ge-rǽde
Entry preview:
Add: The word seems used only in the pl. ge-rǽdu(-a). An ornament, trapping. for a person Wé lǽrað ꝥ man geswíce higeleásra gewǽda and dislicra gerǽda, Ll. Th. ii. 248, 16. for a horse Ǽfteráp postela, gerǽdu falere, brídel frenum, Wrt.
wiþer-rǽde
Adverse ⬩ contrary ⬩ at variance ⬩ hostile ⬩ rebellious ⬩ contumacious ⬩ out of harmony ⬩ repugnant ⬩ offensive ⬩ disagreeable ⬩ adverse ⬩ not fitted to further the good of anything ⬩ unfavourable ⬩ disadvantageous ⬩ contrary ⬩ of an opposite nature
Entry preview:
Ongeán ðam wíslícan rǽde, ðe of Godes ágenre gyfe cymð, se wiðerrǽda deófol (the devilish adversary ) sǽwð réceleásnesse, Wulfst. 53, 7. Wurdon wiðerrǽde se cyng and se eorl, Chr. 1104; Erl. 239, 24.
Linked entries: wiþer-rǽdness wiþ-rǽde
læt-rǽde
deliberate
Entry preview:
Slow of counsel, deliberate Oft mon biþ suíðe wandigendre æt ǽlcum weorce and suíðe lætrǽde and wénaþ menn ðæt hit síc for suármódnesse and for unarodscipe and biþ ðeáh for wisdóme and for wærscipe often a man will be very hesitating in every action,
rǽde-here
Entry preview:
A mounted force, cavalry Rǽdehere cerethi, Wrt. Voc. ii. 15, 76 : cerethei, 130, 15. Of rádehere equitatu, Hpt. Gl. 525, 25. Alexandres næs ná má geslægen ðonne hundtwelftig on ðæm rǽdehere in exercitu Alexandri centum et viginti equites defuere, Ors
Linked entries: rád-here rǽde-cempa ríde-here
rǽde-sceamol
Entry preview:
A reading-bench (?) ; a 'ready,' prepared bench, bench with furniture, a couch, cf. Icel. reiðu-stóll, and see rád On rǽdescamole in pulpito, Wrt. Voc. ii. 45, 3. Rǽdescamelas fulchra (cf. fulcra eal bedreáf, Wrt. Voc. i. 59, 33 : fulcris, thoris, lectis
rǽde-wíga
Similar entry: rǽde-cempa
ge-rǽde
Ready, swift, prompt, easy, plain, simple ⬩ paratus, celer, promptus, expeditus, planus, simplex ⬩ ready, free
Entry preview:
Ready, swift, prompt, easy, plain, simple; paratus, celer, promptus, expeditus, planus, simplex He gedyde míne fét swá gerǽde swá swá heorotum qui perfecit pedes meos [celeres] tanquam cervi, Ps. Th. 17, 32. Ge meterfers, ge gerǽdre sprǽce et versibus
twi-rǽde
Entry preview:
of two minds, uncertain, undecided, irresolute Geþenc be ðé selfum hwæðer ðú ǽnig ðing swá fæste getiohhod hæbbe ðæt ðé þynce ðæt hit nǽfre ðínum willum onwended weorþe ... Oððe hwæðer ðú eft on ǽngum geþeahte swá twiorǽde sié ðæt ðé helpe hwæðer hit
Linked entry: twio-rǽde
wiþ-rǽde
Contrary
Entry preview:
Contrary Wiðrǽde contraria, R. Ben. Interl. 13, 7
oft-rǽde
Entry preview:
Add Tó lytel hit byð, beó hit á lǽsse, for ðan his weorc sceal beón oftrǽde, Ll. Th. i. 432, 25. Uton oflinnan . . . þára oftrǽdra symla, Verc. Först. 148, 5
rǽde-fæsting
Entry preview:
Entertainment furnished to the king's messengers when riding on the king's business, or to those strangers who were coming to the king Liberabo illud (monasterium) a pastu et refectione illorum hominum quos saxonice nominamus walhfæreld and heora fæsting
Linked entry: fæsting
rǽde-here
Entry preview:
Rǽdehere equitatus (Pharaonis), Ps. Rdr. 282, 19. Add
wiþer-rǽde
Entry preview:
Ꝥ úre nán ne beó wiþerrǽde wiþ þá hálgan drohtnunga, ac wilsumlíce dó ꝥ hé dó, Hml. S. 33, 72. Add
dæg-réd
Dawn, daybreak, early morning ⬩ dilūcŭlum, matutīnum, aurōra
Entry preview:
Betweox ðam dægréde [-rǽde MS. R.] and sunnan upgange between dawn and sunrise, Bd. de nat. rerum; Wrt. popl. science 6, 19; Lchdm. iii. 244, 6.
-rǽd
Entry preview:
Add: á-, ge-, gelóm-, oft-, twi-, unfæst-, wiþ-rǽd[e]
rǽd
Entry preview:
in composition of adjectives, v. án-, fæst-, heard-, hwæt-, læt-, wiðer-rǽd[e]
ræce
Entry preview:
Add: v. fýr-, hláf-ræce (-u)
rǽden
Entry preview:
a condition, stipulation Rǽden conditio, Hpt. Gl. 436, 1. Rédin condicio, Wrt. Voc. i. 288, 44 : ii. 17, 10. Ǽlc gebúr sylle .vi. hláfas ðam inswáne ðonne hé his heorde tó mæstene drífe, on ðam sylfum lande ðe ðeós rǽden on stænt, L. R.