be-þridian
To force, overpower ⬩ cogere, vi superare
Entry preview:
To force, overpower; cogere, vi superare Ðæt hine man wolde beþridian mid ðam ilcan wrence that they would overpower him by the same stratagem, Ors.6, 36; Bos. 132, 4.
weald-genga
A weald-goer ⬩ bandit ⬩ brigant
Entry preview:
A weald-goer (v. weald), bandit, brigant Hé wolde beón yldest on ðam yfelan flocce, and geworhte his geféran tó wealdgengum ealle on wídgillum dúnum . . .
ge-freólsian
To liberate ⬩ deliver ⬩ set free
Entry preview:
To liberate, deliver, set free He wolde Adam gefreólsian he would deliver Adam, Blickl. Homl. 29, 20, 35. Ic ðé gefreólsige of ealre frécennesse I will deliver thee from all danger, 231, 3. Úre Drihten us gefreólsode our Lord delivered us, 83, 25.
þeána
Entry preview:
Nó God wolde ðæt seó sáwl sár þrowade, lýfde se þeána ðæt hý him mid hondum hrínan mósten, 127, 3; Gú. 380
un-tygþa
Unsuccessful in obtaining a request
Entry preview:
Unsuccessful in obtaining a request For ðæm ne meahte Balaham geearnian ða Godes giefe ðe hé biddende wæs, ðá hé Israhéla folc wirgean wolde and for hine selfne gebiddan, for ðæm hé wearð untygða ðe hé hwierfde his stemne nales his mód hujus correptionis
Linked entry: un-tíþe
ge-sigefæstan
Entry preview:
. ¶ Gesigefæsted crowned with victory, triumphant :-- Hé (Christ after the harrowing of hell) wolde gesigefæsted eft síðian tó þǽm líchoman, Shrn. 68, 19. Hé cóm hám symle gesund and gesyge-fæsted, 96, 25. Add
lustbǽre
Entry preview:
With pleasure, gladly, willingly Ic wolde lustbǽre mid tácne þǽre hálgan róde mé bletsian, ac ic næbbe ðá mihte volo me signare, sed non possum, Hml. Th. i. 534, 23.
tó-rípan
To pluck in two ⬩ tear to pieces
Entry preview:
Ðá hé ætsacan wolde ðá sǽde him mon ðæt tó tácne when he fled, a bramble scratched him all over the face. When he wanted to deny (the charge brought against him), they told him this as a token, Chart. Th. 172, 27
Linked entry: tó-rýpan
á-lǽtan
Entry preview:
</b> fig. :-- Hé wolde hine tó lífe álǽtan (cf. deliver to death ), ii. 252, 8. of release Álǽten cempa emeritus, Wrt. Voc. i. 18, 15
bísgu
occupation ⬩ trouble
Entry preview:
Ic wolde for þǽm bysegum mínes módes mé gerestan ego animo aeger ad requiem vado, 30, 21
ge-hogian
Entry preview:
Hé þæt on his móde gehogode (-hogod, v. l.) and geteód hæfde (decreuerat), þæt he wolde his þeóde fordón, Bd. 3, 24; Sch. 307, 6.
Linked entry: ge-hycgan
ge-anbídian
to wait ⬩ to wait for. ⬩ to wait for the coming ⬩ return ⬩ to wait for the coming to pass ⬩ to wait
Entry preview:
Hé geanbidode þǽr hwæðer man him tó búgan wolde, Chr. 1066; P. 200, 8
a-brecan
To break ⬩ vanquish ⬩ to take by storm ⬩ to assault ⬩ destroy ⬩ frangere ⬩ effringere ⬩ expugnare
Entry preview:
He Babilone abrecan wolde he would destroy Babylon, Cd. 209; Th. 259, 10; Dan. 685. Hú ǽnig man mihte swylce burh abrecan how any man could take such a town, Ors. 2, 4; Bos. 44, 16
a-drencan
To plunge under ⬩ to immerse ⬩ drown ⬩ immergere
Entry preview:
To plunge under, to immerse, drown; immergere Wolde hine adrencan on ðære eá would drown him in the river, Bt. 16, 2; Fox 52, 36.
for-spanan
To entice ⬩ seduce ⬩ illĭcĕre ⬩ sedūcĕre
Entry preview:
Hine his hyge forspeón, ðæt he ne wolde Drihtnes word wurþian his mind seduced him, that he would not revere the Lord's word, Cd. 18; Th. 22, 34; Gen. 350. Forspanen beón seductum esse, sedūci, Prov. 30, Lye
Linked entry: for-spennan
forþ-gelǽdan
To lead or bring forth ⬩ produce ⬩ conduct ⬩ prodūcĕre ⬩ provĕhĕre
Entry preview:
To lead or bring forth, produce, conduct; prodūcĕre, provĕhĕre He wolde manna rím forþgelǽdan he would lead forth a number of men, Cd. 222; Th. 289, 24; Sat. 402. Se forþgelǽdeþ on muntum hig qui prodūcit in montĭbus fœnum, Ps. Spl. 146, 9.
ge-beorh
A defence ⬩ protection ⬩ refuge ⬩ tuĭtio ⬩ refŭgium
Entry preview:
Wolde he ðám gebeorh gewarnian ðe he heora láre onféng vŏlens scīlĭcet tuĭtiōnem eis, quos et quōrum doctrīnam suscēpĕrat, præstāre, 2, 5; S. 506, 30, MS. B
ge-reáfian
To rob, steal, spoil
Entry preview:
Ðone deórwyrþan gym ðone ðe deófol wolde gereáfian the precious jewel that the devil would steal, Shrn. 155, 21
un-mǽtness
Immenseness ⬩ excess
Entry preview:
Ðá cwom micel snáw ... ðá ic ða unmǽtnisse and micelnisse ðæs snáwes geseah, ða ðúhte mé ðæt ic wiste ðæt hé wolde ealle ða wícstówe forfeallan cadere mox ... immense ceperunt nives quarum aggregationem meluens ne castra cumularentur, Nar. 23, 14
á-fréfran
Entry preview:
Þá wolde hé hié áfréfran, 131, 29. Áfréfriende, Gr. D. 112, 26 : 190, 17. Áfréfrede, Bl. H. 25, 21. Add