Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

swíþe

Grammar
swíþe, <b>. II a.</b>
Entry preview:

miht þú wel witan þæt weorc sprecan swíðor þonne þá nacodon word, Ælfc. T.

fremming

Entry preview:

Add: progress, advance, v. fremman; I Hé ne mihte wiðwiþerian þæs hálgan mannes fremmingum ( profectibus ), Gr.

ge-fædlíce

(adv.)
Entry preview:

Miht ðú ásmeágan hú gefædlíce ( in how orderly a manner ) seó sunne gesíhð on þám dægmǽle, eall swylce sum getýd wer sitte and sum metervers mid his feðere áwríte, Angl. viii. 317, 21. Add

fercung

(n.)
Grammar
fercung, e; f.

Provisionsfood

Entry preview:

.: ac heó hæfde gebróht on hire þínene fǽtelse hire fercunge non potero manducare ex his quae mihi praecipis tribui . . .; ex his autem quae mihi detuli manducabo, Hml. A. 110, 272

Linked entry: fercian

á-sellan

Entry preview:

—Ásald is mé data est mihi Mt. L. 28, 18

hræding

Entry preview:

Man ne mihte on hrædinge ásmeágean hú earmlíce gefaren is, 166, 11. Hí hæfdon árǽred on hrædincge áne cyrcan, Hml. S. 15, 43. Hí bebyrigdon hine swá swá hí sélost mihton on swylcere hrædinge, 32, 168. Add

feald

(num.; suffix)

fold

Entry preview:

fold (as a multiplicative) Þæt man ǽlcne ceáp mihte be twám fealdum (be twiefealdan, S. 248, 2) bet geceápian þonne man ǽr mihte ut duplicia quam usque ad id fuerant rerum venalium pretia statuerentur, Ors. 5, 13; Bos. 113, 37

un-gedered

(adj.)
Grammar
un-gedered, (-od); adj.

Unhurtuninjured

Entry preview:

Án man mihte faran ofer his ríce mid his bósum full goldes ungederad, Chr. 1086; Erl. 222, 5. Ðære ungederedan inlibatae, Wrt. Voc. ii. 44, 16. Seó leó heóld ðæt cild ungederod, Homl. Skt. ii. 30, 183

Linked entry: ge-derian

á-derian

(v.)
Grammar
á-derian, p. ede
Entry preview:

To injure Ðæt fýr hí áderian ne mihte, Gr. D. 219, 19

Linked entry: derian

ge-irgan

Entry preview:

Wyrð þurh Godes mihte sóna deófol swýðe geyrged, Wlfst. 33, 20. Add

for-micel

(adj.)
Grammar
for-micel, adj.
Entry preview:

Þú miht witan ꝥ ꝥ gecynd is swíþe mice). Ýs ꝥ formicel gecynd ꝥ ..., Bt. 34, 11; F. 150, 33. Hé áh þæs formycle þearfe ꝥ ..., Ll. Th. i. 372, 13

ge-félan

Entry preview:

Add: to feel an object, perceive by the sense of touch Ne mihte nán man ꝥ swýn geseón, and swá þéh hí hit mihton gefélan Gr. D. 226, 6. to know by sense of touch or organic sensation (with clause or acc. and infin.)

eów

(int.)
Grammar
eów, interj.

Wo! alas! væ! heu! — Eów me!heu mihi!

Entry preview:

heu mihi! Ps. Spl. T. 119, 5

Linked entry: euwá

on-hycgan

(v.)
Entry preview:

to consider, reflect on Onhicgað nú hálige mihte, wíse wundor Godes, Dan. 473

for-hýdan

(v.)

To hideabscondĕre

Entry preview:

To hide; abscondĕre Forhýddan meinwitgyrene abscondērunt mĭhi lăqueōs, Ps. Th. 139, 5

tígan

(v.)
Grammar
tígan, p. de
Entry preview:

Th. i. 432, 33. figurative Nú ðú miht gehýran, hú ðes dǽl ( the conjunction ) tígþ ða word tógædere, Ælfc. Gr. 44; Zup. 258, 10

a-liéfan

(v.)
Grammar
a-liéfan, a-lífan

to permitpermittere

Entry preview:

to permit; permittere Alífe me permitte mihi, Deut. 3, 25. Aliéfþ, Past. 50, 4

eáþ-hylde

(adj.)
Entry preview:

Ðǽre sáwle miht is ðæt heó . . . beó hire eáðhylde, Hex. 40, 4

nyten

(adj.)
Grammar
nyten, adj.

Ignorant

Entry preview:

Ignorant Ðæt ðás nytenan menn ðíne mihta oncnáwon, Homl. Th. i. 62, 14

wiþer-habban

(v.)
Grammar
wiþer-habban, p. -hæfde

To resist

Entry preview:

quid mihi restat? Ps. Th. 72, 20

Linked entry: wiþ-habban