Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-medemian

(v.)
Grammar
ge-medemian, p. ode; pp. od [medeme]

To deign, deem worthy, honour, vouchsafe, moderate, humiliate, humble

Entry preview:

Godes sunu gemedemode hine sylfne ðæt he wolde beón acenned of Marian God's Son condescended to be born of Mary, Homl. Th. 32, 7 : Blickl. Homl. 39, 17 : Nicod. 20; Thw. 10, 9.

Linked entry: medumian

forþ-genge

(adj.)
Grammar
forþ-genge, adj.

Progressiveincreasingeffectivepŏtens

Entry preview:

Progressive, increasing, effective; pŏtens Hú mæg se leáfa beón forþgenge, gif seó lár [MS. lare] and ða láreówas ateoriaþ how can the faith be increasing if the doctrine and the teachers fail? Ælfc. Gr. pref; Som. 1, 34.

fremsumnes

(n.)
Grammar
fremsumnes, -ness, -nys, -nyss, e; f. [fremsum, -nes, -ness]

Kindnessbenefitbenignityliberalitybenignĭtasbĕnĕfĭcium

Entry preview:

Ðú geáres hring mid gyfe bletsast, and ðíne fremsumnesse wylt folcum dǽlan bĕnĕ-dīces cŏrōnce anni benignĭtātis tuæ. Ps. Th. 64, 12. Be ðám godcundum fremsumnessum de bĕnĕfĭciis dīvīnis, Bd. 4, 24; S. 598, 17

mǽg-wine

(n.)
Grammar
mǽg-wine, es; m.

A kinsman and friend

Entry preview:

A kinsman and friend Mon mænig be his mǽgwine many a man standing by his kinsman (of the people at the tower of Babel), Cd. 80; Th. 100, 9; Gen. 1661. Mǽgwinas míne, Beo. Th. 4951; B. 2479. Mǽgwinum.

ge-hýrsum

(adj.)
Grammar
ge-hýrsum, -hiérsum; adj.

Obedientobligingready to serveobĕdiensoffĭciōsus

Entry preview:

H woldon hint beón gehýrsume they would be obedient to him, Chr. 1083 ; Erl. 217, 6

Linked entries: hýr- ge-hiérsum

Íra-land

(n.)
Grammar
Íra-land, For argument in favour of taking Iceland to be the country intended where this word is used in Ohthere's narrative see Dr. Craigie's note in Mod. Lang. Rev. vol. xii, p. 200.

un-onlísendlic

(adj.)
Grammar
un-onlísendlic, adj.
Entry preview:

That cannot be absolved Gif þá synna ne beóð unonlýsendlice (insolubiles), Gr. D. 348, 4

Linked entry: on-lísendlic

á-licgan

Entry preview:

Álicgan heonan forð þá unlaga henceforth let there be an end of all bad laws, Ll. Th. i. 312, 13. Þæt on his dagum sceolde rihtwísnes and wísdóm beón swá swíðe álegen ( be brought so low ). Ps. Th. 11. arg.

Linked entry: á-lecgan

niþer-stige

(n.)
Grammar
niþer-stige, es; m.

A descent

Entry preview:

Ben. 23, 7. Tó Olivetes muntes nyþerstige ad descensum montis Oliveti, Lk. Skt. 19, 37

prím-sang

(n.)
Grammar
prím-sang, es ; m.
Entry preview:

Ben. 40, 6. Ǽlce Sunnanniht bútan Lenctene ... dægrédsang, prímsang ... mid alleluian sýn gesungene, 39, 18

þegnung-fæt

(n.)
Grammar
þegnung-fæt, es; n.
Entry preview:

Ben. 59, 6-12

tál-líc

(adj.)
Grammar
tál-líc, adj.

that conveys reproach, calumny, etc., calumnious, blasphemousthat deserves reproof, blameable, reprehensible

Entry preview:

Hí cwǽdon ðæt hé tállíce word sprǽce be Moyse and be Gode ( this man ceaseth not to speak blasphemous words against this holy place, and the law, Acts 6, 13), Homl. Th. i. 44, 29: 46, 1.

Linked entries: tǽl-líc teál-líc

ge-háthirtan

(v.)
Grammar
ge-háthirtan, ge-heortan; pp. ge-háthirt (ge-hyrt, ge-heort).
Entry preview:

Th. i. 450, 9. to be angry Ðá ðe on cildum mid ungesceáde gehátheortað ( exarserint ), R. Ben. 130, 7

ge-healdsumnes

Entry preview:

Ben. I. 84, 9. preservation, maintenance For sóðere sibbe gehealdsumnesse ( conservatione ), R. Ben. 5, 14.

Linked entry: ge-healtsumnys

for-maneg

Entry preview:

Ben. 138, 26: 139, 19. Wénde þæs formonig man ... þæt ..., By. 239. Hí þone Hǽlend wrégdon formanegum yfelum dǽdum, and hé ne wearþ nǽfre náne wyrcende, Nic. 1, 18. Add

heáh-þungen

Entry preview:

Ben. 29, 19. Add:

tǽl-lic

Entry preview:

Ben. I. 9, 54, 7. Þǽr ma[n] wógerlice leóð and tǽllice singe ubi amatoria et turpia cantantur, Chrd. 78, 34

ende-byrdnes

Grammar
ende-byrdnes, (-bred-, in Northern specimens).

a rowseriesa rankgradedegreerankpositiondegreean orderorderorderordermethodregulationorderingan injunctionordinance

Entry preview:

be gebyrdum ánum þis is tó healdenne, ac be ealles mynstres endebyrdnysse, R. Ben. 12, 18. Hé sý onfangen on úteweardre endebyrdnesse in ultimo gradu recipiatur, 53, 11.

ge-windan

(v.)
Grammar
ge-windan, p. -wand, pl. -wundon; pp. -wunden.

To twistweavebendwindtorquĕreplectereimplĭcāreTo goturnturn aboutrevolverollse vertĕrevolvĕre

Entry preview:

To go, turn, turn about, revolve, roll; īre. se vertĕre, volvĕre He meahte wídre gewindan he might more widely turn about, Beo. Th. 1530; B. 763. Se aglǽca on fleám gewand the miserable being turned to flight, 2007; B. 1001: Homl.Th. i. 290, 19.

ang-sumnes

Entry preview:

Þæs weges ongin þe tó Críste lǽt ne mæg beón begunnen bútan sumre ancsumnysse (ang-, v. l. ) via salutis non est nisi angusto initio incipienda, R. Ben. 5, 17. Mid hyra anxsumnysse anxietate sua, Scint. 3, 5: Lch. iii. 200, 4.