Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

mid-lencten

Entry preview:

On mydlengtenes wucan on Týwesdæg, Jn. 7, 14 rbc. Hæfde Eádwerd cing witena gemót on Lunden tó midlencten, Chr. 1050; P. 171, 37. Tó midlengtene, 1094; F. 229, 4. . vii. nihton ǽr midlenctene, 1055 ; P. 185, 5. Add

mid-síþium

Grammar
mid-síþium, = (?) mid gesíþum, An. Ox. 680. v. mid-gesíþ(?).

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.

mid-sprecende

(adj.)
Entry preview:

speaking on behalf of Ðú þe wǽre mydsprecende (-sprecend later MS. v. E. S. 49, 350) þám Hǽlende, Nic. 6, 24. v. mid-spreca

mid-streám

(n.)
Grammar
mid-streám, es; m.
Entry preview:

Midstream Andlang midstreámes, C. D. v. 380, 12

mid-sumor

Entry preview:

On . xii. kl. Iulius byð sunstede, ꝥ ys on Lýden solstitium, and on Englisc midsumor, Angl. viii. 311, 9. Add

mid-þeówan

Similar entry: þeówan

mid-þrowung

(n.)
Grammar
mid-þrowung, e; f.
Entry preview:

Compassion Midþrowung conpassio, Scint. 149. 5. Midþrowunge and frófre conpassionis et consolationis, 159, 9. Þurh midþrowunge néhstes per conpassionem proximi, 148, 19

mid-weg

Entry preview:

Þá þá hé wæs on midwege cum in medium iter venisset. Gr. D. 314, 11. Ǽr þám þe hé tó midwege cóme before he had gone halfway, Hml. S.31, 946. Add

mid-winter

Entry preview:

Eallum ǽhtemannum gebyreð midwintres feorm, Ll. Th. I. 436, 33. Se kyng wæs þone midwintres dæig on Eoferwíc, Chr. 1069; P. 204, 27. Se kyng wæs þone midwinter on Westmynstre, 1076; P. 212, 23. Add

mid-wunung

Entry preview:

Add: society, fellowship, communion Neód ys ꝥ hine tógeférlǽce gódra midwununge necesse est ut se associet bonorun consortio, Scint. 6, 3. Be midwununge ( consortio ) gódra and yfelra, 191, 1. Leóhtes eces midwuninge lucis consortium, Angl. xiii. 380

mór-berige

(n.)
Grammar
mór-berige, an; f.
Entry preview:

A mulberry: — Hí mid mórberium gebyldon þá ylpas (to the end they might provoke the elephants to fight, they showed them the blood of grapes and mulberries, 1 Macc. 6, 34), for ðám ðe mórberian him is metta leófost, Hml. S. 25, 576

mór-hǽþ

(n.)
Grammar
mór-hǽþ, e; f. l. es; m. n.

mór-hana

(n.)
Entry preview:

(?)

mót-lǽðu

Entry preview:

Add: For the prevalence of the three-meetings-a-year practice see Grmm. R. A. 823, where is quoted 'tria plebiscita, quae dicuntur ungeboten.'

mót-stów

Similar entry: gemót-stów

mot-weorþ

Entry preview:

Add:

Englisc-man

(n.)
Grammar
Englisc-man, -mon, es; m.

An Englishman Anglĭcānus

Entry preview:

An Englishman; Anglĭcānus Ic wille ðæt gé fédaþ ealle wæga án earm Engliscmon I will that ye entirely feed one poor Englishman, L. Ath. i. prm; Th. i. 198, 5

féster-módor

(n.)
Grammar
féster-módor, -módur; f.

A foster-mothernursealtrixnutrix

Entry preview:

Wífmonna láreów and féster-módur māter et nutrix fēmĭnārum, Bd. 4, 6; S. 574, 17

fáh-man

(n.)
Grammar
fáh-man, -mon, es; m.

A foeman, an enemyinĭmīcus

Entry preview:

A foeman, an enemy; inĭmīcus Gif hie fáhmon [fáhman MS. H.] geierne if a foeman flee to it, L. Alf. pol. 5; Th. i. 64, 9

Linked entry: ge-fáhmon

fóster-módor

(n.)
Grammar
fóster-módor, -móder, fóstor-módor, féster-módor, -módur, fǽster-módor; f.

A FOSTER-MOTHERnursealtrixnutrix

Entry preview:

A FOSTER-MOTHER, nurse; altrix, nutrix Hwæðer hit oncneówe his fóstermódor whether it knew its foster-mother, Bt. 3, 1; Fox 4, 30. Fóstermóder altrix vel nutrix, Wrt. Voc. 72, 38. Ic gean mínre fósterméder ðæs landes æt Westúne I give to my mother the