Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

heardian

(v.)
Entry preview:

Heardadun (gelaverunt) swé swé wall weter heardadon ýðe in midre sae, Ps. Srt. ii. p. 187, 30. Add:

hreófl

(adj.)
Grammar
hreófl, adj.
Entry preview:

wæs ge dumb and hreófl (hreóf, v. l.) scabiem habebat, Bd. 5, 2; Sch. 557, 8. Add

neáh-munt

Entry preview:

Wæs se Godes man gelæded in þone neáhmunt in vicino monte ductus est, Gr. D. 293, 13. Add

twéntig-geáre

(adj.)
Grammar
twéntig-geáre, adj.
Entry preview:

Twenty years old On þám geáre þe Ælfréd Æðelincg wæs án-and-twéntig-geáre, Hml. S. 32, 37

un-wénlíce

(adv.)
Grammar
un-wénlíce, adv.
Entry preview:

Unexpectedly Þá gelamp hit ꝥ se mæssepreóst wæs unwénlíce ( inopinate ) ábysgod wíngeard tó settanne, Gr. D. 88, 17

Linked entry: wénlíce

ymb-sewen

(adj.)
Grammar
ymb-sewen, adj. (ptcpl.).
Entry preview:

Circumspect Hé symble wæs ymbsewen on his sylfes heordnysse in sua semper custodia circumspectus Gr. D. 107, ll

Linked entry: ymb-seón

wǽge-tunge

(n.)
Grammar
wǽge-tunge, an; f.

The tongue of a balance

Entry preview:

The tongue of a balance Wǽgetunge (or wǽge tunge, v. wǽg, II) examen, Wrt. Voc. i. 38, 41

waled

(adj.)
Grammar
waled, adj.

Coloured (?)

Entry preview:

walu

wealh

(n.)

an implement that rolls things over(?) a harrow

Entry preview:

Walh, 62, 63

on-dóung

(n.)
Grammar
on-dóung, e; f.

A putting in, injection

Entry preview:

A putting in, injection Mid ondóunge wyrtdrences þurh horn sió wamb biþ tó clǽnsianne, Lchdm. ii. 260, 11

Linked entry: dóung

on-tyhtan

(v.)

to incite, instigate, impel

Entry preview:

to incite, instigate, impel Wæs ðæt gifeðe tó swíð ðe ðone ðyder ontyhte, Beo. Th. 6164; B. 3086

á-wuldrian

(v.)
Grammar
á-wuldrian, p.ode

To glorify

Entry preview:

To glorify Áuuldrad (glorificatus est) wæs se Hǽlend, Jn. L. 12, 16. Áwuldrad sié glorietur, Rtl. 79, 30

DWELIAN

(v.)
Grammar
DWELIAN, dweligan, dweoligan, dwalian, dwolian, dwoligan; part. dweliende, dweligende; ic dwelige, ðú dwelast, he dwelaþ, pl. dweliaþ, dweligaþ, dweligeaþ; p. ode, ede; pp. od, ed.

To be led into error, errin errōrem dūci, errāreTo lead into error, mislead, deceive in errōrem dūcĕre, decĭpĕre

Entry preview:

Wæs ðæt dweligende sceáp ongeán fered the wandering sheep was brought back, Homl. Th. i. 340, 4.

fold-búend

(n.)
Grammar
fold-búend, -búende; noun from pres. part.

Earth-dwellersearth's inhabitantsinhabitants of a land or countryterrĭcŏlæ

Entry preview:

Hý ongytan mihton ðæt wæs fóremǽrost foldbúendum receda they might perceive what was the grandest of houses to earth's inhabitants, Beo. Th. 624; B. 309: Bt. Met. Fox 8, 8; Met. 8, 4: Exon. 53a; Th. 186, 24; Az. 24.

hwyrft

(n.)
Grammar
hwyrft, es; m.

A turnrevolutiongoingcourseorbitcircuitorbcircle

Entry preview:

Ðá wæs ágangen geára hwyrftum then had passed in course of years, Elen. Kmbl. 2; El. 1

Linked entry: hwearft

MILDE

(adj.)
Grammar
MILDE, adj.

MILDgentlemeekbenignliberalmercifulclementpropitious

Entry preview:

Se wæs milde wer and monþwǽre vir omnium mansuetissimus ac simplicissimus, Bd. 4, 27; S. 603, 35. Heora cining cynseþ milde and monþwǽre ( mansuetus, cf. Mt. 21, 5), Blickl. Homl. 71, 4.

bismer

(n.)
Grammar
bismer, bismor, bysmer, bysmor; gen. bismeres, bysmres; n.

Filthiness, pollution, abomination, disgrace, infamy, mockery, reproach, contumely, blasphemy, calumnyludibrium, pollutio, abominatio, infamia, opprobrium, contumelia, blasphemia, calumniaopprobrium

Entry preview:

His mód wæs mid ðam bismre ahwæt his mind was whetted with that disgrace, Ors. 6, 30; Bos. 126, 17.

ge-cígan

(v.)
Grammar
ge-cígan, -cígean, -cýgan, -cégan; p. -cígde, -cýgde, -cégde; pp. -cíged, -cýged, -cýgd, -céged [ge, cígan to call]; v. trans.

To callnamecall uponinvokecall forthprovokeincitevocarenominareinvocareprovocareincitare

Entry preview:

Se wæs gecíged Godwine he was called Godwine, Chr. 984; Erl. 130, 3 : Ælfc. Gr. 22; Som. 24, 4 : Bd. 1, 7; S. 477, 31 : 4, 19; S. 588, 30. Hí gewunedon to gebédum gecígde beón they were accustomed to be called to prayers, 4, 23; S. 595, 41.

ge-glengan

(v.)
Grammar
ge-glengan, -glencan, -glæncan, -glencgan, -glengcan; p. -glengde, -glencde; pp. -glenged, -glencged, -glengd, -glend

To adornembellishset in ordercomposeornārecōmĕrecompōnĕre

Entry preview:

Heó wæs geglengd þurh Godes wundra it was embellished by the miracles of God, Th. Diplm. A. D. 970; 241, 6. Ða bióþ sweordum and fetelum swíðe geglende who are greatly adorned with swords and belts, Bt. Met. Fox 25, 20; Met. 25, 10

Linked entry: glengan

gelíce

(adv.)
Grammar
gelíce, adv.

Likewisealsoaspariter

Entry preview:

His líf ðæm his naman wæs gelíce gegearwod his life was ordered in accordance with his name, 167, 32.