Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

dinne

Similar entry: dynge

dirne

(adv.)
Grammar
dirne, adv.

Similar entry: un-dirne

disme

(n.)
Grammar
disme, In the passage at An. Ox. 46, 4 musk is spoken of; cf.
Entry preview:

M.H. Ger. tiseme, tesim: M.L. Ger. desem, dessem musk. v. Angl. 30, 123: 32, 515

DILE

(n.)
Grammar
DILE, dyle, es; m.
Entry preview:

DILL, anise; anēthum = άνηθoν, anēthum graveŏlens, Lin Genim diles blóstman take blossoms of dill, L. M. 1, 1: Lchdm, ii. 20, 7. Genim diles sǽdes áne yntsan take one ounce of seed of dill, L. M. 2, 12; Lchdm. ii. 190, 9: 2, 15; Lchdm. ii. 192, 14. Selle

Linked entry: dyle

dípe

(n.)
Grammar
dípe, an: <b>dípu (-o),</b> indecl. or gen. e; f.
Entry preview:

depth, deepness; Mt. 13, 5. the deep, deep part of water (sea, lake, river), deep water, a deep place in water Deorcre dýpan cerulei profundi, Wrt. Voc. ii. 130, 37. Þreó ásǽton on ðá healfe ðǽre dýpan ðe ðá Deniscan scipu áseten wǽron, Chr. 897; P.

Linked entries: deópe dépe dýp dýpe

dide

(v.; part.)
Grammar
dide, did, Chr. 616; Erl. 23, 5, = dyde; p.
Entry preview:

of dón

diór

(adj.)
Grammar
diór, heavy, severe, dire, Beo. Th. 4186; B. 2090. v. deór; adj.

diór

(n.)
Entry preview:

a beast, animal, Bt. Met. Fox 26, 183; Met. 26, 92: 27, 21; Met. 27, II

dile

Entry preview:

Dili, dil anetum, Txts. 41, 159. Dile, Wrt. Voc. i. 30, 46: anethum, 66, 71. Add

un-dirne

(adj.)
Grammar
un-dirne, -dierne, -dyrne; adj.

Not hiddendiscoveredrevealedmanifest

Entry preview:

Not hidden, discovered, revealed, manifest Gif mon áfelle on wuda wel monega treówa and wyrð eft undierne (-dyrne, MS. B.), L. In. 43; Th. i. 128, 20: 44; Th. i. 130, 3. Ðæt wearð underne eorðebúendum, ðæt Meotod hæfde miht, Cd. Th. 265, 1; Sat. 1. Wíde

Linked entries: dirne un-derne un-dyrne

efen-díre

Grammar
efen-díre, -dýre.
Entry preview:

Mæssepreóstes áð and woruldþegenes is geteald efendýre, Ll. Th. i. 182, 15. Add

Linked entry: deóre

dirne-geligere

(n.)
Grammar
dirne-geligere, es; n.
Entry preview:

Diernegeligres (diernes gelíres, v. l. ) scyldig, Past. 142, 2. Dyrnegeligres leahtor fornicationis crimen, Ll. Th. ii. 152, 21. Wíf fornumen in dernegiligro ( adulterio ), Jn. R. 8, 4.

diégel-líce

(adv.)

secretly

Entry preview:

secretly, Som. Ben. Lye

dirne-forlegen

(adj.)
Grammar
dirne-forlegen, adj.
Entry preview:

Guilty of fornication, adulterous Gif man sý fram dyrneforlegenum ( fornicante ) preóste gefullod, Ll. Th. ii. 144, 19

Linked entry: for-legen

dirne-geligere

(n.)
Grammar
dirne-geligere, es; m.
Entry preview:

A fornicator Dernegileigere fornicaior, Rtl. 107, i

Linked entry: ge-liger

dirne-licgan

Similar entry: dirn-licgan

be-dielf

(v.; part.)
Grammar
be-dielf, for be-dealf; p. of be-delfan.

dug

Entry preview:

dug,Mt. Foxe 25, 18

Linked entry: dielf

un-dirne

(adv.)
Grammar
un-dirne, adv.

Openlyclearlyplainly

Entry preview:

Openly, clearly, plainly Wearð ylda bearnum undyrne cúð ðætte Grendel wan wið Hróðgár, Beo. Th. 303; B. 150: 825; B. 410

dirne-gelegerscipe

(n.)
Grammar
dirne-gelegerscipe, es; m.
Entry preview:

Adultery, fornication In dernegilegerscipe ( adulterio ) ginumen, Jn. R. 8, 3. Fleás dernegilegerscipe fugite fornicationem, Rtl. 106, 34

Linked entry: geleger-scipe

dirne-leger

(n.)
Grammar
dirne-leger, es; n.
Entry preview:

Adultery, fornication For dernelegere ob fornicationem, Mt. L. 19, 9. Derneleger adulterium, Mk. L. 10, 11. Dernelegero adulteria, 7, 21

Linked entries: leger -leger