Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-faran

(v.)
Entry preview:

Gá hé tó corsnǽde and þár þonne æt gefare ꝥ ꝥ God wille (rǽde, l. 29), Ll. Th. i. 344, 23: 362, 20, 26. Gif wé áht gefaran scylan, Wlfst. 121, 14: 282, 10. Bið æt Gode gelang eal hwæt wé gefaran scylan, 122, 9.

a-géfan

Grammar
a-géfan, 3rd pl. perf. of a-gifan, for a-gefon,
Entry preview:

Menol. Fox 160

gefér-lǽcan

(v.)
Grammar
gefér-lǽcan, p. -lǽhte; pp. -lǽht

To keep company or fellowshipaccompanyassociateassŏciāre

Entry preview:

To keep company or fellowship, accompany, associate; assŏciāre Ic geférlǽce associo? Ælfc. Gr. 30, 5; Som. 34, 51. He hí geférlǽcþ on ánnysse his gelaðunge he associates them in the unity of his church, Homl. Th. i. 496, 24. He biþ gemǽnscipe ðære hálgan

un-gefeá

(n.)
Grammar
un-gefeá, an ; m.
Entry preview:

Unhappiness Ðá men þe mǽstne dreám bútan Godes ondrysnum úp áhebbað hér on wornlde, hié þonne eft mǽste unrótnesse bútan ende and mǽstne ungefeán bútan ǽnigre blisse hiá onfóó. Nap. 64

Linked entry: ge-feá

forþ-geferan

(v.)
Grammar
forþ-geferan, p. de; pp. ed

To go forthdepartdiedecēdĕremŏri

Entry preview:

To go forth, depart, die; decēdĕre, mŏri Ðara monige forþgeferdon on Drihten many of whom died in the Lord, Bd. 5, 11; S. 626, 34: 2, 14; S. 518, 1

scip-gefére

(n.)
Grammar
scip-gefére, (?), es; n.
Entry preview:

A going by ship, navigation, sailing Hé on his scipgefére hwearf eft tó Cent rediit Cantiam navigio, Bd. 2, 20; S. 521, 41

un-gefaren

(adj.)
Grammar
un-gefaren, adj.

Untravelledwithout a road

Entry preview:

Untravelled, without a road On ungefarenum and on wæterigum in invio et in aquoso, Blickl. Gl. (Ps. 62, 3: 106, 40)

Linked entries: ge-faran un-geféred

un-gefére

(adv.)
Grammar
un-gefére, adv.

Impassably

Entry preview:

Impassably Ungefére [im]pervie, Wrt. Voc. 1 68, 61: 69, 17

un-gefyrn

(adv.)
Grammar
un-gefyrn, adv.

At no distant datebefore longsoon

Entry preview:

At no distant date, before long, soon Ðú áfindst his mihte ungefyrn on ðé sylfum, Homl. Skt. ii. 25, 153. Eallum folce ðæs swíðe ungefyrn ( very soon after that ) hé geswutelian wolde hwæs gehwá gelýfan sceolde, i. 23, 405

Linked entry: ge-fyrn

gefyrn-dagas

(n.)
Grammar
gefyrn-dagas, pl. m.
Entry preview:

Days of old, old times Þus ealde penegas þe on gefyrndagum (gefirndagum, v. l. ) geslægene wǽron on yldrena tíman, Hml. S. 23, 588

Linked entry: fyrn-dagas

gefyrn-gewiten

(adj.)
Grammar
gefyrn-gewiten, adj.
Entry preview:

Long-past On ðám gefyrngewitenan tíman, Hml. S. 23, 8

forþ-gefaren

(adj.)
Grammar
forþ-gefaren, adj. (ptcpl.)
Entry preview:

Departed, deceased Ðá bisene ðára forðgefarenra federa, Past. 77, 19

scip-gefére

(n.)
Entry preview:

Substitute: <b>scip-gefær,</b> es; n. A going by ship Hé him mid fare gehwearf (in scipgefære hwearf, on his scypgefere hwearf, v. ll.) eft tó Centlande rediit Cantiam nauigio, Bd. 2, 20; Sch. 186, 24. (?)

gefeá-lic

Entry preview:

Gyf him þince ꝥ hé mid cyninge sprece, him cumeð gefeálic gifu tó and gód, Lch. iii. 172, 3. Fæger and gefeálig fugles tácen, Ph. 510. Add

freóls-gefa

(n.)
Grammar
freóls-gefa, an; m.

A freedom-givermanumissor

Entry preview:

A freedom-giver; manumissor Gif man his mæn freóls gefe, freólsgefa áge his erfe if any one give freedom to his man, let the freedom-giver have his heritage, L. Win. 8; Th. i. 38, 16

eald-gefá

(n.)
Grammar
eald-gefá, an; m.
Entry preview:

An old foe Métte hiene his ealdgefána sum and hiene ofstang, Ors. 3, 7; S. 118, 34

freóls-gefa

Entry preview:

Add:

ge-féra

Similar entry: simbel-geféra

ge-fana

Entry preview:

Dele

ge-faran

Similar entry: un-gefaren