Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

lim-gesihþ

(n.)
Grammar
lim-gesihþ, physical vision, sight by means of the bodily eye (? cf. A man has na lym þat he is warere wiþ þan wiþ his eghe, Hamp. Ps. 16, 9. Þe lyme of syȝte
Entry preview:

Rdr. 301, 4

Linked entry: ge-siht

mægen

Grammar
mægen, <b>. I.</b>
Entry preview:

Add Swá hwæt swá tóforan þám neádbehéfum belifen byþ on heora mægenes tilunge quidquid necessario victui superest ex operibus manuum, R.

mægen-leást

Entry preview:

Gif hé ongyt þæt þæs gebodes micelnes his mihta oferstíhð, hé . . . his mægenleáste his ealdre gecýþe, R. Ben. 128, 15. Add

mǽl

(n.)
Entry preview:

Gif hwám geboden sý tó ðigene, and hé hit mid gebelge forsace, ne sý him tó gewilnedum mǽle ( hora qua desideraverit ) nánre óðere þigene getíðad, R. Ben. 69, 21. Hý on án mǽl tó nónes gereorden ad nonam semper reficiant, 66, 5.

mǽnan

(v.)
Grammar
mǽnan, to lament. I.
Entry preview:

R. 5, 38. Mǽnendeand woepende lugentes et flentes, 16, 10. Add Hé wépende mǽnde þá unáre þe mon him búton gewyrhton dyde deplorans injurias suas Ors. 5, 12; S. 240, 9. Giweópun alle and mǽndun ðá ilca flebant omnes et plangebant illam Lk. R.

lofian

(v.)
Entry preview:

S. herende, R. laudantes) God, Lk. L. 24, 53. v. sealm-, ymb-lofian ; un-lofod: lof-lic. In l. 2 for 45 l. 55. Add

lorh

Entry preview:

Hé sceal fela towtóla habban: flexlínan, spinle, reól, stodlan, lorgas, Angl. ix. 263, 11. In this passage the word seems to belong to the a-stem masculine declension, but in the Epinal-Erfurt glossaries to the i-stem feminine, with i-umlaut of o.

medumian

(v.)
Entry preview:

add: to assign as one's proper place Gif munuc eáðhylde bid and geþæf, þeáh hine man wácne and unweorðne talige andan úteweardum forlǽte and tó úteweardum medemige si omni vilitate vel extremitate contentus sit, R. Ben. 24, 9

meó

Entry preview:

R. Ben. 92, 3. Hæbben hý tó tótgewǽdum hosa and meón, 89, 14: 91, 6. Add

merigen

Entry preview:

Ofer ealle niht oð leóhtne mergen, R. Ben. 47, 9. add Swá swá ꝥ godspel sægð : 'Ne þenc þú be mergene,' Hml, S. 31, 57. Heó swór ꝥ Helias sceolde ðæs on mergen (merigen, v. l. ) sweltan, 18, 158

merigen-lic

Entry preview:

Meriendlice lofsangas matutini, R. Ben. I. 45, 16. Merrigenlice, 37, 14. On mergenlicum lofsangum, 42, 9. Merigenlicum, 66, 13

mete-rǽdere

(n.)
Grammar
mete-rǽdere, es; m.
Entry preview:

Gebróðra gereorde æt hyra mýsum ne sceal beón bútan háligre rǽdinge, R. Ben. 62, 2-4, Gyf þú meterǽdere fyldstól habban wille, Tech. ii. 122, 20

méting

(n.)
Grammar
méting, e; f.
Entry preview:

Meeting, assembly An métincge þæs geféres sý þæt gebed gescyrt in conventu brevietur oratio, R. Ben. 46, 2

micel

Entry preview:

R. 15, 6. Genim þás wyrte . . . ealra gelíce mycel. Lch. i. 218, 3. Máre ic þyses gemyndgade þonne ic his mid ealle ásǽde haec commemorata sunt magis quam explicata, Ors. 3, 2 ; S. 100, 25.

micel-ǽte

Entry preview:

Sífre, ná mycelǽte sobrius, non multum aedax, R. Ben. I. 61, 5 : 20, 14. Ne beó hé druncengeorn, ne beó hé tó slápol, ne beó hé tó micelǽte, Ll. Th. ii. 416, 15. Add

micelian

(v.)
Entry preview:

R. 23, 5. Mic[liaþ], An. Ox. 61, 36. Add Miclade God magnificans Deum, Lk. L. R. 18, 43

micel-ness

Entry preview:

</b> quantity, amount :-- Seó ylece mycelnes (quantitas) sealmsanges, R. Ben. 34, 9. add: <b>III a.</b> a great thing, great deed God worhte mycelnessa ( magnalia ) on Egipta lande, Ps. L. 105. 21

middel

(adj.)
Grammar
middel, adj.
Entry preview:

Rdr. ii. 203, 8. Add

middel-ríce

(n.)
Grammar
middel-ríce, es; n.
Entry preview:

A middle kingdom, a kingdom lying between two others Earnulf wunode on þǽm londe be-eástan Rín, and Róþulf féng tó þǽm middelríce, and Oda tó þǽm westdǽle, Chr. 887; P. 80, 24

mid-hilte

(n.)
Grammar
mid-hilte, an; f.
Entry preview:

The middle part of the hilt Midhilte capulus, manubrium gladii vel uniuscuiusque rel, Wülck. Gl. 199, 21

Linked entry: hilte