Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

weald-genga

(n.)
Grammar
weald-genga, an; m.

A weald-goer ⬩ bandit ⬩ brigant

Entry preview:

A weald-goer (v. weald), bandit, brigant Hé wolde beón yldest on ðam yfelan flocce, and geworhte his geféran tó wealdgengum ealle on wídgillum dúnum . . .

un-gerisene

Grammar
un-gerisene, subst.
Entry preview:

Add Ongunnon lǽcas hire secgan . . . ꝥ hire wolden beardas weaxan on þǽm andwlitan . . . and ꝥ þonne wǽre wífmen sceamu and ungerysnu eallum hire freóndum. Gr. D. 279, 12

ge-genge

(adj.)
Grammar
ge-genge, adj.
Entry preview:

.: ac unc gegenge ne wæs þæt wit him on þegnscipe þeówian wolden, Gen. 743

ge-anbídian

(v.)
Grammar
ge-anbídian, l. ge-anbidian, geandbidian,

to wait ⬩ to wait for. ⬩ to wait for the coming ⬩ return ⬩ to wait for the coming to pass ⬩ to wait

Entry preview:

Hé geanbidode þǽr hwæðer man him tó búgan wolde, Chr. 1066; P. 200, 8

á-lǽtan

Entry preview:

</b> fig. :-- Hé wolde hine tó lífe álǽtan (cf. deliver to death ), ii. 252, 8. of release Álǽten cempa emeritus, Wrt. Voc. i. 18, 15

bísgu

Grammar
bísgu, l. bisgu,

occupation ⬩ trouble

Entry preview:

Ic wolde for þǽm bysegum mínes módes mé gerestan ego animo aeger ad requiem vado, 30, 21

ge-hogian

(v.)
Grammar
ge-hogian, p. ode; pp. od.
Entry preview:

Hé þæt on his móde gehogode (-hogod, v. l.) and geteód hæfde (decreuerat), þæt he wolde his þeóde fordón, Bd. 3, 24; Sch. 307, 6.

Linked entry: ge-hycgan

ge-freólsian

(v.)
Grammar
ge-freólsian, p. ode; pp. od

To liberate ⬩ deliver ⬩ set free

Entry preview:

To liberate, deliver, set free He wolde Adam gefreólsian he would deliver Adam, Blickl. Homl. 29, 20, 35. Ic ðé gefreólsige of ealre frécennesse I will deliver thee from all danger, 231, 3. Úre Drihten us gefreólsode our Lord delivered us, 83, 25.

un-tygþa

(adj.)
Grammar
un-tygþa, (-e), -týþa(-e); adj.

Unsuccessful in obtaining a request

Entry preview:

Unsuccessful in obtaining a request For ðæm ne meahte Balaham geearnian ða Godes giefe ðe hé biddende wæs, ðá hé Israhéla folc wirgean wolde and for hine selfne gebiddan, for ðæm hé wearð untygða ðe hé hwierfde his stemne nales his mód hujus correptionis

Linked entry: un-tíþe

ge-sigefæstan

Entry preview:

. ¶ Gesigefæsted crowned with victory, triumphant :-- Hé (Christ after the harrowing of hell) wolde gesigefæsted eft síðian tó þǽm líchoman, Shrn. 68, 19. Hé cóm hám symle gesund and gesyge-fæsted, 96, 25. Add

lustbǽre

(adv.)
Grammar
lustbǽre, adv.
Entry preview:

With pleasure, gladly, willingly Ic wolde lustbǽre mid tácne þǽre hálgan róde mé bletsian, ac ic næbbe ðá mihte volo me signare, sed non possum, Hml. Th. i. 534, 23.

tó-rípan

(v.)
Grammar
tó-rípan, p. te

To pluck in two ⬩ tear to pieces

Entry preview:

Ðá hé ætsacan wolde ðá sǽde him mon ðæt tó tácne when he fled, a bramble scratched him all over the face. When he wanted to deny (the charge brought against him), they told him this as a token, Chart. Th. 172, 27

Linked entry: tó-rýpan

þeána

(adv.)
Grammar
þeána, (combined with swá, se); adv. conj.

Yet

Entry preview:

Nó God wolde ðæt seó sáwl sár þrowade, lýfde se þeána ðæt hý him mid hondum hrínan mósten, 127, 3; Gú. 380

a-brecan

(v.)
Grammar
a-brecan, ic -brece, ðu -bricst, he -bricþ; p. -bræc, pl. -brǽcon; pp. -brocen

To break ⬩ vanquish ⬩ to take by storm ⬩ to assault ⬩ destroy ⬩ frangere ⬩ effringere ⬩ expugnare

Entry preview:

He Babilone abrecan wolde he would destroy Babylon, Cd. 209; Th. 259, 10; Dan. 685. Hú ǽnig man mihte swylce burh abrecan how any man could take such a town, Ors. 2, 4; Bos. 44, 16

Linked entries: a-bræc a-brocen

a-drencan

(v.)
Grammar
a-drencan, p. -drencte; pp. -drenced; v. a.

To plunge under ⬩ to immerse ⬩ drown ⬩ immergere

Entry preview:

To plunge under, to immerse, drown; immergere Wolde hine adrencan on ðære eá would drown him in the river, Bt. 16, 2; Fox 52, 36.

for-spanan

(v.)
Grammar
for-spanan, he -spaneþ, -spenþ; p. -spón, -speón, pl. -spónon, -speónon; pp. -spanen, -sponen; v. trans. [spanan to allure]

To entice ⬩ seduce ⬩ illĭcĕre ⬩ sedūcĕre

Entry preview:

Hine his hyge forspeón, ðæt he ne wolde Drihtnes word wurþian his mind seduced him, that he would not revere the Lord's word, Cd. 18; Th. 22, 34; Gen. 350. Forspanen beón seductum esse, sedūci, Prov. 30, Lye

forþ-gelǽdan

(v.)
Grammar
forþ-gelǽdan, p. de; pp. ed

To lead or bring forth ⬩ produce ⬩ conduct ⬩ prodūcĕre ⬩ provĕhĕre

Entry preview:

To lead or bring forth, produce, conduct; prodūcĕre, provĕhĕre He wolde manna rím forþgelǽdan he would lead forth a number of men, Cd. 222; Th. 289, 24; Sat. 402. Se forþgelǽdeþ on muntum hig qui prodūcit in montĭbus fœnum, Ps. Spl. 146, 9.

ge-beorh

(n.)
Grammar
ge-beorh, gen. -beorges, -beorhges; n.

A defence ⬩ protection ⬩ refuge ⬩ tuĭtio ⬩ refŭgium

Entry preview:

Wolde he ðám gebeorh gewarnian ðe he heora láre onféng vŏlens scīlĭcet tuĭtiōnem eis, quos et quōrum doctrīnam suscēpĕrat, præstāre, 2, 5; S. 506, 30, MS. B

ge-reáfian

(v.)
Grammar
ge-reáfian, p. ode; pp. od

To rob, steal, spoil

Entry preview:

Ðone deórwyrþan gym ðone ðe deófol wolde gereáfian the precious jewel that the devil would steal, Shrn. 155, 21

Linked entries: -reáfian gereófage

un-mǽtness

(n.)
Grammar
un-mǽtness, e; f.

Immenseness ⬩ excess

Entry preview:

Ðá cwom micel snáw ... ðá ic ða unmǽtnisse and micelnisse ðæs snáwes geseah, ða ðúhte mé ðæt ic wiste ðæt hé wolde ealle ða wícstówe forfeallan cadere mox ... immense ceperunt nives quarum aggregationem meluens ne castra cumularentur, Nar. 23, 14