æt-is
is present ⬩ adest
Entry preview:
is present; adest,Mk. Bos. 4, 29;
áþ
Entry preview:
Hé cwæð ðæt hé nán ryhtre geðencan ne meahte þonne hé þone áð ágifan móste gif hé meahte ... and hé gelǽdde tó ðon ándagan done áð be fullan ... and cwæð ðæt him wǽre leófre ðæt hé ... ðonne se áð forbufste ... and wé gehýrdan ðæt hé ðone áð be fullan
æt-ys
is present ⬩ adest
Entry preview:
is present; adest, Mk. Jun. 4, 29
fylcian
To arrange troops
Entry preview:
To arrange troops Harald his liþ fylcade Harold drew up his force, Chr. 1066; Erl. 200, 33
Linked entry: ge-fylced
ge-embehtan
To minister ⬩ ministrare
Entry preview:
To minister; ministrare Geembehta ministrare, Lk. Skt. Lind. 10, 40. He geembihtæs ministrat, Mt. Kmbl. p. 15, 15. Ðætte he geembehtade ut ministraret, Mk. Skt. Lind. 10, 45 : 15, 41
ge-fragian
To learn by asking
Entry preview:
To learn by asking Gefragade exquisierat, Mt. Kmbl. Lind. 2, 16
ge-ídlian
To make or become vain, empty
Entry preview:
To make or become vain, empty Giídladest vacuasti, Rtl. 33, 3. Giídlege vanescat, 98, 24
ge-erfeweardian
To inherit
Entry preview:
To inherit Gierfeueardade hereditavit, Rtl. 45, 35 : 84, 37
ge-hornian
To insult
Entry preview:
To insult [?] Mið sceofmum miclum gehornadon contumeliis affecerunt, Mk. Skt. Lind. 12, 4
ge-sceortian
To fall short, fail
Entry preview:
To fall short, fail Miððý ðæt wín gesceortade vino deficiente, Jn. Skt. Lind. 2, 3
æt-eom
I am present ⬩ adsurn
Entry preview:
I am present; adsurn Ðæt ríp æt-is [æt-ys, Jun.] adest messis, Mk. Bos. 4, 29
brícsian
To profit ⬩ prodesse
Entry preview:
To profit; prodesse, Bd. 5, 13; S. 632, 6
æt-beón
To be at or present ⬩ adesse
Entry preview:
To be at or present; adesse Ætbeón ðé we biddaþ adesse te deposcimus, Hymn Surt. 14, 26
ge-setnian
To lie in wait ⬩ insidiari
Entry preview:
To lie in wait; insidiari Herodia gesetnade him Herodias insidiabatur illi, Mk. Skt. Lind. 6, 19
ende-líf
An end of life, death ⬩ vīta fīnīta, mors
Entry preview:
An end of life, death; vīta fīnīta, mors Wurdon hie deáþes on wénan, ádes and endelífes they were in expectation of death, of the funeral pilē and end of life, Elen. Kmbl. 1166; El. 585
fréfrian
To comfort ⬩ console ⬩ consōlāri
Entry preview:
To comfort, console; consōlāri Ðæt hig woldon hí fréfrian ut consōlārentur eas, Jn. Bos. 11. 19. Hwænne fréfrast ðú me quando consōlābĕris me? Ps. Spl. 118, 82. Ðæt he fréfrige me ut consōlētur me, 118, 76. Ðú fréfrodest me tu consōlātus es me, 85, 16
Linked entries: fréfran fróferian ge-fréfrian
fría
to love ⬩ to free
Entry preview:
to love Fríende was complexus esset, Mk. Skt. Lind. 9, 36. to free Ic fría liberabo, Rtl. 9, 40. We sie fríado liberemur, 7, 3
fródian
To be wise or prudent ⬩ săpĕre
Entry preview:
To be wise or prudent; săpĕre [Ic] fródade [I] was wise, Exon. 94 b; Th. 353, 53; Reim. 32
ge-endebrednian
To set in order ⬩ ordinare
Entry preview:
To set in order; ordinare Ðætte hia geendebrednadon ordinare, Lk. Skt. Lind. 1, 1. Geendebrednege ordinare, Mt. Kmbl. p. 7, 2
Linked entry: endebyrdnian
ge-fearrian
To remove to a distance ⬩ go away ⬩ avellere ⬩ discedere ⬩ abscedere
Entry preview:
To remove to a distance, go away; avellere, discedere, abscedere He gefearrad wæs from him ipse avulsus est ab eis, Lk. Skt. Lind. 22, 41. Gifearria abscedat, Rtl. 98, 22; discedat, 120, 31