Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

twi-scyldig

(adj.)
Grammar
twi-scyldig, adj.
Entry preview:

., and preóst sí twy-scildig, L. In. 3; Th. i. 104, 7. Cf. twi-gilde

hafecere

(n.)
Grammar
hafecere, es; m.

A hawker

Entry preview:

A hawker Wé lǽraþ ðæt preóst ne beó hunta ne hafecere we enjoin that a priest be not a hunter, nor a hawker, L. Edg. C. 64; Th. ii. 258, 7

ge-weorhta

(n.)
Grammar
ge-weorhta, an; m.

One working with anotheraccomplice

Entry preview:

One working with another, accomplice Gif mæsse-preóst þeófa gewita and geweorhta beó if a mass-priest be an accessory and accomplice of thieves, L. Eth. ix. 27; Th. i. 346, 9

munuc-scrúd

(n.)
Grammar
munuc-scrúd, es; n.
Entry preview:

Monk's dress Werige gehwá swá his háde to gebyrige, ꝥ se preóst hæbbe ꝥ ꝥ hé tó gehádod is, and hé ne werige munucscrúd ne lǽwedra manna, Ll. Th. ii. 358, 8

Linked entry: munuc-reáf

ge-ǽþan

(v.)

to make oath concerning, confirm by oathto administer an oath to, swear

Entry preview:

Wé lǽrað ꝥ preóst bísæce ordél ǽfre ne geǽðe (in cases where the validity of the ordeal was disputed a priest was not to swear to the validity?

Linked entries: ǽþan áþ-swaru

FREÓGAN

(v.)
Grammar
FREÓGAN, freón; ic freó, he freóþ, pl. freógaþ, freóþ; p. freóde, pl. freódon; impert. freó; subj. pres. freóge; pp. freód [freó free] .

to freemake freemanumittĕrelībĕrāreto honourlikelovehonōrāredilĭgĕreămāre

Entry preview:

to free, make free; manumittĕre, lībĕrāre Man sceal freógan aelig-acute;lcne þeówan one shall free every slave; revertētur hŏmo ad possessiōnem suam. Lev. 25, 10. Ic hit freó I free it. Chr. 963; Erl. 122, 2. He freóde ðæt mynster [MS. mynstre] he freed

for-leósan

(v.)
Grammar
for-leósan, he -lýst; p. ic, he -leás, ðú -lure, pl. -luron; subj. pres. -leóse, pl. -leósen; p. -lure, pl. -luran, -luren; pp. -loren

To loselet godestroyamittĕreperdĕredestruĕre

Entry preview:

To lose, let go, destroy; amittĕre, perdĕre, destruĕre; — He wolde forleósan líca gehwilc he would destroy each body, Cd. 64; Th. 77, 26; Gen. 1281. His treowe for feógýtsunge forleósan fĭdem suam amōre pĕcūniæ perdĕre, Bd. 2, 12; S. 514, 40. Ic forleóse

Linked entry: be-leósan

un-gefæd

(n.)
Grammar
un-gefæd, es; n.
Entry preview:

Indiscretion Hit is gewuna on manegum preóst-híredum ꝥ mid miclum ungesceáde and ungefade (inrationabiliter atque indiscrete) sume þá preóstas þe woruldwelan habbað . . . scolon máran and creáslicran fódan habban on mynstre, Chrd. 13, 14

Linked entry: ge-fæd

læs-boren

(adj.)
Grammar
læs-boren, adj.
Entry preview:

Of inferior birth Wé lǽraþ ðæt ǽnig forþboren preóst ne forseó ðone læsborenan we enjoin that any highborn priest do not despise the one of inferior birth, L. Edg. C. 13; Th. ii. 246, 21

þurh-seón

Entry preview:

Hé þurhseah swá þone preóst for ðon gesealdne deófle, gif hé gedyrstlǽhte ꝥ hé underféngce ðone hálgan sácerdhád perspexit hunc clericum idcirco diabolo traditum, ne ad sacrum ordinem auderet accedere, Gr. D. 136, 6. Add

wín-hús

(n.)
Grammar
wín-hús, es; n.

A wine-house

Entry preview:

Ne mót mid rihte nán preóst drincan æt wínhúsum ealles tó gelóme, L. Ælfc. P. 49; Th. ii. 386, 8

Linked entry: wín-ærn

nefne

(prep.; con.)
Grammar
nefne, nemne.

UnlessexceptExcept

Entry preview:

Grammar nefne, conj. connecting clauses, Unless, except Hé hyra má ácwellan wolde, nefne him witig God forstóde, Beo. Th. 2116; B. 1056: 6101; B. 3054: Exon. Th. 340, 5; Gn. Ex. 106 : 345, 11; Gn. Ex. 186. Hí sǽdon, nemne ( nisi ) hí him máran andlyfne

Linked entries: nemne nymne

þeówan

(v.)
Grammar
þeówan, þéwan, þíwan, þýwan, þýgan, þeón, þían, þýn, and þeówian, þíwian, þýwian; pres. ic þý, hé þýþ; p. þeówde, þéwde, þíwde, þýwde, þýgde, þeóde, þýde; ppr. þýwende, þíende; pp. þéd, þýd.
Entry preview:

to press Hwílum mec ( an animal's skin) wonfeax wale wegeþ and þýð, Exon. Th. 393, 31; Rä. 13, 8. [Hé mec (a cup ) fin]grum þýð, 480, 24; Rä. 64, 6. Þýde conpressit (the line in Aldhelm is: Dulcia sed Christi compressit labra labellis), Wrt. Voc. ii.

geár-geriht

(n.)
Grammar
geár-geriht, es; n.

A yearly dueannuum dēbĭtum

Entry preview:

A yearly due; annuum dēbĭtum Gif preóst geárgerihta unmynegode lǽte, gebéte ðæt if a priest let the yearly dues pass unreminded, let him make amends for it, L. N. P. L. 43; Th. ii. 296, 15

wind

(n.)
Grammar
wind, es; m.

Windingwrapping

Entry preview:

Winding, wrapping Gif preóst ordál misfadige, gebéte ðæt.

wígbed-þegnung

(n.)
Grammar
wígbed-þegnung, e; f.

Service at the altar

Entry preview:

Service at the altar Wé forbeódaþ ðæt ǽnig preóst óðre[s] cirican náðer ne gebicgæ ne geþicgæ, búton hine hwá mid heáfodgylte forwyrce, ðæt hé weófodþénunge wyrðe ne sí, L. N. P. L. 2; Th. ii. 290, 8

mis-fadian

(v.)

to misconductorder wrongly

Entry preview:

Gif preóst ordál misfadige, L. N. P. L. 39; Th. ii. 296, 9

forþ-boren

(v.; part.)
Grammar
forþ-boren, part. [pp. of forþ-beran]

Born forthnoble-bornhigh-bornclāris parentĭbus ortusnōbĭlis

Entry preview:

Born forth, noble-born, high-born; clāris parentĭbus ortus, nōbĭlis We lǽraþ ðæt ǽnig forþboren preóst ne forseó ðone læsborenan we enjoin that no high-born priest despise the lower born, L. Edg. C. 13; Th. ii. 246, 20

be-lecgan

Entry preview:

Gif man mid tihtlan preóst beléde. Ll. Th. ii. 256, 39. Belege mid wulle cover with wool, Lch. ii. 262, 3. Mid unþeáwum beléd subject to vices, R. Ben. 121, 14. Líge belegde enveloped in flame, Dan. 296. Add

wundor-hús

(n.)
Grammar
wundor-hús, es; n.
Entry preview:

An upper chamber, upper part of a house Þá se mæssepreóst gestód in þám solore þæs mynstres. . . þá þurhwuniendum unonwendedlíce eallum þám getimbre þæs hámes ꝥ wundorhús (solarium) sylf gefeóll, in þám stód se preóst, Gr. D. 119, 27