wirpan
To recover
Entry preview:
Sóna ic wæs wyrpende and mé sél wæs statim melius habere incipio, Bd. 5, 3; S. 616, 34. Ðá sóna gefélde ic mé b[e]ótiende and wyrpende (batiende and werpende, Bd. M. 404, 1) confestim me melius habere sentirem, 5, 6; S. 620, 12
Linked entry: wurpte
eálá
Entry preview:
Eálá reówlic tíd wæs þæs geáres, Chr. 1086; P. 218, 26. Eálá hú leás is þysses middaneardes wela, 219, 6. Eálá men þá leófestan, mycel wæs þes ǽrendwreca, Bl. H. 9, 12. Eáwlá, Ps. Srt. 117, 25. Add
ge-cwedrǽden
Entry preview:
Hé oferbræc heora gecwedrǽdenne, þæt wæs ꝥ hié hæfdon gecweden þæt ..., 108, 8. Add
myrige
Entry preview:
., and add Wæs ðǽr gehende án myrige dún mid wyrtum ámét mid eallre fægernysse and eác ful sméðe. Hml. S. 19, 108. Þeán þe þes middaneard myrge wǽre, 28, 158. Hé sǽde þæt him nǽre nǽfre ǽr swá éðe ne swá myrige, swá him þá wæs, Wlfst. 237, 7.
sceanca
Entry preview:
Add Gyf þú hosa habban wylle, þonne stríc þú uppweard on þinum sceancum mid þínum twám handum, Tech. ii. 127, 13. add: a leg His scanca (þeóh, v. l. coxa) wæs tóbrocen, ꝥ ꝥ bán wæs tódǽled on twá stycca, Gr. D. 81, 26.
winter-cearig
Sad from age or from the gloom of winter
Entry preview:
Gemon hé hú hine on geóguðe his goldwine wenede tó wiste, 288, 22; Wand. 35 or depressed by gloomy winter (?), cf. Ic earmcearig íscealdne sǽ winter wunade wræccan lástum, 306, 27; Seef. 14) ofer waþema gebind, Exon. Th. 287, 34; Wand. 24
ge-mót
A meeting, coming together, MOOT, assembly, council ⬩ conventus, congregatio, concursus ⬩ Concĭlium, Conventus, Synŏdus, Synŏdāle concĭliābŭlum,
Entry preview:
Wæs ðá witena gemót then there was a meeting of the wise, 1052; Erl. 184, 35. Hæfde Eádwerde cing witena gemót on Lunden king Edward had a meeting of the wise in London, 1050; Erl. 176, 9. See also Stubbs' Const. Hist. i. cap. vi.
Linked entry: ge-mét
engel-líc
Angelic ⬩ angĕlĭcus
Entry preview:
Angelic; angĕlĭcus He ge-earnode ðæt he wæs brúcende engellícregesihþe angĕlĭca mĕruit vīsīone perfrui. Bd. 3, 19; S. 547, 13
Linked entry: engle-líc
in-weorud
a household
Entry preview:
A band of domestics or courtiers, a household ÐDæt wæs innweorud Earmanríces, Exon. 86 b ; Th. 325, 13; Víd. 111
niht-weard
A guard who keeps watch at night
Entry preview:
A guard who keeps watch at night Heofoncandel ( the fiery pillar ) barn, níwe nihtweard, Cd. Th. 185, 1; Exod. 116
pungetung
Entry preview:
A pricking Sió wamb gefélþ sár ðonne se mon mete þigeþ and pungetunga and unlust metes, Lchdm. ii. 216, 21
ge-medemian
Entry preview:
add: to be deemed worthy to do Ic wæs ge-medemod gebiddan þá gerýnu þǽre róde. Hml. S. 23b, 466
ge-eáþmódian
to humiliate ⬩ condescend ⬩ vouchsafe ⬩ deign
Entry preview:
to humiliate, condescend, vouchsafe, deign Drihten wæs geeáþmódad to onwreónne dominus revelare dignatus est, Bd. 4, 23; S. 595, 35
síd-rand
Entry preview:
A broad shield Ðá wæs on healle heardecg togen sweord ofer setlum, sídrand manig hafen. Beo. Th. 2583 ; B. 1289
stán-hege
Entry preview:
A stone fence, a wall Tó hwý tówurpe ðú his stán-hege quid destruxisti maceriam ejus, Ps. Lamb. 79, 13
sweord-wund
Entry preview:
-Oft æt hilde gedreás swátfág and sweordwund sec[g] æfter óðrum, Wald. 7; Vald. 1, 5
þǽr-æt
Entry preview:
Thereat His horsbǽr wæs fram his discipulum gehealden, and monige unfrume ðǽræt hǽlo onféngon, Bd. 4, 6; S. 574, 7
Linked entry: æt
un-scearpness
Want of sharpness ⬩ dullness
Entry preview:
Want of sharpness, dullness For his ungleáwnesse and for his unscearpnesse propter ingenii tarditatem, Bd. 5, 6; S. 620, 7
Linked entry: scearpness
á-ceócian
Entry preview:
Se deófol gefrédde ðone angel Crístes godcundnysse, þurh ðá hé wæs tó deáðe áceócod, Hml. Th. i. 216, 16. Add
clifer-féte
Entry preview:
Cloven-footed Hara wæs unclǽne, for ðan ðe hé nis cliferféte, Hml. S. 25, 79. v. clyfer-féte in Dict
Linked entries: clyfer-féte -féte