Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

for-nýdan

(v.)
Grammar
for-nýdan, p. -nýdde; pp. -nýded, -nýdd

To force greatlycompelcōgĕre

Entry preview:

To force greatly, compel; cōgĕre Wydewan syndon wíde fornýdde on unriht to ceorle vĭduæ crebro injuste ad nuptias trăhuntur, Lupi Serm. i. 5; Hick. Thes. ii. 100, 25

Linked entry: for-nídan

forþ-healdan

(v.)
Grammar
forþ-healdan, p. -heóld, pl. -heóldon; pp. -healden

To hold tofollow outmaintainexsĕqui

Entry preview:

To hold to, follow out, maintain; exsĕqui Mid ðý he ðæt langre tíde forþheóld and dyde quod dum multo tempŏre sēdŭlus exsĕquĕrētur, Bd. 4, 25; S. 600, 24

earfoþ-háwe

(adj.)
Grammar
earfoþ-háwe, adj.

Difficult to be seen diffĭcĭlis vīsu

Entry preview:

Difficult to be seen; diffĭcĭlis vīsu Earfoþháwe is it is difficult to be seen, Bt. Met. Fox 20, 303; Met. 20, 152: Bt. 33, 4; Fox 130, 30

Linked entry: -háwe

sealt-strǽt

(n.)
Grammar
sealt-strǽt, e; f.
Entry preview:

A road to salt-works (?); hence Saltstreet Andlang sealtstrǽte, Cod. Dip. Kmbl. iii. 38, 20. Ondlong ðære sealtstrǽt, 160, 13. ðære sealtstræte, 263, 24. Cf. sealt-herepaþ

swíg-dæg

(n.)
Grammar
swíg-dæg, es; m.
Entry preview:

A day on which silence was to be observed Circlíce þeáwas forbeódaþ secgenne ǽnig spel on ðám þrým swígdagum, Homl. Th. i. 218, 31: ii. 362, 16

teágan

(v.)
Grammar
teágan, teán; p. teáde; pp. teád

To dress, prepare

Entry preview:

To dress, prepare Íserngelóman ðæt land mid teágenne. Ðá ðæt land ðá geteád wæs, Bd. 4, 28; S. 605, 33. Wel geteád alwe, Lchdm. ii. 226, 14

þoft-rǽden

(n.)
Grammar
þoft-rǽden, þoft-rǽdenn, e; f.
Entry preview:

Fellowship Ðú hopast ðæt ðú hæbbe ðoftrǽdene ðam áwyrigedan deófle, ðonne ðú bǽde ðæt hé ðé ásende his englas mínre dare, Homl. Th. ii. 416, 14

un-reordian

(v.)

to speak ill ofto abuse

Entry preview:

to speak ill of, to abuse Swá firenfulle fácnum wordum heora aldorðægn unreordadon (on reordadon? Similar entries v. on, B. III. 5), Cd. Th. 269, 1; Sat. 66

Linked entry: reordian

wíte-leás

(adj.)
Grammar
wíte-leás, adj.

Not having to pay a fine

Entry preview:

Not having to pay a fine Gelǽste ǽlc wuduwe ða heregeata binnan twelf mónðum, búton hire ǽr onhagige, wíteleás, L. C. S. 74; Th. i. 416, 18

darian

(v.)
Grammar
darian, p. ode
Entry preview:

To lurk, lie hid Fare man swíðe hraðe þám scræfe þǽr þá wiðersacan inne dariað behýdde, Hml. S. 23, 322. [v. N. E. D. dare.] Cf. dirnan

éstan

(v.)
Grammar
éstan, p. te

To feast

Entry preview:

To feast, give luxurious food to. Wá þám hirdum þe éstað heom silfum swá heom betst lícað vae pastoribus qui pascebant semetipsos (Ezech. 34, 2), Wlfst. 190, 17

fore-gegán

(v.)

to precedeto pass away

Entry preview:

to precede Stearra foregeeáde heú stella antecedebat eos, Mt. L. 2, 9. to pass away Tíd is foregeeád ł tíd eáde hora praeteriuit, Mk. L. R. 6, 35

Linked entry: ge-gán

ge-fylstan

Entry preview:

Him gefylste God máran áre, Ors. 6, 33; S. 288, 8. Hí him gefylstan ꝥ hié eft hiora ágnum becóman, 4, 3; S. 162, 20. Add

forþ-framian

(v.)
Grammar
forþ-framian, -fremian.
Entry preview:

Substitute: to grow up Weaxende, forðframiende pubescens, Wrt. Voc. ii. 66, 20. to make progress, thrive Hí forðfremedon (-fromedun, v. l.) and þungon profecerunt, Gr. D. 205, 5

ge-tirwan

(v.)
Entry preview:

to bring to the consistency of tar Scearfa eall ꝥ smera on pannan, swá micel swá þú sealfe haban wille and þú getyrwan mæge, Lch. iii. 14, 17

Linked entries: ge-tyrwan tirwan

glíw-georn

(adj.)
Grammar
glíw-georn, adj.
Entry preview:

Eager for amusement, fond of jesting or minstrelsy Bisceopum gebyreð ꝥ hí ne beón glíggeorne, ne hunda ne hafeca hédan swýðe, Ll. Th. ii. 316, 29

wǽpen-hete

(n.)
Grammar
wǽpen-hete, es; m.

Armed hatehate that resorts to arms

Entry preview:

Armed hate, hate that resorts to arms Æðele sceoldon ðurh wǽpenhete weorc þrowian the noble ones were to be slain by their foes, Apstls. Kmbl. 159; Ap. 80

ge-timbernes

(n.)
Grammar
ge-timbernes, -ness, e; f.

A buildingedificationædĭfĭcātio

Entry preview:

A building, edification; ædĭfĭcātio To gemynde and to getimbernesse ðara æfterfyligendra ad mĕmŏriam ædĭfĭcātiōnemque sĕquentium, Bd. 4, 7; S. 574, 25. Gitimbernise ædificatio, Rtl. 82, 36: 83, 13

Linked entry: timberness

hóced

(adj.)
Grammar
hóced, adj.

Shaped like a hook, curved

Entry preview:

Shaped like a hook, curved Óþ ðat hit cymþ ðan hókedan gáran until it comes to the curved strip of land, Cod. Dipl. Kmbl. iii. 434, 10

Linked entries: hóc hociht

be-gangol

(n.)

a cultivatora cultworship

Entry preview:

Grammar be-gangol, a cultivator ðǽm bigeonle ad cultorem, Lk. R. 13, 7. a cult, worship bigeongle ðínes nome ad cultum tui nominis, Rtl. 38, 9

Linked entry: bi-geongol