Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

slíþ-heard

(adj.)
Entry preview:

With baleful hand, animal, with fell paw Bera bið slíþhende deór (see Mod. Lang. Rev. xv. 70), Gn. Ex. 177

un-híre

Entry preview:

For ðæs swinglan þá unhýran deór. . . flugon ante cujus verbera immanissimae bestiae . . . fugiebant, 229, 22

wiss-líc

(adj.)
Grammar
wiss-líc, adj.

Certain

Entry preview:

Th. 379, 16; Deór. 34

Linked entry: wis-líc

scearp-síne

(adj.)
Grammar
scearp-síne, -siéne,-sýne; adj.

Sharp-sighted

Entry preview:

MS.) . . . swá swá Aristoteles sǽde ðæt deór wǽre, ðæt mihte stánas þurhseón . . . gif ðonne hwá wǽre swá scearpsiéne, Bt. 32, 2; Fox 116, 19-23

fela-fǽcne

(adj.)
Grammar
fela-fǽcne, adj.

Very craftymultĭdŏlōsus

Entry preview:

Very crafty; multĭdŏlōsus Wineleás mon genimeþ him wulfas to geféran felafǽcne deór a friendless man takes wolves for his comrades very crafty animals, Exon. 91 b; Th. 342, 26; Gn. Ex. 148

un-geþwǽrness

Entry preview:

Add: violence, cruelty Þætte se nama ðiǽre Rómániscan ðeóde fram fremdra ðeóda ungeþwǽrnesse fornumen beón ne sceolde ne nomen Romanae prouinciae exterarum gentium improbitate obrutum uilesceret, Bd. l, 12; Sch. 33, 4

cyfes-boren

(v.; part.)
Grammar
cyfes-boren, def. se cyfes-borena; part.

Born in concubinage, base-born e concubina genĭtus

Entry preview:

Born in concubinage, base-born; e concubina genĭtus His cyfesborena bróðor siððan ríxode, se ðe wende to Scottum his base-born brother afterwards reigned, who had gone to the Scots, Homl. Th. ii. 148, 17

Linked entry: cifes-boren

frætig

(adj.)
Grammar
frætig, def. se frætga; adj.

Proudperversewickedsuperbusperversus

Entry preview:

Proud, perverse, wicked; superbus, perversus Forfóh ðone frætgan seize the proud one [the devil ], Exon. 69 b; Th. 259, 18; Jul. 284

Frencisc

(adj.)
Grammar
Frencisc, def. se Frencisca; adj.

Belonging to FranceFrancus

Entry preview:

Belonging to France; Francus þurh ðone Frenciscan ceorl Hugon through the French churl Hugo, Chr. 1003; Erl. 139, 1. Mid mycclum werode Frenciscra manna with a great multitude of Frenchmen, Chr. 1052; Erl. 181, 30. Mid ðám Frenciscum mannum with the

fýr-sweart

(adj.)
Grammar
fýr-sweart, def. se -swearta; adj.

Fire-swartblackened with fireigne obscūrātus

Entry preview:

Fire-swart, blackened with fire; igne obscūrātus Færeþ æfter foldan [se] fýrswearta lég the fire-swart flame shall pass along the earth, Exon. 22 a; Th. 61, 14; Cri. 984

bleac

(adj.)
Grammar
bleac, def. se bleaca; adj.

Blacknigerblack

Entry preview:

Black; niger Wæs ðis gesceád ðæt for missenlíce heora feaxes hiwe, óðer wæs cweden se bleaca Heawold, óðer se hwíta Heawald ea distinctione ut pro diversa capillorum specie, unus niger Hewald, alter albus Hewald diceretur, Bd. 5, 10; S. 624, 16

winter-ceald

(adj.)
Grammar
winter-ceald, adj.

Wintry-coldcold with the cold of winter

Entry preview:

Hé dreág wintercealde wræcce, 377, 15; Deór. 4. Wintercealdan niht, Andr. Kmbl. 2531; An. 1267

Affric

(adj.)
Grammar
Affric, def. m. Affrica; adj.

AFRICANAferAfricanus

Entry preview:

AFRICAN ; Afer, Africanus Severus se Cásere Affrica Severus Cæsar Afer, Bd. 1, 5; S. 476, 5, note. Fóron Rómane on Affrice, acc. pl. the Romans went against [upon] the African people, Ors. 4, 6; Bos. 84, 24: 5, 4; Bos. 105, 2: 5, 7; Bos. 106, 22. On

Linked entry: Æffric

frig

(adj.)
Grammar
frig, def. se frigea; adj.

Freenoblelīberingĕnuusnōbĭlis

Entry preview:

Free, noble; līber, ingĕnuus, nōbĭlis Nelle ic gán út ne beón frig non egrĕdiar līber, Ex. 21, 5. Gif hwá his ágenne geleód bebycgge, þeówne oððe frigne if any one sell his own countryman, bond or free, L. In. 11; Th. i. 110, 4: L. Win. 14; Th. i. 40

FRUM

(adj.)
Grammar
FRUM, def. se fruma; adj.

Originalprimitivefirstnātīvusprīmĭtīvusprīmus

Entry preview:

Original, primitive, first; nātīvus, prīmĭtīvus, prīmus Frum, in composition, is used with the preceding meanings On ðære fruman gecynde in the original nature, Bt. 30, 2; Fox 110, 14. Ðone fruman sceaft geþencan to remember the first creation, Bt. 30

blód-hreów

(adj.)
Grammar
blód-hreów, def. se blóð-hreówa; adj.

Blood-thirsty, cruelsanguinolentus, crudelis

Entry preview:

[hreów cruel] Blood-thirsty, cruel; sanguinolentus, crudelis Me wið blódhreówes weres bealuwe gehǽle save me from the wickedness of the blood-thirsty man, Ps. Th. 58, 2. Blódhreówe weras ge bebúgaþ me viri sanguinum declinate a me, 138, 17. Se blódhreówa

ge-deccan

(v.)
Grammar
ge-deccan, imp. -dec. [deccan to cover]

To covertĕgĕre

Entry preview:

To cover; tĕgĕre Gedec ánne cláþ ðǽr mid cover a cloth therewith, Herb. 78, 2; Lchdm. i. 182, 3. Gedeced mid wyrtum covered with spices, Homl. Th. ii. 260, 35. v. Leo 607. 39

dǽd-fruma

(n.)
Grammar
dǽd-fruma, an; m. [dǽd a deed, fruma II. an author, inventor]

A deed-doer, perpetrator, labourer facinoris vel facinorum auctor, actor

Entry preview:

A deed-doer, perpetrator, labourer; facinoris vel facinorum auctor, actor Eádmund cyning, dýre dǽdfruma king Edmund, the dear deed-doer, Chr. 942; Erl. 116, 9; Edm. 3: Andr. Kmbl. 149; An. 75. Grendel, diór dǽdfruma Grendel, the dire perpetrator, Beo

car-leás

(adj.)
Grammar
car-leás, adj. [caru care, leás less]
Entry preview:

CARELESS, reckless, void of care, free; improvidus, securus Wulfas sungon, carleásan deór wolves howled, reckless beasts, Cd. 151; Th. 188, 10; Exod. 166. He on ðam dóme freoh and carleás biþ injudicio liber erit, R. Ben. 2

Linked entries: carleás-nes cear-leás

ferele

(n.)
Grammar
ferele, an; f.

A rod

Entry preview:

Þá réþan deór . . . ondrédon þǽre ferelan (ferulae) slegas, Gr. D. 229, 21, 25