena, v.l.) hine
ge-feþeran
Entry preview:
Add:
ge-féþrian
Entry preview:
To load Geféðrige hé hys wǽnas mid fegrum gerdum, Solil. H. I. II
Linked entry: féþrian
ge-fildan
Entry preview:
To fold up -Gefyldende inplicans, ligans, Hpt. Gl. 406, 33
ge-dýrsian
Similar entry: ge-dírsian
ge-dyrstig
Entry preview:
Substitute: Bold, daring Gedyrstig (gedurstig, Erf.) ausus, Txts. 43, 245 : Wrt. Voc. ii. 7, 44. in a favourable sens having courage, confidence Ne gidyrstig wæs ǽnig hine gefregna neque, ausus fuit quisquam eum interrogare, Mt. L. 22, 46. Be þǽre wísan