godcund
Of the nature of God ⬩ divine ⬩ religious ⬩ sacred
Entry preview:
Of the nature of God, divine, religious, sacred Seó godcunde ǽ lex divina, Bd. 1, 1; S. 474, 2. Wiotan ǽgðer ge godcundra háda ge woruldcundra wise men both of religious and secular orders, Past. Pref; Swt. 3, 3, 8; Hat. MS.
eástor-feorm
Easter-feast or repast ⬩ firma paschālis
Entry preview:
Easter-feast or repast; firma paschālis Eallum ǽhte-mannum gebýreþ mid-wintres feorm and eástor-feorm omnĭbus ehtemannis jūre compĕtit nātālis firma et paschālis firma, L. R. S. 9, 1; Th. i. 436, 33
land-spédig
Entry preview:
Rich in landed property, having large estates Landspédig locuples, Ælf. Gl. 88; Som. 74, 72; Wrt. Voc. 50, 52. Ðes and ðeós landspédiga hic et hæc locuples, Ælfc. Gr. 9, 27; Som. 11, 22
ge-bland
A mixture ⬩ mingling ⬩ commotion ⬩ commixtio ⬩ turba
Entry preview:
A mixture, mingling, commotion; commixtio, turba Ofer æra gebland over the mingling of the waves, Chr. 937; Erl. 112, 26; Æðelst. 26. Árýþa geblond commotion of the oar-waves, Andr. Kmbl. 1063 ; An. 532
Linked entry: ge-blond
cappa
Entry preview:
For 'Ælf. Gl. . . . 15' substitute Wrt. Voc. i. 40, 48, and add Caracalla cappa, Wrt. Voc. ii. 128, 84. Wyrpe him of heden oððe cappan cucullum vel cappam dejiciat, Ll. Th. ii. 140, 23
an-bindan
To UNBIND ⬩ untie ⬩ solvere ⬩ absolvere ⬩ religare
Entry preview:
To UNBIND, untie; solvere, absolvere, religare Seó wiðerwearde wyrd anbint and gefreóþ ǽlc ðara ðe hió togeþiéþ adverse fortune unbinds and frees every one of those whom she adheres to, Bt. 20; Fox 72, 2
ful-gehende
Full nigh ⬩ very near ⬩ valde prŏpe
Entry preview:
Full nigh, very near; valde prŏpe Hine man byrigde ðám stýple fulgehende, on ðám súþ-portice he was buried very near the steeple, in the south porch, Chr. 1036; Erl. 165, 38; Ælf. Tod. 19
Linked entry: ge-hende
tæl-cræft
Arithmetic
Entry preview:
Arithmetic Mæg geseón ǽlc man ðe telcræftas ǽnig gesceád can ( that knows anything of arithmetic ), ðæt hit máre is ðonne þreó hund geára syððan ðyllíc feoh wæs farende on eorðan, Homl. Skt. i. 23, 699
stæppan
Entry preview:
Ǽlc þǽra stapa ðe gé tó Godes húse stæppað, Hml. Th. ii. 444, 11. Mid þám ðe hé mótode on his dómsetle sittende, . . . þá stóp him tó Godes engel, and hine ofslóh, 382, 31. Add
béd-ríp
Entry preview:
Aelc man in Sc̃e Eádmundes byri húsfast on his ówe land sal gifen tó þe hálegenes biderípe ón peni, Cht. Th. 438, 7. [v. N. E. D. bed-rip: Andrews' Old English Manor. P. 159.]
gifu
Entry preview:
fultum, wé gelýfað of heofenum, swá hit rǽd ys, ꝥ ǽlc æðele gife nyðer ástíhð fram þám fæder ealra leóhta, Angl. viii. 313, 2.
scín-lác
Entry preview:
Ðætte gifearria from ðære stówe ǽlc scínilác and ymbcerro diúbles fácnes ut discedat ab eo loco omnis fantasia vel versutia diabolicae fraudis , Rtl. 120, 33.
wilisc
foreign, not English ⬩ servile
Entry preview:
Valskr Norman) æt-tforan mid ðam cynge, Chr. 1048; Erl. 178, 15, 24. 1a. referring to the Celts of England, Welsh:-- Be Wilisces monnes londnæfene. Gif Wylisc mon hæbbe híde londes, L. In. 32.; Th. i. 122, 9. Englisc . . .
Linked entries: Wælisc wealh-more Welisc
of
Entry preview:
Swilce hé ǽte of þám spice, Hml. S. 25, 92. Hé Pehta þeóde of þám mǽstan dǽle (maxima ex parte) Ongelcynnes ríce underþeódde, Bd. 3, 24; Sch. 313, 19. Add Godes gást him wæs on wunigende ǽfre of ðám dæge, Hml.
abbud-hád
The state ⬩ dignity of an abbot ⬩ abbatis dignitas
Entry preview:
Ælf. C. 18; Th. ii. 348, 31
Linked entry: abbad-hád
dimlíc
Entry preview:
Ælf. C. 14; Th. ii. 348, 7
Linked entry: dymlíc
bóc-lár
Book-learning, learning ⬩ doctrina
Entry preview:
Ælf. C. 23; Th. ii. 352, 6
for-myrþrian
Entry preview:
Þǽr (at doom's day) swutelað ǽlc cild hwá hit formyrðrode, Wlfst. 137, 28. Add:
sófte
Entry preview:
Þæt ǽlc mann drunce be þám þe hé sylf wolde and him sóftost wǽre, Hml. A. 92, 23
BEÓR
BEER ⬩ nourishing or strong drink ⬩ cerevisia ⬩ sicera ⬩ a beverage made of honey and water ⬩ mead ⬩ metheglin ⬩ hydromeli ⬩ ĭtis ⬩ ydromellum ⬩ mulsum
Entry preview:
Æt beóre at the beer, 4088; B. 2041. drunk with beer Beo. Th. 1066; B. 531 : Exon. 72 b; Th. 271, 22; Jul. 486. He ne drincþ wín ne beór vinum et siceram non bibet Lk. Bos. 1, 15 : Deut. 14, 26.
Linked entry: biór