up-áhefedness
Elevation ⬩ exaltation ⬩ exultation ⬩ arrogance, pride
Entry preview:
Ben. 18, 23: L. E. I. 21; Th. ii. 418, 12
Linked entry: up-áhafenness
ǽ-swícung
Entry preview:
Ben. I. 115, 4. Æswicunga ( scandala ) hí fédað, 109, 17 Ne ástyra ðú ǽswicunga ánigum men on lífe , Hex. 44, 27
ge-mæstan
Entry preview:
Mid þyssere fǽtnysse wolde se sealmwyrhta beón gemæst, ðá dá hé cwæð, 'Beó mín sawul gefylled swá swá mid rysle and ungele,' Hml. Th. i. 522, 6-35. Tó bulluce gemæstum ad uitulum saginatum, Séint. 169, 15. Gemæstra swína, An. Ox. 23, 27
efen-gemæcca
Entry preview:
Gif hié ne ongietað ðæt ðá beóð hira gelícan and hira efngemæccan on hira gecynde, ðá ðe him under*-*ðiédde beóð ðurh Godes gesceafte si eos, quos per conditionem tenent subditos, aequales sibi per naturae consortium non agnoscunt, Past. 201, 17
ster-melda
Entry preview:
Perhaps for stermelda might be written stelmelda, a sense which has been given in the translation above
Linked entry: melda
mid-wunung
Dwelling with others
Entry preview:
Ben. 133, 18. Ðæt wé on ðam tóweardan lífe diófla midwununga forbúgan mágon, H. R. 17, 29
tillan
Entry preview:
Ben. 23, 2
Linked entries: a-tillan for-tyllan á-tillan
bisenung
example ⬩ example ⬩ proof
Entry preview:
Ben. 109, 23. Náþor ne hí mid bodengum wel ná lǽraþ ne mid bisnuncgum wel ná tǽcaþ, Wlfst. 376, 25. Hí mid bysnungum wel ne lǽdað, Ll. Th. ii. 328, 2. example, proof Bysnung documentum, An. Ox. 4539
ge-treówfull
Entry preview:
Ben. 27, 7. Sǽd getreówfulra semen Iacob, Ps. Rdr. 21, 24. Ðá getreówfullan Israhél, 13, 7
here-wæsmun
Entry preview:
Taking either of the first the passage might be translated 'I do not account myself worse in the warlike fruits of martial deeds than Grendel himself' or an herewæsmum and gúþgeweorca might be taken as both dependent upon hnágran
Linked entry: wǽsma
ge-orwénan
Entry preview:
D. 338, 29. to despair of (be) Ne scealt þú ná georwénan be þíra synna forgyfenesse, Archiv cxxii. 257, 20
wǽpen-strǽl
An arrow to be used as a weapon
Entry preview:
An arrow to be used as a weapon Synd mé manna bearn mihtigum tóðum wǽpenstrǽlas filii hominum dentes eorum arma et sagittae, Ps. Th. 56, 5
holh
A hollow, ⬩ cavity, ⬩ hole
Entry preview:
Holh wæs beboden ðæt sceolde beón on ðæm weobude uppan ... wel hit wæs gecueden ðæt ðæt holh sceolde beón on ðæm weobude ánre elne brád and ánre elne long quod est altaris fossa, nisi bonorum patientia quæ, dum mentem ad adversa toleranda humiliat, quasi
Linked entry: hol
steór
Entry preview:
Ðæt gehwilc man his teóðunge rihtlíce gelǽste be ðære steóre ðe Eádgár gelagede under pain of the punishment that Edgar fixed by law, Wulfst. 272, 8. Ceóse Dene be lagum hwylce steóre hý be ðan healdan willaþ, L. Edg. S. 13; Th. i. 276, 28.
bædd
a bed
Entry preview:
a bed,Vit. Swith
brægd-boga
Entry preview:
Delein bracket 'brægd . . . bend. '
a-smeágan
To look closely into ⬩ examine ⬩ trace out ⬩ elicit ⬩ meditate upon ⬩ consider ⬩ contemplate ⬩ ponder ⬩ judge ⬩ deem ⬩ be of opinion ⬩ think ⬩ perscrutari ⬩ investigare ⬩ indagare ⬩ elicere ⬩ contemplári ⬩ pensare ⬩ censere
Entry preview:
Ben. 55. Asmeágende indagantes, Cot. 104. Asmeáde elicuit, Cot. 77. Gif man hit ariht asmeáþ if one rightly considers it, L. Edg. C. 13 ; Th. ii. 246, 21. Ic déme oððe ic asmeáge censeo, Ælfc. Gr. 26, 2 ; Som. 28, 51
ge-sweostren
Entry preview:
Sceolden hí bión swelce hí wiéren geswysterna (-swystrena, v. l. ) warn, for ðǽm þe hé sceolde beón heofones sunu and hí eorþan, Bt. 35, 4 ; S. 98, 32.
Linked entry: ge-swystren
ge-belgan
To make one angry ⬩ irritate ⬩ enrage ⬩ īra se tumefăcĕre ⬩ irrītāte ⬩ exaspĕrāre ⬩ To anger ⬩ incense ⬩ irrītāre ⬩ exaspĕrāre ⬩ To be angry ⬩ indignāri ⬩ irasci
Entry preview:
Gebulgon ða tyne hí be Iacobe and Iohanne dĕcem coepērunt indignāri de Jacobo ēt Joanne, Mk. Bos. 10, 41. trans. dat. To anger, incense; irrītāre, exaspĕrāre Ðæt he écean Dryhtne bitre gebulge that he had bitterly incensed the eternal Lord, Beo.
Linked entries: ge-bealg ge-bilegan ge-bolged ge-bolgen ge-bylgan