Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-célan

(v.)
Grammar
ge-célan, p. de; pp. ed.

To make coldto coolallayrefrigerareTo become coldto be refreshedrefrigerari

Entry preview:

To become cold, to be refreshed; refrigerari Forlǽt me ðæt ic gecéle ǽrðam ðe ic gang remitte mihi ut refrigerer priusquam abeam, Ps. Spl. 38, 18

Linked entries: célan ge-ceolan

self-líce

(adj.; adv.)
Grammar
self-líce, adj.
Entry preview:

Self-satisfied, self-complacent, conceited, arrogant Oft se welega and se wædla habbaþ suá gehweorfed hira þeáwum ðæt se welega biþ eáðmód and sorgfull and se wædla biþ upáhæfen and selflíce plerumque personarum ordinem permutat qualitas morum, ut sit

þearflíce

(adv.)
Grammar
þearflíce, adv.
Entry preview:

Usefully, profitably, with profit, to good purpose Wé mihton ðás hálgan rǽdinge menigfealdlícor trahtnian, ac ús twýnaþ hwæðer gé magon máran deópnysse ðǽron þearflíce tócnáwan whether you can with profit know the profounder parts of the subject, Homl

wiþ-steall

(n.)
Grammar
wiþ-steall, es; m.

a defencean obstructionobstacle

Entry preview:

Th. 266, 20; Jul. 401. an obstruction, obstacle Wiðsteallas obstacula (nimborum obstacula rupit, ut fluerent imbres, Ald. 143), Wrt. Voc. ii. 89, 71: 64, 39

Linked entry: wiþer-steall

ymb-haga

(n.)
Grammar
ymb-haga, an; m.
Entry preview:

, and sleah ǽnne stacan onmiddan dam ymbhagan, and lege ðone stán onuppan ðám stacan (the words on the stone are : Contra apes ut salui sint. There are other charms connected with bees on pp. 384, 397), Lchdm. i. 395, 5. v. ymbe a swarm of bees

brosnung

Entry preview:

Se cwyde úre brosnunge the sentence that declared us to be dust, Hml. Th. i. 300, 6. Oferfæreld of brosnunga tó unáwem*-*mednysse, Angl. viii. 330, 10. Ne forrotige on brosnunge þeós hand, Hml. S. 26, 101.

céling

Entry preview:

Wé férdon þurh fýr and þú ús lǽddest on célincge (kélinge, Ps. L. 65, 12) in refrigerium, Hml. S. 4, 340. Add

dǽl-niman

Entry preview:

ús gedyde dǽlnimende þæs heofonlican ríces, 11, 2. Se Hǽlend his ðægnas ðæs godcundlican gereordes dǽlnimende dyde, Hml. S. 23 b, 632. Add

fremsumlíce

(adv.)
Entry preview:

Hié ús fremsumlíce and luflíce onféngon benigne excepti, Nar. 17, 17 (v. Angl. i. 510). Add

ge-læswian

(v.)
Grammar
ge-læswian, l. ge-lǽswian,
Entry preview:

Ꝥte gelésuade ł gefoede ðá bergas ut pasceret porcos, 15, 15. Hú is nú gelǽswod seó heord Crístes gesamnunga, Hml. S. 23 b, 254

ge-líþian

(v.)
Entry preview:

., and add Þæt yrre wédendra gelíþige ut iram saeuientium mitiget, Scint. 121, I.

ge-bǽte

Grammar
ge-bǽte, ge-bǽtel.
Entry preview:

Hé hét þǽm þearfan ꝥ hors syllan mid þám cynelican gebǽtum (gerǽdum, v.l.) praecepit equum, ita ut erat stratus regaliter pauperi dari, 3, 14; Sch. 257, 14. v. preceding word

ge-wuldorbeágian

(v.)
Entry preview:

Ꝥ hé wǽre áfandod and gerihtwísod and gewuldorbeágod ut probaretur, justificaretur, coronaretur, Angl. vii. 52, 498. Gewuldorbeágode laureati, Hy. S. 105, 34: Hml. S. 11, 128. Add

hand-full

Entry preview:

'Horse mete is bere ꝥ hé ús forgeaf, underfó hé gærs.' Þá underféng se hálga þá handfulle, Hml. S. 3, 218. Sé ðe gripa ł handfulla gæderaþ qui manipulos colliget, Ps. L. 128, 7. Genim þreó handfulla mucwyrte, þreó sealtes. Lch. ii. 38, 10

góma

Entry preview:

. :-- Hé ús s

hilt

Grammar
hilt, helt
Entry preview:

Wolde hé þurhþýn hí mid þám swurde, ac se ord bígde upp tó þám hiltum, Hml. S. 12, 226. Oð ðá hylta hé behýdde þæt swurd capulotenus abdidit ensem, Ælfc. Gr. Z. 272, 17. Dele all derivates but fetel-, and add:

ígeoþ

Entry preview:

Út ongeán streám tó snítan-íge, on norðhealfe þæs ígeðes,C. D. B. ii. 374, 15. Ofer ðonæ ígað, C. D. v. 173, 23. Andlang eaxan oþ focgan ígeþas, of focgan ígeþum, Cht. Crw. 3, 3; C. D. B. iii. 667, 2-3

in-méde

(adj.)
Grammar
in-méde, adj.
Entry preview:

Of profound concern, of great solicitude Þonne ne sceal ús nán woruldgestreón swá inméde swá úres Drihtnes lufu, Nap. 40. Gode náne ǽhta ne synd swá inméde swá him synd tó ágenne úre sáwle clǽne, ib.

Linked entry: -méde

níd-behéfe

Entry preview:

Ꝥ is nýdbehéfe, Chrd. 111, 6. with dat. of person Ús ys þín líf nýdbehéfe gít, Hml. 8. 22, 226: 28, 142: Scint. 8, 4. <b>II a.</b> with dat. of person and dat. infin. :-- Iss

prician

(v.)
Entry preview:

Pricigende eáge út gelǽt teáras and sé þe pricaþ heortan forþbringð andgyt punguens oculum deducit lacrimas, et qui pungit cor profert sensum (Ecclus. 22, 19), Scint. 188, 13. intrans.