Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

eald-land

(n.)
Grammar
eald-land, es; n.
Entry preview:

Old-land, land that has remained long untilled: (cf. old-land ground that has lain untilled a long time and is now ploughed up; arable land which has been laid down in grass more than two years. D.D.)

hyrsudon

(v.)
Entry preview:

Ǽghwanon hyrsudon of eallum þissum bífylcum tó his folgoðe and tó his þénunge ðá æþelestan menn ut undique ad eius mini-sterium de cunctis prope prouinciis uiri nobilissimi concurrerent, Bd. 3, 14 ; Sch. 256, 13

þreodian

(v.)
Grammar
þreodian, I.
Entry preview:

Þá þrydedo (ðreodedon, v.l.) his freónd and þóhton ꝥ his líchama sceolde beón álegd in Prenestino þám wege deliberauim fuerat, ut Praenestina via ejus corpus poni debuisset, 297, 15. Add

rót-hwíl

(n.)
Grammar
rót-hwíl, e; f.
Entry preview:

Forlǽt mé nú tó sumre róthwíle on ðisse weorulde ǽr ic hire of gewíte remitte mihi ut refrigerer prius quam eam, 38, 16

á-tendan

to light upto expose to severe trialto exciteinflame

Entry preview:

Add: to light up Swá swá seó sunne hine átent (the moon), Lch. iii. 266, 25 note. to expose to severe trial Wé wǽron átende grimlíce swýðe ǽr wé mihton þás geréna áspyrian, Angl. viii. 312, 48. to excite, inflame Fram átendendum his deófle ab accensore

fóre-cweðan

(v.)
Grammar
fóre-cweðan, p. -cwæþ, pl. -cwǽdon; pp. -cweden

To foresaypredictprædīcĕrepropōnĕre

Entry preview:

Swá hit fórecweden wæs ut prædictum ĕrat, 3, 15; S. 542, 3

þurh-seón

(v.)

to see throughsee intopenetrate with the sight

Entry preview:

Wé sceolon gleáwlíce þurhseón ússe hreþercofan heortan eágum, Exon. Th. 81, 24; Cri. 1328

ge-wícan

(v.)
Grammar
ge-wícan, p. -wác, pl. -wicon; pp. -wicen

To give wayfaildepartretirecederedeficererecedere

Entry preview:

To give way, fail, depart, retire; cedere, deficere, recedere To hwý, Driht, gewic [gewite, Sur.] ðú feor ut quid, Domine, recessisti longe, Ps. Spl. second 9, 1. Ne his mægenes [mǽges?]

bi-cwom

(v.; part.)
Grammar
bi-cwom, pl. -cwómon

came, entered

Entry preview:

Út bicwómon [MS. bicwoman], 24 a; Th. 69, 1; Cri. 1114

ge-myndelíce

(adv.)
Grammar
ge-myndelíce, adv.

By memory, without bookmĕmŏrĭter, sĭne libro

Entry preview:

By memory, without book; mĕmŏrĭter, sĭne libro Lǽraþ ðisne cantic Israéla bearn, ðæt híg hine gemyndelíce singon, and sí me to tácne ðis leóþ gemang Israéla folce cantĭcum istud dŏcēte fĭlios Israel, ut mĕmŏrĭter tĕneant et ore decantent, et sit mihi

á-bígan

(v.)
Entry preview:

., and cf. un-ábígendlíc.]

ele-beám

Entry preview:

Úp tó ðám ealdan elebeáme, C. D. v. 194, 3. Tó ðám elebeáme, 297, 20. On ǽnne elebeám, 374, 21. Andlang hagan on ðone elebeám, 70, 23. Mór oelebeáma (-beómes, R.) mons oliuarum, Mk. L. 11, 1: 14, 26. On móre oelebeáma (-beóma), 13, 3. Add

folc-gestealla

Entry preview:

cf. fyrd-gestealla) Bigstandað mé strange geneátas, þá ne willað mé æt þám stríðe geswícan . . . hié habbað mé tó hearran gecorene . . . mid swilcum mæg man rǽd geþencean, fón mid swilcum folcgesteallan (= -um ?)

friþ-candel

Entry preview:

Cf. for example the Latin hymn with its gloss Tungel scínþ nú níwe ꝥ hit nyme ǽlc þing derigendlices sidus refulget jam novum ut tollat omne noxium, Hy. S. 37, 14

for-screncan

Entry preview:

Ox. 865. to cause to shrink up: Mid forscrencedre (-screcendre, MS.) arida (manu), An. Ox. 4926

rǽd-lic

Entry preview:

H. 33, 4. v. oft-, un-, wiþer-rǽdlic. Add

stán

Entry preview:

add: v. un-gebeáten. <b>II b.</b> add: a milestone Of ðǽre burnan tó míla stáne; of ðám stáne on ðá háran apeltreó, C.

ǽfen-glommung

(n.)
Grammar
ǽfen-glommung, e; f.

Evening-twilight

Entry preview:

Evening-twilight Swá ðæt oft on middre niht geflit cymeð ðám behealdendum hwæþer hit sí ðe ǽfenglommung ðe on morgen deágung ita ut media saepe tempore noctis in quaestionem ueniat intuentibus, iterum crepusculum adhuc permaneat uespertinum, an iam nduenerit

Linked entry: glómung

ofer-médla

(n.)
Grammar
ofer-médla, an; m.

Pride

Entry preview:

Gif hé on ofermédlan and on óðrum un-þeáwum his líf lyfaþ, 32; Th. ii. 428, 33: Cd. Th. 257, 14; Dan. 657

on-cýðig

(adj.)
Grammar
on-cýðig, adj.

Suffering from the want of something (?), not acquainted with, a stranger to anything (?)

Entry preview:

; cf. un-cýðig Elnes oncýðig suffering from weakness (?) or a stranger to strength (?), Elen. Kmbl. 1446; El. 725. The term is used of Judas, to whom the previous lines 1392-3 refer :--Méðe and meteleás, mægen wæs geswiðrod

Linked entry: un-cýðig