Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

un-cwisse

(adj.)
Grammar
un-cwisse, adj.

Speechless

Entry preview:

Ðá wǽron ðrý dagas and ðreó niht fulle ðæt heó wæs uncwisse, Bd. 4, 9; S. 577, 18

Linked entry: -cwisse

flówing

(n.)
Grammar
flówing, (-ung), e; f.

A flowingflux

Entry preview:

A flowing, flux Wíf sum wæs in flówing (fluxu) blódes. . . Astód ꝥ flówing (fluxus) blódes, Lk. L. 8, 43, 44. Flówing fluxum Mt. L. 9, 20

forhtnys

Entry preview:

Warð his leóhtbora áfyrht . . . and mid þǽre forhtnæsse . . . slǽp, Vis. Lfc. 38. Add

ge-mynde

(adj.)
Grammar
ge-mynde, adj.
Entry preview:

Elenan wæs mód gemynde ymb þá mǽran wyrd El. 1064. —

iren-smiþ

(n.)
Grammar
iren-smiþ, es; m.
Entry preview:

Stephanus se írensmið wæs forðféred . . . seó gefremednes Stephanes deáðes þæs írensmiðes, Gr. D. 318, 10-15

mund-wist

(n.)
Grammar
mund-wist, e; f.
Entry preview:

Protection, guardianship Ðá ænglas him andsweredon, 'Ac syó hige ( the soul ) ánumen of úre mundwiste, for ðan ðe mid fúlnesse hyó wæs in gangende,' Nap. 46

sceáden-mǽl

(adj.)
Entry preview:

with divided marks, damascened; a sword with blade so marked Hraþe seoþdan wæs æfter mundgripe méce geþinged þæt hit sceádenmǽl scýran móste, cwealmbealu cýðan, B. 1939

teóna

Grammar
teóna, <b>. IV.</b>
Entry preview:

Heora hryre wearð Ahtenum tó árǽrnesse ꝥ hié ðone ealdan teónan gewrecan mehten þe him on ǽrdagum gemǽne wæs, Ors. 3, 1; S. 98, 9. Add

weg-leást

(n.)
Grammar
weg-leást, e; f.

Want of road

Entry preview:

Want of road Dwelian hé dyde hig on wegleáste and ná on wege errare fecit eos in invio et non in via, Ps. Spl. 106, 40

Linked entry: weg-lísu

wíf-gifta

(n.)
Grammar
wíf-gifta, pl. f.

Nuptialsmarriage

Entry preview:

Nuptials, marriage Waes se weliga ðæra (-e, MS. ) wífgifta georn on móde, ðæt him mon fǽmnan gegyrede brýd tó bolde, Exon. Th. 245, 2 ; Jul. 38

or-cnáwe

(adj.)
Grammar
or-cnáwe, cnǽwe; adj.

Recognisable, evident

Entry preview:

Ðá wæs orcnǽwe (on-, Kmbl.) idese síðfæt, Elen. Kmbl. 457; El. 229

tó-weccan

(v.)
Grammar
tó-weccan, p. -wehte

To wake upstir uparouse

Entry preview:

To wake up (trans.), stir up, arouse Hú ða folc mid him fǽhþe tówehton how they stirred up strife amongst themselves, Beo. Th. 5889; B. 2948

á-stíðian

(v.)

to become stronggrow up

Entry preview:

Ge-stíþian Þ swá wæs oð Eádgár ástíðude usque ad tempora Eadgari regis. Cht. Th. 203, 20

heorde

(n.)
Grammar
heorde, f.

Careguardingcustody

Entry preview:

Care, guarding, custody Hé út wæs gongende tó neáta scýpene ðara heorde him wæs ðære nihte beboden egressus esset ad stabula jumentorum quorum ei custodia nocte illa erat delegata, Bd. 4, 24; S. 597, 9.

Angel-þeód

Entry preview:

Add: of the continental invaders Angelþeód (Ongel-, v. l. ) wæs gelaðod fram Bryttum invitata Brittaniam gens Anglorum . . . Angelþeód and Seaxna wæs gelaðod Anglorum sine Saxonum gens invitata. Bd. 1, 15; Sch. 40, 1, 15.

fágung

a diversity

Entry preview:

Hé áwænde eallre þǽre hýde híw swá ꝥ seó fágung (varietas) wæs tóbrǽded geond eallne his líchaman, ꝥ hé wæs geþúht swylce hé hreóf wǽre .. . sóna swá hine gehrán se hálga wer, hé geflýmde ealle þá fágunge (varietatem) þǽre hýde, Gr.

heáfod-leás

Entry preview:

Þæs bisceopes líc . . . árás and nam his ágen heáfod þe of áheáwen wæs, and eóde forð . . . his Drihten herigende . . . Ꝥ wæs syllic wundor ꝥ se martyr heáfodleás mihte gán God herigende, Hml. S. 29, 307.

ár-ýþ

(n.)
Grammar
ár-ýþ, e; f.

An oar-waveunda remis pulsata

Entry preview:

An oar-wave; unda remis pulsata Hærn eft onwand, árýða geblond the tide turned back, the commotion of the oar-waves, Andr. Kmbl. 1063; An. 532

be-byrignys

(n.)
Grammar
be-byrignys, -nyss; be-byrigednes, -ness, e; f.

A buryingsepultura

Entry preview:

A burying; sepultura Ne wæs ǽnig se ðe bebyrignysse sealde ðám ðe acwealde wǽron nec erat qui interemptos sepulturæ traderet, Bd. 1, 15; S. 484, 3

Linked entry: be-byrigednes

fóre-stihtod

(v.)
Grammar
fóre-stihtod, -stihtud; part, [stihtian to dispose, order]

Fore-appointed or ordaineddeterminedprædestĭnātusdefīnītus

Entry preview:

Æfter ðam ðe fórestihtod wæs sĕcundum quod defīnītum est, Lk. Bos. 22, 22