Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

geáp-ness

(n.)
Grammar
geáp-ness, e; f.
Entry preview:

Cleverness, cunning, astuteness Wær geápnes argumentum (cf. argumento orðonce, gleáwnesse, 2, ll), Wrt. Voc. ii. 125, I

dæl

Entry preview:

Óþer dæl (dell, den, v.ll. latus (vallis) ) wæs lígum ful, Bd. 5, 12; Sch. 616, 4. Add

wíg-cirm

(n.)
Grammar
wíg-cirm, es; m.

The din of battle

Entry preview:

The din of battle Ðǽr wæs wígcyrm micel, hlúd hilde swég. Cd. Th. 120, 6 ; Gen. 1990

on-grisla

(n.)
Grammar
on-grisla, an; m.

Dread, horror

Entry preview:

Dread, horror Wæs se munt mid mycelum brógan and mid ongryslan eall oferlǽded, Blickl. Homl. 203, 7

Linked entry: grisla

tó-drǽfness

(n.)
Grammar
tó-drǽfness, e; f.

Division,difference

Entry preview:

Division, difference Tódroefnise wæs him bituién ymb ðæt schisma erat in eis, Jn. Skt. Lind. 9, 16

Linked entry: drǽfness

mann-bryne

(n.)
Grammar
mann-bryne, es; m.

A fire in which men lose their lives

Entry preview:

Ðá wæs swíðe micel mancwealm, and se micela manbryne wæs on Lundene, and Paules mynster forbarn, Chr. 962; Erl. 120, 6. [Thorpe with previous translators renders the word by fever; Earle would read mánbryne = destructive fire.

Linked entry: mán-bryne

ge-wintred

Entry preview:

Wæs geworden ꝥ Jóseph wæs geháten sum gewintrod man, eóde þyder mid iungum mannum, Hml. A. 130, 65. Ðá ðe tó ðǽm gewintrede ne beóð ne geðiegene (cf. ðá ðe unmedome bióð tó ðǽre láre oððe for gioguðe oððe for unwísdóme, 19), Past. 375, 15. Add

seomian

(v.)
Entry preview:

Add Heó wæs gestelled mid líchamlicre mettrumnesse and seonode (seomode,?) laman legre and manega gǽr wæs hleoniende in hire bedde molestia corporali percussa est, multisque annis in lectulo decubans, Gr. D. 2842

syn-lust

Entry preview:

wæs beswicen þyses middaneardes synlustum (immundo desiderio), 230, 12. Add

tó-geótan

Entry preview:

Add Seó fágung wæs tógoten (-brǽded, v.l.) geond eallne his líchaman diffusa in corpore ejus varietas, Gr. D. 158, 35. Se streám gewunode ꝥ hé tógoten wæs geond his æceras fluvius per agros diffundi consueverat, 192, 18.

wearme

(adv.)
Grammar
wearme, adv.

Warmly

Entry preview:

Beþe ðæt heáfod swá wearme use as warm fomentations as possible for the head, 154, 18

cearc-ern

(n.)
Grammar
cearc-ern, es; n.

A prisoncarcer

Entry preview:

A prison; carcer Ic wæs on cearcerne eram in carcere, Past. 44, 7; Hat. MS. 62b, 22

for-wandung

(n.)
Grammar
for-wandung, e; f.

Shynessshamedishonourrevĕrentiaignōmĭnia

Entry preview:

Shyness, shame, dishonour; revĕrentia, ignōmĭnia Ðú wást forwandunga mine tu scis revĕrentiam meam, Ps. Spl. 68, 23

Linked entry: wandung

ge-týd

(v.)
Grammar
ge-týd, part. p.

Skilfullearnedperitus

Entry preview:

Skilful, learned; peritus Wæs he se getýdesta sangere cantator erat peritissimus, Bd. 5, 20; S. 642, 11

Linked entries: ge-tydd ge-týn

regnig

(adj.)
Grammar
regnig, adj.

Rainy

Entry preview:

Rainy Hit wæs rénig weder, Exon. Th. 380, 18;Rä. 1, 10. sumer, Lchdm. iii. 162, 33

Linked entry: rénig

stæþ-weall

(n.)
Grammar
stæþ-weall, es; m.
Entry preview:

The wall formed by the shore Sǽs up stigon ofer stæðweallas, Cd. Th. 83, 7; Gen. 1376

teárian

(v.)
Grammar
teárian, p. ode
Entry preview:

To shed tears Tæherende (teherende, Rush.) wæs se Hǽlend lacrimatus est Jesus, Jn. Skt. Lind. ii. 35

Linked entry: tæherende

þreóhund-wintre

(adj.)
Grammar
þreóhund-wintre, adj.

Three hundred years old

Entry preview:

Three hundred years old Hé wæs on ðisum lífe þreóhundwintre and fíf-and-sixtigwintre, Gen. 5, 23

wylfen

(adj.)
Grammar
wylfen, adj.

Wolfishfierce

Entry preview:

Wolfish, fierce Wé geáscodan Eormanríces wylfenne geþóht; ðæt wæs grim cyning, Exon. Th. 378, 24; Deór. 22

wyrt-stenc

(n.)
Grammar
wyrt-stenc, es; m.
Entry preview:

A perfume from a plant Hús gefylled wæs wyrtstence ( odore ) ðære smirnisse, Jn. Skt. Rush. 12, 3