Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

windwig-sife

(n.)
Grammar
windwig-sife, es; n.

A winnowing-sieve

Entry preview:

A winnowing-sieve Windwigsyfe ventilabrum, Wrt. Voc. i. 34, 44

wine-dryhten

(n.)
Grammar
wine-dryhten, es; m.

A friendly, gracious lord.

Entry preview:

A friendly, gracious lord. v. wine (2) Ongan his magu frignan: " Hú gewearð ðé ðus, winedryhten (Guthlac) mín, fæder, freónda hleó?" Exon. Th. 162, 32; Gú. 984. Se ðe sceal his winedryhtnes leófes lárcwidum forþolian, 288, 27 ; Wand. 37. Ongon hé tó

wín-fæt

(n.)
Grammar
wín-fæt, es; n.

A wine-vat

Entry preview:

A wine-vat Wínfæt enophorum, Wrt. Voc. i. 25, 5: apotheca, ii. 100, 54: 6, 6

wín-gedrinc

(n.)
Grammar
wín-gedrinc, es; n.

Wine-drinkingwine

Entry preview:

Wine-drinking, wine Hié wlenco onwód and wíngedrync, Cd. Th. 155, 28; Gen. 2579. Of ungemete ǽlces þinges, wiste and wǽda, wíngedrinces, Met. 25, 39. Wíngedrince nectare, Wrt. Voc. ii. 61, 32. Hié tó ðam symle sittan eodon, wlance tó wíngedrince, Judth

wín-hús

(n.)
Grammar
wín-hús, es; n.

A wine-house

Entry preview:

A wine-house Wínhús apotheca, Wrt. Voc. i. 58, 18. Wínhúsum apothecis, Hpt. Gl. 468, 40. Ne mót mid rihte nán preóst drincan æt wínhúsum ealles tó gelóme, L. Ælfc. P. 49; Th. ii. 386, 8

Linked entry: wín-ærn

wín-leáf

(n.)
Grammar
wín-leáf, es; n.

A vine-leaf

Entry preview:

A vine-leaf Wínleáf pampinus, Engl. Stud. xi. 66, 73

winn-dæg

(n.)
Grammar
winn-dæg, es; m.

A day of labour or of struggle

Entry preview:

A day of labour or of struggle Fela sceal gebídan leófes and láþes se ðe longe hér on ðyssum windagum worulde brúceþ, Beo. Th. 2128; B. 1062

Linked entry: win-dæg

wín-sester

(n.)
Grammar
wín-sester, es; m.

A wine-can

Entry preview:

A wine-can Wínsester cantarus, Wrt. Voc. i. 24, 37

Linked entry: sester

wín-tæppere

(n.)
Grammar
wín-tæppere, es; m.

A wine-sellertavern-keeper

Entry preview:

A wine-seller, tavern-keeper Wíntæpperum cauponibus, Hpt. Gl. 468, 42

Linked entry: tæppere

winter-gegang

(n.)
Grammar
winter-gegang, es; m.

What happens as the years pass

Entry preview:

What happens as the years pass Winter-gegonge fato, (cf. wyrde oððe gegonges fati, 33, 65) Wrt. Voc. ii. 37, 9

Linked entry: ge-gang

winter-getæl

(n.)
Grammar
winter-getæl, es; n.

A number of years

Entry preview:

A number of years Ða ágán wæs winter-geteles (-tæl-,v. l.) seofon and twéntig, Chr. 973; Erl. 124, 22

wil-síþ

(n.)
Grammar
wil-síþ, es; m.

A desired journey,a wished for, welcome journey

Entry preview:

A desired journey, a wished for, welcome journey Eádga ús siges, wlitigan wilsíþes, Exon. Th. 2, 18; Cri. 21. Ðæs sǽs smyltnys eów blíþe on eówerne willsíþ hám forlǽteþ serenitas maris vos cupito itinere domum remittet, Bd. 3, 15; S. 541, 36. Gewát Matheus

wil-spell

(n.)
Grammar
wil-spell, es; n.

Welcome newsglad tidings

Entry preview:

Welcome news, glad tidings Wæs him frófra mǽst æt ðam willspelle (the news of the finding of the cross), Elen. Kmbl. 1985; El. 994. Wilspella mǽst gesecgan, 1965; El. 984

winter-geweorp

(n.)
Grammar
winter-geweorp, es; n.

A winter-caststorm of snow or hailtempest

Entry preview:

A winter-cast, storm of snow or hail, tempest Nis ðǽr ne wintergeweorp ne wedra gebregd non ibi tempestas, nec vis furit horrida venti, Exon. Th. 201, 16; Ph. 57. Snáw eorðan band wintergeweorpum, weder cóledon heardum hægelscúrum, Andr. Kmbl. 2513;

Linked entry: ge-weorp

winter-set

(n.)
Grammar
winter-set, es; n.

A place to stop in for the winter;in pl. winter-quarters

Entry preview:

A place to stop in for the winter; in pl. winter-quarters Se here... ðǽr wintersetu (-sætu, v. l.) námon, Chr. 886; Th. i. 156, cols. 2, 3

winter-setl

(n.)
Grammar
winter-setl, es; n.

A place to stop in for the winterwinter-quarters

Entry preview:

A place to stop in for the winter, winter-quarters Se consul wénde ðæt hé búton sorge mehte on ðæm wintersetle gewunian ðe hé ðá on wæs, Ors. 4, 8; Swt. 188, 5. Hié ðǽr sceoldon wintersetl habban, 4, 10; Swt. 200, 11. Hié wintersetl (-setle,v. l.) námon

winter-steall

(n.)
Grammar
winter-steall, es; m.

A yearling foal

Entry preview:

A yearling foal (?) Hors mon sceal gyldan mid .xxx. sciłł., myran mid .xx. sciłł., and wintersteal ealswá, L. O. D. 7; Th. i. 356, 3

Linked entry: -steall

winter-rím

(n.)
Grammar
winter-rím, es; n.

A number of years

Entry preview:

A number of years Heora winterrím anni eorum, Ps. Th. 89, 5

winter-scúr

(n.)
Grammar
winter-scúr, es; m.

A winter shower

Entry preview:

A winter shower Ne mæg ðǽr wearm weder ne winterscúr wihte gewyrdan, Exon. Th. 198, 31; Ph. 18

wín-treów

(n.)
Grammar
wín-treów, es; n.

A vine

Entry preview:

A vine Wíntreów vitis, Wrt. Voc. i. 33, 52: 80, 27: Ælfc. Gr. 5; Zup. 14, 10: Ps. Surt. 127, 3. Wíntreó, Jn. Skt. Lind. Rush. 15, 1, 5. Hwylc treów is ealra treówa betst? Wín-treów, Salm. Kmbl. p. 188, 10. Wæstma ðæs wíntreówes, Mt. Kmbl. Rush. 21, 34