geond-féran
To go through, traverse ⬩ pertransīre, peragrāre
Entry preview:
Ic geondférde fela fremdra londa I traversed many foreign lands, Exon. 85 b; Th. 321, 22; Wíd. 50: 84 b; Th. 318, 23; Wíd. 3
tǽling
reproof, rebuke ⬩ evil-speaking, slander, calumny
Entry preview:
Hiera geférena tǽlinge reprehensionem proximorum, 38; Swt. 273, 8. evil-speaking, slander, calumny Gif ðú gesihst fæla penega tǽlincga oððe wærginga getácnaþ if you see many pennies, it betokens calumnies or curses, Lchdm. iii. 214, 16
turnian
Entry preview:
Þis ys se lácecræft be þan manne þat hym þing[þ] ꝥ hyt turnge ábótan hys heáfod, Lchdm. iii. 90, 8.]
wiþ-innan
Within
Entry preview:
Hí ofslógon ǽgðer ge wiðinnan ge wiðútan má þanne .xx. manna, Chr. 1048; Erl. 178, 1. Symle wé beóð fram Gode gesewene ǽgðer ge wiðútan ge wiðinnan, Homl. Th. i. 604, 19.
Linked entry: wiþ-útan
fóre-gleáw
fore-seeing ⬩ fore*-*knowing ⬩ prophetic ⬩ provident ⬩ prudent
Entry preview:
Substitute: fore-seeing, fore*-*knowing, knowing what is to happen, by natural means Swá hit foregleáwe ealde úðwitan ǽror fundan, Men. 165. by supernatural means, prophetic Hé fǽgra manna forðsíð foregleáw sǽde, wís ðurh wítegunge wísdómes gǽstes,
ge-strod
Entry preview:
Syndan cyrican bereáfode þurh hǽðenra manna gestrodu, Verc. Först. 164, 12. spoil, booty, ill-gotten gain. See passage in Dict. under <b>ge-strod</b> plunder
heáh-burh
A chief town, large town; also a town having an elevated situation
Entry preview:
Se kásere geeode wel manega héhburh the emperor conquered a good many of the principal towns, Chr. Erl. 5, 13. Ic wát heáhburg hér áne neáh lytle ceastre I know that near here is a town placed on high, a little city, Cd. 117; Th. 152, 8; Gen. 2517
a-hefan
To heave up ⬩ lift up ⬩ raise ⬩ levare ⬩ elevare ⬩ extender
Entry preview:
He ahefde upp his hand extendit manum, Ex. 17. He ahefde up he lifted up, 14, 27
tó-cumende
Entry preview:
Coming to a strange place, strange, foreign Hé for Godes lufon eode tó reordum mid ðám tócumendum mannum for the love of God he took his meals with the strangers who came, Shrn. 129, 27
un-gníþelíce
Entry preview:
In no mean manner or degree Hé his ꝥ ǽfæste líf leofde swýþe ungnéþelîce (unheánlîce, v.l., non mediocriter), Gr. D. 43, 26. He scan ungnéþelíce ( non mediocriter) mid þý worde þǽre hálgan láre, 175, I
Linked entry: gníþelíce
manigfealdian
Entry preview:
To multiply, become numerous, abundant, & c. v. manig-feald; Weahsað gé and monigfealdiað crescite et multiplicamini, Past. 109, 6. Þte gié monigfaldiga ut abundetis, Rtl. 13, 17. Mænifeal[dian] amplificare, An. Ox. 5215
ge-monan
to remember
Entry preview:
Seó leó gemonþ [ = geman] ðæs wildan gewunan hire eldrena [MS. eldrana] the lioness remembers the wild manner of her parents, Bt. 25; Fox 88, 12
blácung
Entry preview:
In blácunge (pallore) and on cwacunge þæs untruman mannes, Gr. D. 326, 5. Glædne andwlitan búton blácunge and forhtunge, Hml. Th. i. 72, 27. Se móna blácunge (pallorem) healdende, Hy. S. 35, 11. Add
crístnung
Entry preview:
performing the ritual that precedes baptism. v. crístnian, baptizing Pápa gesette . . . ꝥ þæs Hálgan Gástes þénung wǽre in þǽre gife þæs fulluhtes, nalæs þæs mannes in crístnunge ( in baptizando ), Ll. Th. ii. 140, 17
egeleásness
Entry preview:
Confidence, presumption Þá þíne welan þe þú ( the devil) on fruman begeáte æt þæs ǽrestan mannes egeleásnesse (from his not having the fear of God before his eyes ) and unhýrsumnesse, Bl. H. 85, 31
ge-strúdian
Entry preview:
To commit rapine, prey on Þá biód þǽr on mǽstre nearonesse forþylmed þá þe hér hiora líchaman mid mǽstum unrihtum byldað and ꝥ on óðrum mannum mid wó gestrúdiaþ, Nap. 32. See next word
Linked entry: strúdian
wæstmian
To bring forth fruit(lit. or fig.), fructify
Entry preview:
Manig yfel wé geáxiaþ wæstmian, Blickl. Homl. 109, 2
wæter-cláþ
A towel
Entry preview:
A towel Ðære kycenan wicþénas wætercláðas wacsan, ðe hý heora handa and fét mid wípedan linthea, cum quibus sibi fratres manus aut pedes tergunt, lavet, R. Ben. 59, 7 : R. Ben. Interl. 66, 1
LECGAN
to lay ⬩ place ⬩ put ⬩ lay ⬩ to slay
Entry preview:
Se ðe mid þeófe stande and mid feohte, lecge hine man mid ðam þeófe. v. 1, 3; Th. i. 228, 23. Ðæt hine man lecgan ne móste, Th. i. 230, 6
wirnan
to refuse ⬩ refrain from granting ⬩ to prevent ⬩ prohibit ⬩ keep from
Entry preview:
Ðá wyrnde him mann ðera gísla, Chr. 1048; Erl. 180, 13. Gif hé him ryhtes wyrnde L. Ath. i. 3; Th. i. 200, 19. Hí Móyse and hys folce ðæs útfæreldes wyrndon, Ors. 1, 7; Swt. 38, 19.